Thorning er ved at lære det

Diverse — Drokles on October 18, 2007 at 4:27 pm

Socialdemokraternes kønne formand, mener måske ikke så meget, men hun har dog en fin fornemmelse for hvad der er godt og ondt. Ifølge Nyhedsavisen sætter hun det islamiske tørklæde i modsætning til demokratiske værdier. Demokratiets modsætning må vel være det totalitære, men ikke et ord om Søren Krarup. Fra Nyhedavisen

En del af den personlige frihed er også friheden til at være anderledes. (…) Min grænse går ved, om en skolelærer kan møde op med tørklæde på i undervisningen. Det mener jeg ikke, de skal,« siger hun således.

Også når det kommer til et af forårets store debatemner – om offentligt ansatte muslimer, der ikke vil give hånd – er S-formanden klar i mælet.

Ifølge hende signalerer det, at kvinder og mænd er to forskellige racer, når muslimske mænd og kvinder ikke vil give hånd til det modsatte køn.

»Hvis ikke det danske samfund siger nej til den form for forskelsbehandling, ender vi med at acceptere en kønsapartheid. Derfor er det også et rigtigt krav at stille til en offentligt ansat, at de naturligvis skal være villige til at give borgerne hånden, når de er på arbejde,« siger hun og sætter trumf på:

»Hvis man ikke respekterer de værdier, kan man helt indlysende ikke være ansat i det offentlige.«

Helle Thorning-Schmidt understreger dog over for Nyhedsavisen, at Folketinget ikke skal forvente lovforslag fra hende på de to områder:

»Du kan opfatte det som udtryk for klare værdisynspunkter om, at eksempelvis tørklædet efter min mening ikke hører hjemme på hovedet af en kvinde, der underviser i folkeskolen.«

Godt nok Helle! Og så betyder det ikke så meget at du ikke vil stille lovforslag om det i Folketinget, men det kunne være interessant at vide om du ville stemme for sådanne forslag, forudsat altså, at de ikke kom fra Krarup og ligesindede.

Der er sandelig ved at ske skred i den almindelige opfattelse af tørklædet, der for hver dag får undermineret sin status, som et kuriøst udtryk for harmløs anderledeshed. Når Socialdemokratiets leder ser tørklædedebatten, som en debat om ligestilling og mennekselig værdighed og ikke en debat om religiøs frihed og kulturel mangfoldighed er det et sikkert tegn på at danskerne i stadig højere grad vælger at være tro overfor deres universelle værdier. Sagt på en anden måde så vælger danskerne mennesket til og ideologien fra. Kun idioter vil kalde det for islamofobi.

17 Kommentarer »

  1. Jeg vil se en lovtekst, mod problemet, før jeg tror på noget som helst fremsat fra en Socialdemokrat.
    De har stadig et meget blakket ry, for at løbe fra deres (valg)løfter.
    Det er ikke nok, kun at mene, der skal handling til, hvilket heller ikke er Socialdemokraternes stærke side, derfor blev de væltet af pinden i 2001, efter en laaaang handlingslammet periode.
    Om igen Helle, dur`ikke!

    Comment by li — October 18, 2007 @ 4:52 pm
  2. Helt enig. Det er jo en total uforpligtende udtalelse Thorning-Schmidt kommer med. Men hvis hun virkelig fremsatte et konkret lovforslag ville hun jo nok få ballade med Auken-fløjen.

    Comment by JensH — October 18, 2007 @ 6:45 pm
  3. Jeg har altid ment, at Auken og Lykketoft høre hjemme i Enhedslisten, sammen med de andre fhv kommunister, nu islamfacister.

    Comment by li — October 18, 2007 @ 7:19 pm
  4. Ja det er uforpligtende, men det har osse en signalværdi. Prøv at kontrastere det med Poul Nyrup Rasmussen og hans bonerte rynken på næsen af al kritik af muslimer. Set fra en socialdemokrats synspunkt har man bevæget sig langt, og for mange af dem har det nok været en hård kamp at nå dertil hvor Helle Thorning-Scmidt kan sende sine forsigtige signaler.

    Men Socialdemokratiet har et stort problem hvis de fortsætter ad denne vej - for så kommer de til at ligne Dansk Folkeparti. Det parti de har gjort det til en nationalsport at skælde ud på. Og hvad så med de socialdemokratiske vælgere, vil de være trofaste…?

    Comment by Mallebrok — October 18, 2007 @ 8:12 pm
  5. -> #4 Mallebrok

    Det er rigtigt, at Poul Nyrup Rasmussen nok er mest kendt for sin udtalelse om at DF og andre indvandringskritiske ikke var ’stuerene’. Men han prøvede faktisk også engang imellem at ’spille hård’ på udlændingeområdet, akkurat som Thorning-Schmidt gør det med sine tørklæde-udtalelser.

    Eksempelvis kom Poul Nyrup med en udtalelse om, at ‘danske arbejdspladser ikke var indrettet til, at man skulle ligge med røven 5 gange i vejret i arbejdstiden’. Han prøvede også ved andre lejligheder at spille ‘hård banan’, men når det først kom til praksis, så gjorde han meget lidt for at bremse den massive tilstrømning af ‘flygtninge’ fra ikke-vestlige lande. På den baggrund har jeg ikke den store respekt for Thorning-Schmidts uforpligtende udtalelse om tørklæder.

    Comment by JensH — October 19, 2007 @ 9:49 am
  6. Udtalelsen er bemærkelsesværdig for dens symboliværdi. Det er desværre et ret velkendt mønster. Og det er ikke begrænset til Socialdemokratiet.
    Politikerne i Folketinget ved udmærket, at man ikke kan lave noget om, sålænge samme flertal i Folketinget har forpligtet Danmark på Den europæiske menneskerettighedskonvention.
    Hvis Danmark vedtog et forbud mod tørklædet i folkeskolen, ville det sikkert blive indklaget til den europæiske menneskerettighedsdomstol, som i fald reguleringen var rettet mod det muslimske tørklæde ville kunne tænkes at underkende Danmark for brud på konventions artikel 9 om religionsfrihed.
    Det samme gælder udvisning af kulturberigere med kriminel løbebane.
    Når en politiker i Folketinget foreslår et indgreb men samtidig undlader at forholde sig til hvordan det konkret skal kunne lade sig gøre, er det ren propaganda.
    Jeg ser ingen vilje hos Socialdemokratiet, men den “anstændige” borgerlige højrefløj anført af V og K er ikke meget bedre.

    Comment by PerH — October 20, 2007 @ 12:40 pm
  7. Jeg kan ikke forstå selektiviteten hos mange ellers fornuftige højrebloggere, når de kritiserer venstrefløjen for ikke at følge islamkritiske udtalelser op med konkret lovgivning men samtidig giver regeringen fribrev for præcis den samme opførsel.
    Anders Fogh har udtalt, at ytringsfriheden ikke skal være underlagt religiøse hensyn, helt fint men hvorfor følger den borgerlige fløj det ikke op med et konkret forslag om ophævelse af blasfemiparagraffen?
    Det siger jeg ikke for at forsvare venstreflø´jen, som med rette kan bebrejdes meget, men bedømt ud fra konkret handling, har regeringen faktisk heller ikke gjort noget for at forbyde tørklædet.
    Karen Jespersen har været på vild flugt fra sin tidligere holdning til et tørklædeforbud efter hun blev minister.

    Comment by PerH — October 20, 2007 @ 1:14 pm
  8. Det er kun Dansk Folkeparti der står fast på modstanden mod tørklæder også i praksis. Karen Jespersen (V) vil kæmpe for retten til at bære tørklæde og Helle Thorning Schmidt har ikke opbakning til sin modstand mod tørklædet i sit bagland. Helle Thorning Schmidts parti er alt for splittet.

    Comment by James — October 21, 2007 @ 6:29 pm
  9. @5 JensH

    Jeg har aldrig hørt om den slags udtalelser fra Poul Nyrup Rasmussen, og jeg kan godt se i det lys at der er knap så meget at glæde sig over.

    Man kan dog sige at Helle Thorning-Schmidt med sin udtalelse legitimerer det at have en holdning imod muslimske tørklæder og at sige det offentligt. Poul Nyrup Rasmussen gjorde meget ud af at kvæle enhver fri diskussion af den slags emner.

    Comment by Mallebrok — October 21, 2007 @ 7:45 pm
  10. Poul Nyrup var kendt for at væve men havde formentligt hjertet på rette sted.
    I sin nytårstale fra 1999 fremkom han med en masse uforpligtende udmeldinger om fælles værdier men støttede aldrig konkrete tiltag.
    Det er også værd at nævne, at selv den meget milde og helt uforpligtende formaning om at værne om fælles værdier blev kritiseret sønder og sammen af venstrefløjen.
    Nyrup var nærmest lige så populistisk og fremmedfjendtsk som Pia . for at forholde sig kritisk til andres kulturer.
    Hvis man sammenligner det henholdsvis Anders Fogh og Poul Nyrup har gjort på dette område, er det meget let — de har intet gjort.
    Så det er ikke fair at lægge Helle Thorning til last, at hun nøjes med at komme med tomme hensigtserklæringer, for regeringen er selv lige så vattet.

    “…Men der er også grupper, som klart tilkendegiver, at de slet ikke ønsker at være med. At de er ligeglade
    med vore værdier og grundlag. Det er ikke acceptabelt, at en veluddannet tyrkisk pige i Danmark reelt bliver tvunget til at gifte sig med en mand fra en
    fjern tyrkisk landsby. For os er det en menneskeret på linie med enhver anden, at både kvinden og manden frit kan vælge sin partner. Der er alt for mange
    eksempler på automatisk familiesammenføring, som har vist sig at være arrangerede og påtvungne. For at sikre sammenholdet i det danske samfund må vi stille
    tre krav, til indvandrerne og til os selv: Alle skal lære det danske sprog. Alle skal have et arbejde og mulighed for en uddannelse. Alle skal acceptere
    de værdier, det danske samfund bygger på. Respekten for vores grundlæggende værdier handler ikke om intolerance, at alle skal være ens, med samme tro.
    Den handler om et moderne livssyn og menneskesyn, som dette samfund bygger på for alle dets borgere. Vi vil ikke et Danmark med nye, dybe klasseskel. Alle
    skal være med - med pligter og rettigheder. Idealerne om lighed og fællesskab skal omfatte alle og respekteres af alle. Danske regler og love skal overholdes,

    hvad enten man kommer fra Lemvig eller fra Libanon.”
    Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (nytårstale) bragt i Berlingske Tidende 02.01.2000

    “…Spørgsmålet om muslimske kvinders ret til at bære hovedtørklæde på jobbet skal afgøres på den enkelte arbejdsplads. Det mener statsminister Poul Nyrup Ramussen
    (S), der samtidig understreger, at det ikke er med nye kulturlove, at den aktuelle, voldsomme debat om tørklæderne skal dæmpes. ‘Det allerbedste er, at
    spørgsmålet finder sin naturlige løsning på

    arbejdspladserne,’ siger Poul Nyrup Rasmussen. Nye kulturlove var ellers, hvad kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) i fredagens udgave af Aktuelt
    præsenterede som en løsning på den tilspidsede diskussion. Tanken var, at nye kulturlove kunne bidrage til at styrke den danske identitet. Ifølge kulturministeren
    har danskerne et problem med deres egen identitet, når de reagerer så voldsomt på de muslimske kvinder . Ifølge en ny Gallup-undersøgelse offentliggjort
    i Berlingske Tidende i går afviser et flertal blandt danskerne, at muslimske kvinder skal have ret til at bære hovedtørklæde, hvis de er ansat i et supermarked.
    Men ny lovgivning er ifølge statsministeren ikke svaret på problemerne: ‘Nej, nej, nej. Løsningen er, at man stille og roligt på den enkelte arbejdsplads
    snakker det igennem og respekterer hinanden,’ siger Nyrup . Det er hans indtryk, at arbejdsgiverne med signalet fra arbejdsminister Ove Hygum (S) nu har
    forstået, at det er ulovligt at afvise muslimske kvinder , der ønsker at bære tørklæde på jobbet. Samtidig opfordrer Nyrup til at have øje for debattens
    nuancer: ‘Det sker også i andre lande, at man stiller krav til fremmede folk. Jeg er sikker på, at danske kvinder kender til, at når de kommer til Iran
    eller Irak med bare overarme, så skal der tages en trøje på. Det er ikke nogen enkel diskussion. For mig handler det her ikke om diskrimination, men om
    at finde en folkelig løsning,’ siger Nyrup .”

    Aktuelt 16.08.1999

    Comment by PerH — October 22, 2007 @ 8:11 am
  11. Det virker overordnet set som om , at højrebloggerne ensidigt går efter venstrefløjen, men næsten freder den borgerlige fløj på trods af at den (undtagen DF) på mange områder lader stå til over for islamiseringen af Danmark.
    Kære borgerlige. I har flertal brug det til noget fornuftigt. Hvis vi er heldige får Socialdemokratiet ikke regeringsmagten, så om Helle Thorning faktisk mener noget seriøst med sin afstandtagen er faktisk mindre vigtigt.

    Comment by PerH — October 22, 2007 @ 8:34 am
  12. Jeg mener at Helle Thornings udtalelse er en del af en ændret diskurs i dansk politik. Det er ufarligt for en Socialdemokratisk leder at komme med kritik af muslimsk menneskesyn både i den brede offentlighed og internt i partiet. Koncensus i Socialdemokratiet er derfor idag en stille skepsis overfor islam.

    Om jeg tiltror dem evnerne til en fast kurst overfor de muslimske masser er en anden sag, men dansk poltik har i de senere år skiftet karakter og jeg tror ikke at vi har fundet det naturlige leje endnu.

    Per H har helt ret i at de borgerlige ikke er kritiseret nok for deres vaklen i indvandringsspørgsmålet i den danske bloggosfære og heller ikke her på Monokultur, men det skyldes nok at de ligger i ly af venstrefløjen. Venstrefløjens svigt af Danmark, som de vil vælge at se som samfundet, er således det mest spektakulære fordi de direkte ophøjede det til ideal og målrettet arbejdede hen imod nationens opløsning. Det er trodst alt venstrefløjens og kulturradikalismens logik, der har formuleret det politiske sprog og dermed den politiske logik i mange årtier. Dette opgør er på ingen måde tilendebragt, konservatismen er blot i offentsiven.

    Men det er rigtigt at de borgerliges opvågnen ligger i deres afhængighed af Dansk Folkeparti. De borgerlige var helt passive i 80′erne bortset fra Ninn Hansen der måtte føre sin, desværre ulovlige, kamp i dølgsmål, som de også var helt tavse i 90′erne. Det var kampen mellem de pæne fra Radikale Venstre og den vulgære opkomling Dansk Folkeparti der afgjorde de borgerliges stilling. De borgerlige har kun gjort en dyd ud af nødvendigheden.

    Comment by Drokles — October 22, 2007 @ 4:38 pm
  13. Kære Drokles
    Jeg håber inderligt du har ret i, at det konservative projekt ikke er tilendebragt. Og skulle regeringen vinde et nyt styrket mandat med DF, er det en klar og utvetydig tillidserklæring til den værdipolitiske kurs, som statsministeren i ord har forsøgt at gøde jorden for siden magtskiftet.
    Taktisk er det naturligvis klogest at undergrave venstrefløjens troværdighed ved at prikke i yderperiferien af dens mærkesager.
    Man kan ikke forvente, at det mentale klima på nuværende tidspunkt er klar til det store opgør, men derfor er det desto vigtigere at holde det borgerlige establishment til ilden. Omvendelsen fra multikulturalismens excesser forekommer ikke helt oprigtig, når statsministeren roser Ayaan Hirsi Ali og giver hende en frihedspris på vegne af Danmarks liberale parti men helt undlader at tage hendes islamkritik til hjertet og drage de helt nødvendige realpolitiske konsekvenser.

    - En revision af de internationale konventioner.
    - En national konsensus om begrænsning af migration fra muslimske lande.
    - Effektiv repression af islamiske særkrav i folkeskolen og i andre offentlige institutioner, hvor det for øjeblikket ser ud som om at regeringen lader stå til og overlader kampen til lokale myndigheder under dække af respekt for det lokale selvstyre.

    Hvis ikke det var for afhængigheden af DF, kunne jeg befrygte at regeringens slingrekurs ville tage et skarpt og ubehageligt venstresving.
    Næste folketingsvalg bliver derfor ikke kun et valg mellem højre og venstre, det må også i tilfælde af en ny borgerlig sejr afstedkomme et opgør med den spidsborgerlige anstændighed, der søger sin legitimitet gennem en afstandtagen fra DF og den førte udlændingepolitik.
    Borgerlige som Birthe Rønn Hornbech må tvinges til at bekende kulør og en gang for alle vise hvor de hører til. Hvis det de i virkeligheden ønsker er en “anstændig” udlændingepolitik, er Ny Alliance eller Det radikale venstre sikkert åbent for dem. Men dertil er vi slet ikke kommet endnu. Når Helle Thorning Schmidt og toppen i Socialdemokratiet er begyndt at udtrykke sig islamkritisk — omend det stadig er meget forsigtigt med de sædvanlige forbehold — er det sikkert ikke forårsaget af nogen dyb selvransagelse men alene af frygten for fornyet vælgerflugt til DF. Socialdemokratiets top er præcist lige så opportunistisk og valende, den kan slippe af sted med.
    Derfor er fortsat indflydelse til DF en uomgængelig nødvendighed for at vi kan opretholde presset på begge fløje.

    Comment by PerH — October 23, 2007 @ 2:18 pm
  14. PerH:

    Det fortvivlende er, at DF nok har en realistisk indvandrer- og integrations-politik, men deres velfærdsøkonomiske ideer er så langt ude i hampen, at det er nærmest er umuligt for mig at stemme på dem. Hertil kommer så, at deres mening på et hvilket som helst område er nøje i tråd med flertallet i den til enhver tid nyeste Gallup-måling.

    Sidste gang Danmark gloede ned i den økonomiske afgrund tog det 20 år at komme på ret kurs igen. Nu ved jeg ikke med dig, men jeg er gammel nok til at huske de år. Tro mig, det var IKKE en munter oplevelse.

    På den anden side er klokken fem minutter i 12 hvad angår den muslimske indvandring, og den misere vil være betydeligt vanskeligere at komme ud af. Så måske er DF trods alt en overvejelse værd?!

    Comment by Mikael — October 23, 2007 @ 3:25 pm
  15. Kære Mikkel
    Jeg kan sådan set fuldt ud tilslutte mig dine betragtninger og forbehold vedrørende DF, som jeg heller ikke anser for et ansvarligt parti — på andet end udlændingeområdet.
    Deres velfærdspolitik er totalt urealistisk og ville hvis partiet var venstreorienteret ikke være til at skelne fra Socialdemokratiet i gamle dage.
    Jeg er ikke gammel nok til at huske tiden under Anker Jørgensen, men jeg husker tydeligt fattigfirserne, som jo faktisk var forårsaget af den socialdemokratiske regerings overforbrug og gældsætning af landet.
    Jeg kunne derfor godt frygte, at DF sejrer sig selv ihjel, og hvis partiet ikke holdes i stram snor på velfærdsområdet, ender det galt.

    Nu er der imidlertid det at holde i mente, at selve islamiseringen af Europa er af en sådan alvor, at stridigheder om velfærdspolitikken ihvertfald på kort sigt må hvile til fordel for en fælles front. Jeg er tidligere venstreorienteret, og på mange områder bryder jeg mig ikke om den konservatisme, som Søren krarup m.fl er talsmænd for, men jeg må på den anden side erkende, at masseindvandringen med dens tilhørende velsignelser som et af venstrefløjens projekter udgør en eksistentiel trussel mod selve grundstenen i demokratiet.
    Hvis eller når muslimerne opnår en befolkningsandel over hele Europa på over 20 procent, kollapser ideen om samhørighed og med den den solidaritet, som er en betingelse for det civile samfund. På det tidspunkt bliver enhver uenighed om medieskatten og gratis bleer til børnehaverne til et rent akademisk spørgsmål.
    Jeg frygter et sammenbrud i lov og orden, som måske på kort sigt kan udskydes ved at den rige indfødte middelklasse frivilligt ghettoriserer sig i et håb om at holde lovløsheden fra livet. Dem, der lever udenfor vil af gode grunde føle sig svigtet, og det kan ikke undgå at undergrave velfærdsstaten, ud over at selve ideen om en stat med et effektivt voldsmonopol af mange herefter må anses for illegitim. Når staten svigter sin sociale kontrakt med borgerne ved at undlade at yde dem beskyttelse, mister den sin legitimitet, og forgerne kommer til at føle foragt for dens institutioner.
    Det er allerede en snigende tendens, vi ser i forbindelse med udmeldingerne fra politiet om, at jøder af hensyn til deres egen sikkerhed må afholde sig fra at komme i bestemte bydele, og eftergivenheden over for bøllerne omkring det tidligere ungdomshus.
    Det er ikke problemer, som venstrefløjen eller den traditionelle liberale højrefløj har evne og vilje til at takle, for hele deres diskurs er utilstrækkelig til at behandle problemerne som andet end økonomiske uretfærdighed eller moralsk forfald.
    DF er på visse måder et utroværdigt parti, men de har forstået en ting, som andre hidtil ikke har ville røre med en ildtang — nemligk at islam som kulturelt rigiditet meem er farligt for vestens eksistens.
    Det er sådan set alt, for uanset om man er liberal, socialist eller kulturkristen konservativ, er ens livsform umulig i et samfund med selv et væsentligt muslimsk mindretal.
    Derfor holder jeg fast ved DF, ikke fordi de er gode af hjertet, men fordi de ved at sætte indvandringen til debat har bidraget til at udvide rammerne for legitim diskurs. De tvinger de øvrige partier til at forholde sig til problemet, hvilket de andre ikke ville have gjort af egen drift. DF får alligevel aldrig lov til at styre velfærdspolitikken, så der er næppe noget at frygte. DF skal forst og fremmest fortsætte med det, som de er bedst til, nemlig at presse de andre partier til større fornuft. Hvis DF-barometret falder ved næste valg, kan du omvendt være sikker på, at det af venstrefløjen vil blive taget som tegn på at alt igen er ved det gamle.

    Comment by PerH — October 23, 2007 @ 4:18 pm
  16. DF har sommetider trukket i land og deres behandling af Merethe Egeberg Holm var dybt opportunistisk.
    Der er næppe nogen tvivl om, at hun blot sagde det som flertallet af vælgerne tænker, men fordi DF er regeringsbærende, og partiledelsen lige så enevældig som politbureauet i det sovjettiske kommunistparti, var eksklusionen ikke overraskende.
    På den anden side, var udtalelsens hårdhed nok for meget selv for mange af partiets vælgere, så man skal nok ikke lægge alt for meget i det.
    Det er dog et tydeligt fingerpeg om, at selv DF er utilbøjelig til at drage den endelige konklusion af sin islamkritik, nemlig at vesten alvorligt må overveje sin sikkerhed. Den amerikanske kommentator Lawrence Auster har foreslået, at vesten i stedet for at føre krig mod islam i stedet for accepterer, at islam ikke kan reformeres, og at vi alle er bedst tjent med seperation fra den muslimske verden. Og kommentator ved The New York Times Thomas L. Friedman har forbigående været inde på det samme problem, i en bemærkning om Irak, hvori han helt ukarakteristisk udtrykker frustration over, at hans pigers liv på en god dag skal være afhængigt af vindene fra den islamiske verden.

    Comment by PerH — October 23, 2007 @ 4:57 pm
  17. [...] Det er den foreløbige kulmination på en udvikling i Socialdemokratiets genrejsning, som jeg følger lidt på afstand f.eks. i Thorning tager ved lære, Helle Thorning overrasker og Folketingsdebat med overraskende melding. Begravet under falske argumenter om vælgeranalyse og valgtaktik gryner nu tiden for et socialdemokrati, der tør tage den - for dem - så klare og logiske konsekvens at koble indvandring og velfærd sammen. Ikke bare hvad angår udgifter og indtægter til staten, der er det argument der lettest lader sig sluge. Men også - og den tid er lige om hjørnet - argumentet om det underforståede sammenhold, den nationale tillid, der danner selve præmissen for velfærdstaten. Denne anden erkendelse, erkendelsen af kultur som forudsætning for økonomi, af sammenhængen mellem indvandring og velfærd får stor betydning for hvordan vi kommer til at debatere den kvalificerede arbejdskraft, man til tider vil gøre brug af. Hvorfra de kommer og på hvilke betingelser de befinder sig i landet og hvor længe vil i stigende grad blive præget af realiteter frem for idealistiske sværmerier. Helle Thorning har, udover flotte ben, grundlæggende sunde værdier og det det vil være en fordel hvis hun turde føre politik på dem uden skelen til småtskårne politiske rådgivere. [...]

    Pingback by Monokultur » Socialdemokratiet tager ved lære — January 7, 2008 @ 5:32 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress