Enhedslisten starter valget med et selvmål

Multikultur, Politik, venstrefløjen — Drokles on October 26, 2007 at 5:25 am

Dansk Folkeparti har lanceret en plakat, hvor en hånd tegner pædofeten Muhammed, mens en tekst kundgør, at ytringsfrihed er en dansk værdi. Det er ganske vist noget vrøvl med danske værdier, men lad det nu ligge. Som svar lancerer Enhedslisten en lignende plakat, men her tegner hånden istedet et portræt af Pia Kjærsgaard, mens teksten kundgør, at idioti ikke er en dansk værdi. Nyhedavisen skriver 1-1 på baggrund af en ekspert

»Plakaten er et ligeværdigt og raffineret svar, for det er ikke en satiretegning, men et skolepigebillede. Nu er medierne også nødt til at vise Asmaas plakat. Det er en politisk debat på plakater. De kan ikke flytte stemmer, men de forstærker troen på det parti, man i forvejen tror på,« siger lektor Klaus Kjøller. 

Men her tager de måske fejl. Ikke nok med at plakaten ganske gratis viser Pia Kjærsgaards ansigt, der her ikke er tegnet med en dæmonisk streg, men de forstærker også Dansk Folkepartis budskab ved at anerkende at kampen om ytringsfrihed ikke er afgjort. Dansk Folkeparti har fået anerkendt sit tema for denne valgkamp. Og selv om Enhedslisten siger

»DF’s plakat er barnlig og næsten desperat. Pia Kjærsgaard er bange, fordi hun er på vej til at miste indflydelse,« siger Asmaa Abdol-Hamid, folketingskandidat for Enhedslisten.

så er det deres egen i al hast fremstillede plakat, der kommer til stå for skud da Dansk Folkeparti’s plakat har mange flere referencer. Folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Morten Dreyer siger det bedst i debatrubrikken længere nede på Nyhedsavisens side

Ved at bruge en tegning fra 1600 årene trækkes en parallel fra fortiden til i dag.

Også i dag er vestlige holdninger under pres. Ikke mindst er ytringsfriheden klemt. Personlig har jeg for få dage siden vundet en retssag, hvor jeg blev stævnet for ca. 100.000 kroner i erstatning for at skrive et debatindlæg.

Så plakatens tekst er klar og præcis:

Ytringsfrihed er dansk, censur er det ikke.

Men der er en større og mere graverende trussel mod Liste Ø end at plakaten ikke får den ønskede gennemslagskraft. Enhedslisten er midt i et indre opgør om deres grundlæggende værdier. Groft sagt kan man tale om en fløj, der forfægter et eller flere sæt universelle værdier, som vi kan kalde idealisterne, overfor en fløj der loyalt forsvarer et fast galleri af ofre mod et ligeså fast galleri af skurke, og dem kan vi kalde loyalisterne.

Enhedslisten er et sammenrend af allehånde vraggods på den yderste venstrefløj og de har gjort en dyd af nødvendigheden og har samarbejdet i mange år mod den fælles fjende; resten af samfundet eller det meste af menneskeheden. Men nu kræves der altså langt om længe, at de tager principiel stilling i sagen om Asmaa’s Tørklæde. Er det et uskyldigt stykke stof der festligt bidrager til den mangfoldighed af udtryk i en ellers grå hverdag eller er det simpelthen et udtryk for mandens kontrol med kvindes seksualitet og i en bredere sammenhæng et opgør med religiøse hierakier mellem rene og urene?

Tørklædet var kun starten på opgøret mellem loyalisternes omfavnelse af islam og idealisternes forsvar af principper. Hele det muslimske menneskesyn burde være en torn i øjet på alle socialister og kommunister og feminister og det går i stigende omfang op for idealisterne. Derfor er Enhedslistens Pia-plakat et selvmål for ideen er tydeligvis fostret hos loyalisterne.

Plakaten siger jo at ytringsfriheden skal underlægges religiøse tabu’er (tabi?) og det kan man ikke forestille sig idealisterne være særligt begejstrede for. Men hvor skal idealisterne gå hen når deres parti svigter idealerne? SF venter selvfølgelig derinde i retning af den forhadte og blege politiske midte og det skridt overlever man jo nok. Det er jo på tide at blive voksen og tage lidt mere del i fællesskabet. Og fristelsen vil melde sig, hver gang man ser partiets plakat hængene fra en lygtepæl.

Men hvad ser man egentlig på den plakat? Man ser Pia Kjærsgaard se mildt og moderligt ned på én, som den paracelhus-mor man i sin ungdom ikke kunne komme hurtigt nok væk fra med hendes småborgerlige værdier og evendelige rengøringsvanvid. Den mor og den barndom, som hele ens politiske tro og virke udspringer af, som en lang frigørelsesproces. Det er jo ikke kapitalismen eller USA eller palæstinenserne, der holder én søvnløs om natten, men at Mor hellere ville se den krimi end at læse højt fredag aften og at far missede alle udekampene fordi han skulle arbejde over, så han kunne få råd til sin skide bil. Men nu er det måske på tide at vende hjem til den mor, der trods alt kun ville sikre sine børn en ordentlig opvækst i trygge kår og som aldrig svigtede når det virkelig galt. Hjem fordi man er blevet voksen og forstår det hele lidt bedre nu. Fra 180 Grader

Det er snart 30 år siden, at Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) faldt under spærregrænsen og forsvandt fra stemmesedlen. Partiets vælgere har derfor måtte finde nogle andre partier at stemme på. En analyse, som Rambøll Management har foretaget for Jyllands-Posten, viser ikke overraskende, at knap en tredjedel af partiets førstegangsvælgere i dag stemmer på SF (31,5 pct.), mens Enhedslisten har fat i godt en sjettedel af de tidligere sovjettro vælgere (17,3). Men den største gruppe eks-DKP’ere sætter i dag deres kryds ud for Dansk Folkeparti, der har tiltrukket hele 36,5 pct. af de gamle kommunister.

Plaketen summerer hele Enhedslistens konflikt op og den indeholder ikke bare argumentet for idealisterne om hvorfor de bør gøre op med Enhedslisten. Den bringer samtidig et bud på, hvor man kan gå hen når man er blevet partiløs. For præcis i spørgsmålet om ytringsfrihed og frihed for det religiøse tyrani, som man slår på med plakaten, havde Dansk Folkeparti jo ret. Men de havde ikke bare ret, de havde ret med den naturligste selvfølgelighed og det er noget, der gør indtryk på en idealist. Mennesker der er fast forankrede i deres værdier. Det er oftest dem der har lettest ved tilgivelse, så mon ikke mor Pia finder en fedekalv i kummefryseren?

5 Kommentarer »

  1. Fra WAKF bibliotek omkring kommunisme kontra islam:

    “”Vi vil her gerne fremhæve, at islam i princippet ikke er modstander af noget system, som elementært ikke er i strid med dens principper, og som tjener det muslimske samfund og hjælper det med at løse de problemer der opstår, på grund af de ændrede levevilkår.

    Faktum er dog, at kommunismen overhovedet ikke er enig med den islamiske ideologi, selvom den på nogle punkter overfladisk ligner islam. Det muslimske samfund, som allerede ejer det bedste system, kan ikke forbigå islam, og istedet adoptere kommunismen, kapitalismen eller den materialistiske socialisme, selvom de på nogle punkter ligner det, som Gud udtrykkeligt har foreskrevet:

    »og de, som ikke dømmer efter det, som Allah har åbenbaret, er de oprørske.« (Den hellige koran 5:48).

    Kan vi virkelig slutte os til kommunismen, og forblive muslimer? Svaret er et stort nej, fordi hvis vi tilslutter os kommunismen, (som fejlagtigt og uærligt, bliver beskrevet som et rent økonomisk system), vil vi finde, at den er modstander af islam både i teori og i praksis. Et sammenstød mellem dem er uundgåeligt af den simple grund, at der ikke er nogen mulighed for at afhjælpe eller undgå det. “”

    Comment by lmnord — October 26, 2007 @ 12:37 pm
  2. Enhedslistens plakat er udtryk for signalforvirring, da der jo ikke er nogle, der vil forbyde folk at tegne Pia Kjærsgaard - hvorimod der som bekendt er andre, der finder det anstødeligt at tegne Muhammed.
    At tegne Pia Kjærsgaard er ikke et udtryk for ytringsfrihed. Men hvad skal plakaten så signalere? “Idioti”? At det er et udslag af idioti at tegne Pia Kjærsgaard? Men i så fald rammer plakaten jo sig selv. Den er udslag af en forvirret og usammenhængende tankegang.

    Comment by Boel Tammes — October 26, 2007 @ 7:42 pm
  3. Tak for det interessante citat Imnord, men hvad er WAKF?

    Og det er en glimrende og meget præcis analyse Tammes, som jeg burde have haft med. Tak for det også.

    Comment by Drokles — October 26, 2007 @ 7:46 pm
  4. Ifølge seneste meningsmåling taber VKO sit flertal.
    Så mon ikke, vi (desværre) vender tilbage til eventyrpolitikken med åbne grænser?
    En god ting kan der dog komme ud af det: Venstrefløjen kan igen stå som synligt ansvarlig for kulturberigelsen, og den borgerlige fløj kan igen revse venstrefløjen på udlændingeområdet.
    Trist men ikke urealistisk. Det vigtige er, at DF får et godt valg.

    Comment by PerH — October 27, 2007 @ 5:49 am
  5. Lad os nu se. Khader står fast på en ideen om en stram kurs og det er afgørende da det knæsætter den stramme kurs nødvendighed i de “pæne” mennesker’s univers. Hans krav til Statsmenisteren om Dansk Folkeparti’s indflydelse er højstemt retorik, men det giver ikke megen mening. Jeg tvivler i længden på at man kan leve af at tage afstand fra et partis holdninger, hvis man giver dem ret i substansen.

    Jeg frygter valget, men jeg er optimist. Oppositionen har spundet sig ind i en masse selvmodsigelser, men til forskel fra sidste valg ligger selvmodsigelserne nu indlejret i hvert enkelt parti i stedet for at være en del af den samlede opposition.

    Comment by Drokles — October 27, 2007 @ 8:32 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress