Fremragende gennemgang af rød-fascismen

Politik, venstrefløjen — Drokles on October 29, 2007 at 3:51 am

En helt igennem fremragende gennemgang i Weekendavisen af de fascistiske bølleoptøjer til støtte for Ungdomshuset, vold for voldens egen skyd.

Der er, for mig at se, to grundlæggende måder at reagere på i forhold til en sag som kampene om Ungdomshuset: den rationelle forståelses position og autoritetens position. I medierne og blandt visse venstrefløjspolitikere forsøgte man længe at etablere en udstrakt forståelse og indføling i, hvad det var, de unge mennesker ønskede. Man forsøgte at rationalisere sagen, idet man mente, at der måtte findes en rationel mening i det, der ellers kunne minde om en slags momentan kollektiv galskab. Konklusionen var, at de unge måtte have været usædvanlig glade for det hus, siden de nu var så vrede.

Typisk forsøger man i denne forståelsens position at finde forklaringer på handlingerne ud fra en socio-økonomisk forklaringsmodel. Man ser sagen sådan, at en samfundsmæssigt udgrænset gruppe ikke får tilstrækkelig økonomisk støtte fra det offentlige til at kunne trives. En anden forklaring, man ofte hører, hænger sammen med et pluralitets-argument. Her er pluralitet og diversitet i sig selv blevet til et argument for at bakke op om den undertrykte »minoritet«. Kombinationen af det socio-økonomiske argument og pluralitets-argumentet lyder: Vi bør i et rigt samfund have overskud til at støtte dem, der falder uden for mainstream – der skal være plads til de »skæve eksistenser«.

Mens det gamle ungdomshus endnu stod på Jagtvej, var løsningen på problemerne i den rationelle forståelses position enten at lade de unge beholde huset eller at forære dem et nyt hus. Siden blev de unge og deres fond tilbudt at overtage et andet hus på fordelagtige vilkår. Det radikale, irrationelle skred i situationen, den uforklarlige reaktion, indtrådte med de unges afvisning af denne »rationelle« løsning på konflikten. I stedet valgte man opstanden, og det hele eksploderede. 72 millioner kroner kostede de unges optøjer borgerne. De unge søgte hinsides forståelsens grænser og ud i en handlemåde, der var uforståelig for den rationelle position, fordi den var ude af proportioner.

I dette handlemønster søger man ikke en løsning, men konfrontation. De mere seriøse politiske motiver er trådt i baggrunden. Man føler sig hinsides demokratiets spilleregler. Man søger en fjende at kæmpe imod, for man ønsker at kæmpe for kampens egen skyld. Man vil netop ikke være venner med politiet og forståelsens politikere.

Parolerne, der taktfast råbes ud i masseoptogene, taber deres semantiske indhold, og forvandles til ren primitivistisk rytme og emotion. Man vil etablere en undtagelsestilstand. Gaderne afspærres med skrammel, og man laver store bål, der forhindrer trafikken i at fungere. Sådan sættes dagligdagen ud af funktion. Om natten kortsluttes gadebelysningen, så bydelen henligger i mørke – kun oplyst af bålenes ild, der, som oprørerne, ikke respekterer grænser. Byens inventar af enkeltdele, butikker, biler, telefonbokse, busstoppesteder, forvandles til symboler på autoriteterne og smadres.

Det er en både spontan og koordineret voldsudøvelse, der synes at fremkalde en dionysisk ekstasetilstand og følelsen af uovervindelighed hos deltagerne. Det er et lignende reaktionsmønster, man finder i andre massebevægelser, inklusive fascisme og kommunisme. I masseoptoget nedbrydes grænserne mellem individerne i en kollektiv oplevelse, hvor hverdagens individuationsprincip opløses, sådan at enkeltindividets grænser i forhold til andre individer forsvinder, og menneskemængden bliver til et medium for en forhøjet vitalistisk livsudfoldelse i masseberuselsen.

Man finder en beskrivelse af fænomenet i Martin Andersen Nexøs roman Pelle Erobreren (1906-10), hvor en kommunistisk kollektivisme-religiøsitet med vitalistiske træk er skildret. Om en demonstration i København hedder det: »Der gik sælsomme Kræfter ud fra den tætpakkede Folkemængde som følte og tænkte et og det samme – og betog med en egen Styrkefølelse. Pelle [...] stod her og blev til ét med dette store Væsen, følte dets Kræfter svulme i sig, som den lille Finger er med i hele Legemets Styrke. Der udgik en blind Forsikring om Uovervindelighed fra denne vældige Klump, en tilskyndelse til at gaa Stormgang. Hans Lemmer svulmede ud, han blev et uhyre tungt Væsen, der blot behøvede at trampe frem for at træde det Hele ned! Det svinglede i hans Hjærne af Kræfter – umaadelige, uovervindelige Kræfter!«

I den kollektive kamp for »Godhedens Sejr«, som det hedder i bogen, er al den tvivl og skepsis, der ville have kastet den enkelte tilbage på sig selv og sine begrænsninger, fejet bort. Den organiske masse, hvor den enkelte blot er et led i helheden, er blændet af overbevisningen om at have erkendt det »Godhedens Princip«, der skal fungere som ledestjerne. I Nexøs fine beskrivelse er det primære kendetegn ved denne masse netop den følelse af svulmende kraft, som gennemstrømmer mængden.

På samme måde fandtes der en »Tilskyndelse til at gaa Stormgang« i optøjerne omkring Ungdomshuset sidste efterår, som befandt sig hinsides rationalitet og forståelighed, og som brød med alle de velmenende forventninger. I den rationelle forståelses position havde man misforstået konflikten. Ønsket om dialog og princippet om den fremstrakte hånd var en misforståelse af det sprogspil, den egenlogik, optøjerne fungerede efter.

Artiklens forfatter Anders Ehlers Dam mener i stedet at optøjerne skal mødes med konsekvens og knytter direkte de “unges” grænsesøgning til manglen på grænser i det feminiserede samfund (undskyld kvinder, men i dette tilfælde har I sejret ad helvede til), der istedet trænger til fars hammer.

I et valgprogram på P1, der desværre ikke er på nettet, blev Frank Aaen spurgt om han mente at alle grupper herunder også liberalistiske, der går på gaden for at forlange et hus forærende af kommunen også skulle have det og han svarede;

-JA!

Jeg tager hatten af!

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress