Udlændingeregler strammes

Diverse — Drokles on October 13, 2007 at 9:08 am

Man tror at det er løgn, men stramningen betyder at man ikke længere vil modtage kendte terrorister. Det svarer til mit princip om ikke at invitere psykotiske seriemordere hjem til en intim middag og hvad deraf følger. Fra Politiken

Udlændinge, der bliver fængslet for at opfordre til terror eller grov kriminalitet, skal automatisk udvises. Og ifølge integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) skal alle udlændinge nægtes indrejse til Danmark, hvis de optræder på EU’s eller FN’s terrorliste.

Det betyder, at en politiker fra eksempelvis Hamas ikke kan få lov til at komme ind i landet for at tale om en politisk løsning i Palæstina, hvis vedkommende optræder på en af de to terrorlister, fastslår Rikke Hvilshøj.

»Som samfund skal vi have mulighed for at sikre os, at personer, der står på sådanne lister, ikke skal kunne komme til Danmark«, siger hun.

Vi har levet i lykkelig uvidenhed. Ikke overraskende er bekymringsindustrien forarget

Flere menneskerettighedsorganisationer har kritiseret EU’s terrorliste. De mener blandt andet, at det er problematisk, hvordan man havner på og bliver fjernet fra listen. Dan Hindsgaul, kommunikationschef i Amnesty, kalder regeringens stramninger for »en rigtig dårlig idé«.

»Terrorlisterne er præget af en høj grad af vilkårlighed. Det er uigennemskueligt, hvordan man kommer på dem og næsten umuligt at komme af igen«, siger han.

Og det er umuligt at gennemskue, hvilken glæde man har af at have terrorister rendende.

6 Kommentarer »

  1. Ufatteligt at de stramninger ikke er kommet før. Men kunne man have forhindret de mennesker, der nu er anholdt mistænkt (nogen dømt) for at ville udføre terrorhandlinger i Danmark, for at udføre deres gerninger? Hvad gør man med de folk der bruger tid og energi på at undergrave vores demokrati?

    Comment by James — October 13, 2007 @ 10:54 am
  2. Hvis rettigheder er det egentlig menneskerettighedsorganisationerne kæmper for? Terroristers?

    Comment by James — October 13, 2007 @ 10:55 am
  3. Venstrefløjens ”menneskerettigheder” krænkes vel også ved en sådan stramning. Det bliver så vanskeligere for mennesker som Blekingegadebanden og nuværende MF. Anne Grete Holmsgaard at mødes med typer som den ”sympatiske” terrorist – chef for PFLP’s militære afdeling, Marwan El-Fahoum, som venstrefløjen flirtede kraftigt med for 25-30 år siden.
    Vanskeligere at koordinere deres fælles jødehad og kampen mod vi “ikke mennesker”.

    Comment by Als — October 13, 2007 @ 11:59 am
  4. Ja det er synd for dem. For et par år siden fejredes en eller anden palæstnensisk mærkedag i Vollsmose - og fremmødet var massivt - og der talte Hamasledere via radio til de begejstrede fremmødt. Det var helt ukontroversielt og begge nyhedsudsendelser viste det uden at kommentere det.

    Comment by Drokles — October 14, 2007 @ 12:21 am
  5. Det er fint nok med en sådan stramning og selvfølgelig skal den gennemføres, men det er formodentlig de færreste sympatisører og terrorister, der er kendte og registrerede, så stramningerne tager kun højde for toppen, men tager ikke højde for hele støtte og rekruteringsgrundlaget for terrorismen.

    Det er en værdiløs og symbolsk opstramning.
    fhv grisehandler.

    Comment by fhv grisehandler — October 14, 2007 @ 1:23 pm
  6. Ja helt enig fhv Grisehandler, men det er tankevækkende at den symbolik ikke har været god tone før nu.

    Comment by Drokles — October 14, 2007 @ 7:30 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress