Sherin Khankan mener ikke at religionskritik og hadsk tale er det samme, kan man læse i Kristeligt Dagblad. “De to ting bliver alt for ofte forvekslet med hinanden og derfor ender nogle forkæmpere for ytringsfrihed med at forsvare retten til hadefulde og propagandistiske ytringer” konkluderer hun. I sit forsøg på at skelne mellem de to begreber definerer hun først den rette udlægning af islam

Karikaturtegningerne fra 2006 og den nuværende islamfilm får muslimer verden over til at reagere så kraftigt, fordi de udlægger islam som en primitiv, kvindeundertrykkende og voldelig religion, samt tillægger Profeten en negativ værensmæssig status.

De angriber kernen i det, som mange muslimer opfatter som essentielt, nemlig idéen om Profeten som en barmhjertig revolutionær, der gjorde op med alle former for diskriminerende skel, herunder raceskel, økonomiske skel, nationale skel, sociale skel, religiøse skel og ikke mindst skel mellem kønnene.

Profeten er for aktive muslimer Koranens levendegjorte symbol på alt retfærdigt og godt, og det ypperste forbillede på samme måde som Jesus er det for kristne.

Sådan!På en præmis om at profet Muhammed var super dejlig og kun gjorde godt kan man, hvis man ikke kan lide godt, men ondt, komme med sin kritik. Alt det er selvfølgelig fordrukkent sludder. Muhammeds forståelse af barmhjertighed demonstrerede han da han udryddede den jødiske Qurayza stamme i Medina, ved at slagte 600-900 mænd og drenge og tage resten til slaver. Derfor er det også falsk når Khankan fortsætter

En metode, Profeten Muhammad praktiserede, da han blev mødt med had, spot og fysiske overgreb.

Han søgte ikke menneskets anerkendelse men Guds anerkendelse. Således står der i Koranen: “Den som udviser tålmodighed og tilgiver har i sandhed praktiseret den mest noble form for mod og beslutningernes styrke.” (Koranen 42:43)

Muhammed gjorde selvfølgelig heller ikke op med nogle skel - andre end de der skiller sindet fra vanviddet - da hele hans lære er en lang skelsætning mellem haram og halal. Kvinder er underlagt mænd, vantro underlagt muslimer, slaver deres herrer, krigens hus og islams hus og så fremdeles. Der er heller ingen økonomisk lighed i islam, hvorfor man forlader sig på en ganske beskeden almisse (og kun til muslimer!) og vantro skal betale ekstra skatter for ikke at blive slagtet. Og hans serielle voldtægter af et barn gør ham kun til et forbillede som Joseph Fritzl gør det for sick fucks.

Disse indvendinger jeg her har stillet hurtigt og sjusket op er faktuelle banaliteter, men i Khankans forståelse er de hadsk tale fordi de ikke blot strider imod hendes demonstrativt falske udlægning men tillige fordi jeg ikke respekterer islams egne dogmer. For som hun fortsætter (og hold nu godt fast i bordkanten)

Islamfilmen anfægter også idéen om Koranens hellighed. Koranens hellighed refererer ikke til et passivt dogme og betyder ikke, at man som menneske ikke kan forholde sig aktivt og kritisk til fortolkningen af Koranen. Tværtimod mener flere modernistiske retslærde, at Koranen opfordrer mænd og kvinder til at fortolke de af Koranens vers, som er åbne for fortolkning, i forhold til den tid, og det samfund man lever i.

Termen “Koranens hellighed” refererer derimod til en bestemt respektfuld og hengiven adab (omgang og tone i forhold til Koranens indhold og Profeten Muhammads sædvane). Denne særlige adab, som også kan oversættes med gode manérer, sensitivitet og situationsfornemmelse, praktiseres af aktive muslimer, såvel som af mange ikke-muslimer.

Man behøver således ikke at være troende muslim for at forstå betydningen af Adab. På samme måde er de stærke irrationelle religiøse følelser som vi er vidne til i disse uger ikke kun et fænomen som kan tilskrives muslimer.

Kritik af islam er hadsk tale fordi det står der i koranen! - Og koranen er også gældende for vantro.