Lige børn leger bedst
Information har en typisk artikel om etnisk identitet, der kun tolereres i en retning. Under overskriften “Tosproget Gymnasium Skal Få Flere Til At Tage Studentereksamen” indledes der med den gyldne erkendelse
På andre gymnasier i Danmark får mange elever med anden etnisk baggrund en identitetskrise. De har svært ved at passe ind og tager derfor en identitet på sig, der slet ikke er dem selv.«
Ordene kommer fra den 18-årige Mehmet Yilmaz, der går i 2. g på Københavns Private Gymnasium. Et gymnasium, der næsten udelukkende har elever med rødder i Tyrkiet.
»Her ligner vi allerede hinanden i det ydre, og vi har samme baggrund. Det giver mere overskud til at reflektere over sin identitet og personlighed,« fortæller Mehmet.
»Det er voldsomt som teenager, hvis man både skal stille spørgsmålstegn ved sit tøj, sit udseende, og hvem man er som person. Her er der plads til at skille sig ud, fordi vi forstår hinanden.«
Sådan er vi mange der har det, nemlig bedst med vores egne. Danske unge på indvandrertunge skoler og gymnasier har jo også svært ved at finde deres indetitet med tænderne spredt ud på asfalten. Så når nu man bedst kan være sit eget unikke selv sammen med andre kulturelt - og tør jeg sige nationalt? - ligesindede, hvorfor er de tosprogede tyrkere så ikke sammen om at genfinde deres identitet hjemme i Tyrkiet og hvor de sidste 10% ellers kommer fra?
3 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
De forstår ikke os, og vi forstår ikke dem. Det kaldes multikulturalisme, og skal ifølge diverse politikere, være rigtig sundt for vores land.
Hykleriet taler jo for sig selv. Tænk hvis en hvid knægt på Ørestad Gymnasiet havde ytret et ønske om noget lignende.
Derudover er det interessant hvordan en 18 årig 2.g elev er så optaget af “identitet”.
Det er jo ikke den samme slags “identitet” som når danske teenagere på et gymnasium i Esbjerg søger lidt rundt i alkohol, skiftende kærester, dropper badminton træningen, finder nogle nye venner, ryger lidt hash, dyrker en særlig musikstil, ændrer sin tøjstil dramatisk og lignende teenage-oprørsk identitetsøgning.
Tyrkeren “identitet” handler jo om race/etnicitet. Refleksionen handler om at distancere sig fra danskerne og det danske.
Og den måde han taler om det på, er næppe noget han selv har tænkt sig frem til. Det er formuleringer der er som snydt ud af næsen på nutidens danske pædagogik, og som givetvis bliver varmt modtaget i det tyrkiske miljø.
Med andre ord har han været igennem et dansk uddannelsessystem der har set det som sin opgave aktivt at pådutte ham at dyrke en ikke-danskhed.
Det handler kort og godt om, at Danmark skal afstå noget af sin rigelige - og rige - jord til muslimer. Det er nemlig godt. Fordi det jo er multikulti.
Hvis vores Danmark er rigt, hvorfor skal vi så beholde det for os selv? Andre har da lige så meget ret til at bo, hvor der er rigt.
- - -