Oppositionen i et moralsk fallit

Politik — Drokles on October 28, 2007 at 10:36 pm

Både Radikale Venstre og SF har opgivet modstanden mod 24-års reglen. Dette er ualmindeligt bemærkelsesværdigt og præsenterer en oppositionen i svære problemer. Hvad Helle Thorning umiddelbart regner for en sejr, ved at Radikale har gjort knæfald for Socialdemokratiets linie kan meget vel vise sig at være det sidste søm i kisten på et reelt alternativ til den siddende regering. SF og især Radikale Venstre forregner sig med dette køb på idealer i bytte for det samarbejde, der skal samle oppositionen til en sejr.
At man har et standpunkt til man tager et nyt er en bagudgang man kan gøre brug af en gang imellem og regnes almindeligvis for rimelig legitim. Standpunkter er nemlig afhængig af de oplysninger man har til rådighed, den specifikke situation og ens logiske apparat, der jo forståeligt nok kan fejle i ny og næ. Folk kan derfor sagtens være uenige om alle standpunkter og alligevel acceptere hinanden som ligeværdige mennesker og endda dyrke nære venskaber.

Hvis debatten ikke var skruet op i et hysterisk leje af de selvgode ville man kunne sumere den op på følgende måde. Der er dem der sætter de svagestes tarv som de stærkes ansvar, hvorfor danskere der finder en udenlandsk ægtefælle må bære den gevaldige gene at de ikke begge kan bo her i landet før ægtefællen er fyldt 24 år over for dem, der også gerne vil løse tvangsægteskabsproblematikken (hvis de overhovedet erkender den) men ikke på bekostning af friheden for myndige personer. En sidedebat ville så dreje sig om den demografiske balance og Danmark som nation og en anden ville mere nøgternt dreje sig om effekten af denne regel i forhold til forskellige alternativer.
Men oppositionen har gjort 24-års reglen og det tilhørende tilknytningskrav til et spørgsmål om moral! Moral afgør ikke om mennesker, der ellers er ligeværdige, kan være uenige, men om mennesker i sin essens er sunde. Hvis man ikke lever op til god moral forbryder man sig mod andre mennesker og mister sin status som ligeværdig. Eksempelvis er det en uenighed når man diskuterer om de fattige har mest brug for mere velfærd eller et arbejde, mens det er et spørgsmål om moral om deres situation overhovedet rager en. 24-års reglen er for de selvgode partier ikke bare amoralsk, men også udtryk for et ulækkert bagvedliggende menneskesyn og dette kan man ikke gå på kompromis med.
Politiken citerer kritikere fra Radikale Venstre

»For mig er tilknytningskravet virkelig hjerteblod«, siger folketingsmedlem Charlotte Fischer: »Derfor er det vigtigt, at vi går ud og fortæller vælgerne, at det her er altså noget, vi vil gå ud og slås for. Vi skal ikke forhandle med Socialdemokraterne i valgkampen. Vi peger på Helle Thorning-Schmidt, men det er klart, at vi ikke entydigt opgiver at ændre familiesammenføringsreglerne«.

»Jeg er alvorlig i tvivl, om jeg kan sidde med i en regering, som accepterer tilknytningskravet. Det er en meget stor mundfuld for mig det her«, siger hun.

(…)

»Der er mange mennesker, der regner med os. Vi er det sidste bolværk i kampen for at lave udlændingepolitikken om. Det er farligt, hvis man udvisker forskellene mellem R og S inden et valg«, siger Simon Emil Ammitzbøll.

»Vi skal stå fast på, at vi vil have nogle andre regler på familiesammenføringsområdet. Og skal der laves kompromiser på det her område, så skal de laves efter valg«, siger han.

(…)

»Vores ledelse skulle kæmpe for at ændre udlændingepolitikken i stedet for at lægge sig fladt ned på maven og stryge Socialdemokraterne med hårene«, siger hun. [Zenia Stampe]

»Vi skal kæmpe med det yderste af vores negle for at fortælle vælgerne, at vi vil en ny udlændingepolitik. Det er det, der betyder allermest for os, og derfor mener jeg, at det er dumt at gå ud og så tvivl om det budskab allerede nu«, fastslår Zenia Stampe. Hun mener, at de radikale burde gå til valg med et klart krav til Socialdemokraterne om, at reglerne på familiesammenføringsreglerne skal ændres.

»Det er vores vigtigste eksistensberettigelse det her. Det er derfor, at man skal sætte krydset ved os. Jeg anser det for fuldstændigt urealistisk, at der ikke kommer ændringer på de her to områder – uanset, hvad Socialdemokraterne siger. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at det er meget svært for Det Radikale Venstre at forestille sig at sidde med i en regering, der bare fortsætter med Anders Fogh Rasmussens udlændingepolitik«, fastslår Zenia Stampe.

Og Jyllands-Posten citerer SF’ere

- Den politik, der nu bliver ført, vil skabe rigtig meget uro i partiet. Det er ikke SF’s politik at bevare 24-årsreglen. Baglandet bakker ikke op om det. Jeg kan ikke forstå, hvor Ole Sohn har det fra, siger Özlem Sara Cekic til Ritzau.
Udsigten til ministerbiler

Hun mener, at de positive meningsmålinger og muligheden for ministerbiler er ved at stige SF-ledelsen til hovedet.

- De giver afkald på partiets principper og værdier, fordi vi er for tæt på magten. Jeg kan på ingen måde stemme for en SR-regering på denne måde. Det bliver ikke med mit mandat, siger hun.

Og det midt i en valgkamp. Kritikken er ikke uden grund og den er ganske alvorlig for hele den fløjs eller det paradigmes selvforståelse. Der tales om hjerteblod, eksistensberettigelse, det sidste bolværk og der udtrykkes direkte tvivl om man vil sidde i eller støtte en sådan regering. Dette er alvorligt fordi det ikke blot er et par uregerlige medlemmer, men derimod en brudzone i dansk politik. Opgøret mellem et idealt menneskesyn på den ene side og nationens nødvendighed på den anden. Ved at acceptere 24-års reglen erkender man alt, hvad den er udtryk bl.a. at der er uønsket indvandring der kan kendes på den kulturelle markør.

Så hvilken moral udtrykker Margrethe Vestager og konsorter når de indgår denne dans med djævlen? De tilskrives i deres egnes optik at have en høj moralsk etos, men hvorledes skal de forklare deres syndefald? Som en pris der må betales for ministerbiler? Det vil da bare være et ualmindeligt billigt valgtrick og i sidste ende ganske uforståeligt, da der ingen forandring er ved at det Radikale Venstre fører Dansk Folkepartis Politik. At erkende fordelene ved 24-års reglen er også udelukket, men at gå imod den er umuligt. Hun er fanget, som en lus mellem to negle og hvordan den end vendes eller drejes står de nu på det forkerte ben og det hjælper ikke at Morten Østergaard på sin blog siger

Det Margrethe forklarer i Politikken idag er derfor blot, at vi i Radikale Venstre kun har et ultimativt krav til en ny regering - hvis den skal føre en anden politik, skal den være uafhængig af Dansk Folkeparti.

for det giver ingen mening at definere sin politik igennen en så spinkel negation. Hver gang Vestager skal forklarer sin nye position konsoliderer hun tanken bag ved 24-års reglen og fratager den dens farlighed. Tilbage står at VKO godt ved hvilken moral de repræsenterer, men hvilken moral repræsenterer Vestager når hun ikke repræsenterer sin egen?

1 Kommentar »

  1. Fremragende!

    Comment by Kimpo — October 29, 2007 @ 10:38 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress