Ansvarlige SF’ere

Diverse — Drokles on October 10, 2012 at 11:15 am

Sundhedsminister og formandskandidat for SF, Astrid Kragh kom med en lidt besynderlig, men meget markant udmelding ifølge Berlingske Tidende

Mens formandsopgøret i SF nærmer sig slutspurten, kaster formandskandidat og sundhedsminister Astrid Krag sig nu ud i et opgør med landets cirka 500 frie grundskoler, som både omfatter privat- og friskoler, skriver Politiken. Astrid Krag forlanger, at de i højere grad end i dag tager et socialt ansvar og optager svage elever. Og formandskandidaten er parat til at bruge tvang, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi skal finde modeller, som enten tvinger eller motiverer privatskolerne til at tage et samfundsansvar. I dag er det ofte folkeskolen, som løfter de svære opgaver med mange elever fra hjem uden boglige traditioner og børn med indvandrerbaggrund. Jeg er helt med på, at billedet ikke er sort-hvidt, men mange steder er det altså sådan. Jeg vil sige meget tydeligt, at vi skal prioritere folkeskolen over andre skoler, siger hun.

Kraghs børn er åbenbart ikke i den skolepligtige alder kan vi altså roligt konkludere. Det er selvfølgelig overraskende at Kragh vælger en udmelding, der har virket så dårligt for Mette Frederiksen, da hun tilbage i 2005 sagde: “Det nytter simpelt hen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole, så snart der er problemer i folkeskolen. Alle har et ansvar for, at folkeskolen fungerer“. Frederiksen sendte sine egne børn på privatskole da truslen stod for døren med bemærkningen “Hør nu her. Mine børn kommer i første række, og så må jeg tage de politiske tæsk“. Ja det er bedre af hun, frem for hendes børn, tager de tæsk, der tilkommer hende. Og tæsk fik hun, som hun stadig får en på munden i ny og næ, som et af de klareste symboler for især venstrefløjens politikeres hykleri. Frederiksen ville hellere være en god mor end en god socialdemokrat. Vi venter og ser hvor meget Kragh elsker sine børn i forhold til SF - det afhænger måske også af, hvem der bliver formand?

Og det kunne meget vel blive den anden formandskandidat, Annette Wilhelmsen - som måske uforvarende, er kommet i skudlinien for Kraghs udmelding. For Wilhelsen er en god mor, mens hun giver den som en god SF’er. i 2010 kunne man nemlig i Fyens Stifttidende læse

En anden af de politikere, hvis børn har gået på friskole, er Annette Vilhelmsen fra Kerteminde Kommune.

- Den skole, man vælger til sine børn, kan ske ud fra flere overvejelser. Holdninger, kammerater med mere. Der er alene undervisningspligt i Danmark - og forældrene vælger for børnene, forklarer hun.

SF var tillige det parti der svigtede folkeskolen mest, mens konservative alle havde deres børn i folkeskolen. Det var dengang i 2010, hvor også Folketingets politikeres valg blev gennemgået, med et særligt og fortjent fokus på venstrefløjen. BT

Eksempelvis har de De Radikales formand Margrethe Vestager tre børn fra 1. til 9. klassetrin, og de går alle på eliteskolen Den Classenske Legatskole i indre København, hvor 11 procent af eleverne har indvandrerbaggrund. Familien Vestager bor ellers på Amager og hører til Amager Fælled Skole, hvor indvandrerandelen i år er faldet til 50 procent.

- Det er et spørgsmål om skolens størrelse. Den Classenske Legatskole har færre elever, og jeg synes, at det er rart at kunne kende navnene på mine børns kammerater i parallelklassen. Og så ligger den tæt på Christiansborg, siger partiformanden.

(…)

Også SFs tidligere formand Holger K. Nielsens datter er netop skiftet fra den lokale Ålholm Skole, hvor 47 procent af eleverne har anden etnisk oprindelse, til Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole med 21 procent to-sprogede, cirka ti kilometer fra hjemadressen i Valby.

- Det er helt hendes eget valg. Sankt Annæ er en skole med fokus på musik, og derfor har hun søgt optagelse der, siger Holger K. Nielsen.

(…)

Uden for hovedstadsområdet går Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsens datter på Køge Private Realskole med 11 procent indvandrere.

- Jeg vil ikke kommentere mit privatliv. Min datter skal ikke drages ind i mit arbejde, siger Sass Larsen til B.T.

Undskyldninger er der nok af. Når Vestager siger at hun gerne vil kende navnene på sine børns kammerater mener hun i virkeligheden at hun gerne vil have en chance for at udtale kameraternes navne. Og det er ganske forståeligt at Holger er utryg ved at kaste sine poder i orkestergraven når muslimerne indtager scenen. Det er nemlig, som også Sass Larsen siger, ikke ens egne børn, der skal bære byrden af ens gerninger.

Eller som medlem af skoleudvalget i Københavns kommune Trine Schaltz udtrykte det, til Berlingske Tidende i 2004 da det kom frem at Københavns skoleborgmester havde sendt sine børn ud af kampzonen fordi de som adoptivbørn havde bedst af at være omgivet af hvide

»Jeg bliver ked af det, når jeg hører, at andre forældre vælger folkeskolen fra, fordi de tror, den er for dårlig. Det mener jeg nemlig ikke. Jeg valgte privatskolen til og ikke folkeskolen fra, fordi jeg gerne ville give min børn en kreativ skolegang, som man ikke kunne få i folkeskolen,«

De gode vælger til, mens de onde vælger fra og kreativitet er helt sikkert reciteret ud af det muslimske sind. Men valg er altid motiverede. Som Frederiksens udtalelse om de ressourcestærke forældres svigt var en understregning af forældres tvivl på Folkeskolens kvaliteter er Kraghs krav ligeledes en understregning af hendes egen tvivl på Folkeskolen. Den samme tvivl som Mette Frederiksen tog konsekvensen af da hun erkendte at hendes børn kom i forreste række og ikke i første bølge.

Desperationen i de to politikeres udtalelser dækker over at danskerne er begyndt at se det, som deres politikere længe har vist; at Folkeskolen er en fælles folkelig tillidserklæring. Svigtes denne tillid bliver Folkeskolen overflødig og den tillid svigtes i takt med at folket udtyndes i befolkningsudskiftningen.

Årtiers dannelsestab og nedgøring af faglighed, til fordel for det, Marianne Jelved beskrev som ‘holdningsbearbejdning, til gode radikale socialdemokrater er i de seneste år muteret logisk til det utålelige for selv hærdede socialister. For Folkeskolens formål er nu et helt andet og skræmmende

Bondo fortsatte med at argumentere for nødvendigheden af at fylde skolen op med de frasorterede på ingen løn med at vi har “det her store integrationsprojekt“. Og det her store integrationsprojekt uddybede han; “Altså at vi skal kunne rumme flere elever med indlæringsvanskeligheder“. Det tror jeg på og mens dagpengemodtagerne stiller sig op foran den del af diget flygter forældrene over til Mette Frederiksens børn for at sikre sig nogle færdigheder og ja, bare for at sikre sig imod det indlæringsvanskelige integrationsprojekt i al almindelighed.

Læring er et spørgsmål om koncentration - af gode danskere. Falder den, forsvinder den folkelige forankring og dermed tilliden. Folkeskolen ophører i disse år med at være Folkeskole og derfor vil lærerforeningen tage det logiske skridt og undervise de tilbageværende elever i deres modersmål nu de alligevel ikke kan dansk.

4 Kommentarer »

  1. Forældre, der ønsker at deres børn virkelig skal lære noget, de skal enten sende deres børn til udlandet, eller også skal de arbejde for, at vi her i landet opretter dyre eliteskoler ligesom i England.
    Folkeskolen synker længere og længere ned, fordi ingen må lære noget, ikke alle kan lære, som Ritt Bjerregaard engang sagde.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — October 10, 2012 @ 1:41 pm
  2. Hej

    Tak for indlægget.

    “Jeg vil ikke kommentere mit privatliv. Min datter skal ikke drages ind i mit arbejde, siger Sass Larsen til B.T.”
    Hele spektret af politikere mv. ønsker at styre og kontrollere andres liv ned til sidste millimeter. Det er kvælende … og efterhånden håbløst. Løgn på løgn, hykleri i overmål, osv. Eneste forsvar er at forsøge at lukke totalt ned i perioder.

    Comment by Fairness — October 10, 2012 @ 2:34 pm
  3. Ja, de flygter i stor stil Falkeøje. Caroline skolen kommer nok til at danne rollemodel.

    Men Ritt sagde faktisk aldrig de ord der er blevet hende tilskrevet, hvis ret skal være ret.

    Comment by Drokles — October 14, 2012 @ 2:33 pm
  4. Tak for de søde ord Fairness. Ja man savner nogle gange ord for det hykleri. Især fordi de ser ud til også at lyve for sig selv.

    Comment by Drokles — October 14, 2012 @ 2:34 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress