Radikal nedsmeltning i Aarhus

Diverse — Sobieski on October 21, 2007 at 12:21 pm

Usædvanligt skarpt indlæg, denne gang fra Pouls Audiobutik:

Højt til loftet eller blot langt til bunden

En erkendelse, som bliver tydeligere og tydeligere med alderen, er den, at intet politisk parti har patent på sandheden og da slet ikke på tolerance ja knapt nok på dumhed. Den lokale radikale partiforening i Århus fremsætter dog et særdeles stærkt bud på den allerledeste politiske opportunisme forenet med almindelig foragt for demokratiet og vælgernes intelligens. Nu er der jo mange andre partier ude med lignende gode forslag på ultimativ stupiditet, men alligevel ligner de lokale radikale nu vinderne. Den radikale formand udtaler nemlig de vise ord, at “der er højt til loftet” hos de radikale. Det lyder jo ganske fint, men desværre udtales disse ellers fornuftige ord i sammenhæng med, at en lokal byrådspolitisk afhopper fra Venstre, Ibrahim Gøkhan, nu radikal har fremsat det iøvrigt ellers ret “radikale” forslag om, at blasfemilovgivningen skal skærpes. Faktisk skal den åbenbart skærpes så meget, at ingen overhovedet skal kunne føle sig krænket. Nu er det jo ikke lige præcist et kommunalpolitisk loivgivningsprojekt, ialtfald tror vi, at det bliver vanskeligt at få ind under lokale politivedtægters jurisdiktion som for eksempel føring af hunde i snor. Til gengæld er det da noget mystisk, hvordan de vise radikale og politisk korrekte lokale fædre kan finde lighedstegn mellem Brandes og den traditionelle frie tanke og dette ny-middelalderlige tankesæt, som Gøkhan repræsenterer. Vi har vist fået os en lokal “asmaa” her. Der er vist kun blevet højere til loftet i det radikale hus ved at sænke gulvet.. Vi skal da lige her minde om en vigtig episode i ytringsfrihedens historie i Danmark i en del af landet, som allerede dengang vel ikke var ligefrem førende i denne henseende. Det var i 1970-erne i Hjørring, hvor den daværende borgmester Poul S. Poulsen udtalte de bevingede ord om et stort lokalt musikfænomen, nemlig det forlængst hedengangne “Slåbrock Band”. Sandt og sige var de ikke ret gode, og deres latrinære tekster en del værre. Alligevel svang borgmester Poulsen sig op til topmålet af nordjysk tolerance, da han adspurgt, om han var stolt af sine bysbørn i Slåbrock Band, svarede: “Stolt? Det er nok et lovlig stærkt ord” En af deres udødelige værker hed ellers “Hun sku sæl ha kølle”, og handlede om den tidlige modstander af sæl-jagt Brigitte Bardot. Dengang tog ingen radikale anstød af det slet skjulte sexistiske angreb på kvindekønnet, da “kølle” på de kanter nok også dengang betød noget helt andet. Måske gjorde de ikke noget, de gode radikale, fordi det jo åbenbart ikke objektivt set var nær så slemt som at tegne en stregtegning af en, som hed Muhammed. Dengang i Vendsyssel var der dog højt nok til loftet, men nu var borgmester Poulsen godt nok heller ikke radikal eller særligt politisk korrekt. Han var blot et vidfavnende menneske, som ikke forstod eller elskede alt, men alligevel accepterede det. De tider er tydeligvis forbi hos de radikale i Århus. Det eneste gode er så, at der ikke kan være ret langt til bunden, så når man falder det allersidste stykke ned på bunden, slår man sig nok ikke særligt meget. Herre Jemini!

Der findes da visse fordele ved at bo i Kjøbenhavnstrup og ikke i verdens mindste storby. En af dem er at det er sværere at slippe afsted med kultist agtige foretagener så som Kaospiloterne. En anden er, at presseopbuddet i København hurtigt sætter fokus på politikernes fejltrin, frivillige som ufrivillige, ideologiske som personlige.

3 Kommentarer »

  1. Indskrænkning af ytringsfriheden er at have højt til loftet…

    …Det virkede næsten som et svar, da hans blik i det samme faldt på de tre slagord på Sandhedsministeriets hvide facade:
    KRIG ER FRED
    FRIHED ER SLAVERI
    UVIDENHED ER STYRKE

    Comment by Mallebrok — October 21, 2007 @ 7:37 pm
  2. Hvorfor er muslimerne så bange for kritik af deres idelogi ?
    Hvis den er så god, kan den vel godt tåle kritik.
    Problemet er bare for DEM, at de er opdraget til at adlyde koranen, og efterkomme dens makabre krav.
    Hvis DE begyndte at tænke over idelogiens islams indhold, og stille spørgsmål ved dens krav, vil et normalt tænkende væsen, frafalde denne volds idelogi og kvindeundertrykkende fortidslevn.
    Og stille sig op og forsvare indholdet i koranen, vil kun medføre latterkrampe, rysten på hoved og medlidende blikke fra tilhørene, der ikke er hjernvasket med koran-ævl.

    Comment by li — October 22, 2007 @ 1:08 am
  3. De radigale åndspaver er kommet under pres, og det er fordi deres udtryksform netop ‘ny-sproget’ er sat under pres. Når dette pres mærkes, så vælter alskens ævl ud om ytringsfrihedens fornemme formål som kun de selv virkelig bedst kender.

    Comment by Sobieski — October 22, 2007 @ 2:50 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress