For mig personligt er Hillary Clintons ord modbydelige og forkastelige

Diverse, Satire, islam — Drokles on September 17, 2012 at 12:25 pm

Man er blevet hærdet med årene. Vores lederes svigt og svig og knæfald for terror, vold og trusler er blevet så meget dagligdag at vi næsten ikke ænser hvor slemt det står til. De er selvfølgelig godt hjulpet på vej af medierne der nærmest har indtaget et standpunkt imod ytringsfrihed i en eller anden pragmatisk forståelse for de, der vil ytringsfriheden til livs.

Men den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons beklagelse over både ytringer og vold er nok en lille studsning værd for som topdiplomat er alle hendes ord vejet på en guldvægt og udførligt lagt i den rette orden. Det er meningen at man skal læse djævlen i detaljen.

“Let me state very clearly and I hope it is obvious that the United States government had nothing to do with this video,” Clinton said on Thursday during a meeting with Moroccan leaders at the State Department. “We absolutely reject its content and message. America’s commitment to religious tolerance goes back to the very beginning of our nation.”"To us, to me personally, this video is disgusting and repressible,” she continued. “It appears to have a deeply cynical purpose, to denigrate a great religion and to provoke rage. But as I said yesterday, there is no justification — none at all — for responding to this video with violence. We condemn the violence that has resulted in the strongest terms. And we greatly appreciate that many Muslims in the United States and around the world have spoken out on this issue.”

The secretary went on to explain that many people around the world could not understand why the U.S. could not prevent films like “Innocence of Muslims” from being distributed.

“I would note in today’s world with today’s technologies, that is impossible,” she said. “But even if it were possible, our country does have a long tradition of free expression, which is enshrined in our Constitution and our law. And we do not stop individual citizens from expressing their views, no matter how distasteful they may be.”

Clinton slår først og fremmest fast at den amerikanske regering intet har med filmen Innocence of Muslims at gøre i selvfølgelig forståelse af at muslimer ikke har den ringeste ide om hvorledes et frit samfund fungerer. At muslimer verden over lever i udtalt uvidenhed om den frihed de drømmer om mindst lige så meget som os er en udbredt sandhed i de korrektes kredse. Senere belærer hun, opfyldt af sin egen korrekthed, muslimerne om hvorledes de bør opføre sig, hvis de skal være sande muslimer.

Herefter slår hun korsets tegn for sig og lægger så megen afstand til filmen Innocence of muslims som det er muligt uden decideret at bande. “[T]o me personally, this video is disgusting and reprehensible” er langt vægtigere ord end argumenter. Men det til trods kan vold ikke retfærdiggøres i Clintons verdensbillede.

Så langt har Clinton demonstreret den klassiske vege politiker, der først fralægger sig ansvar, dernæst undsiger værket, som var det en selvstændig pointe, roser det sande islam, igen uden et eneste argument og de mange muslimer der endnu ikke har konstrueret en bombe før end hun undsiger vold i al almindelighed for what is that good for? De korrekte’s høje er alle indtaget. Men der mangler en høj, ytringsfriheden.

Ytringsfriheden er ikke længere en af de korrektes høje og indtages kun her i embeds medfør. Og det er her man (man, det vil sige jeg selv) efterhånden er blevet døv for absurditeter. Efter at have udtrykt stærke værditilkendegivelser om det ‘modbydelige’ værk, rost islam som ‘this great religion’ og fordømt vold er ytringsfrihed en gammel vane som amerikanerne nu engang går og plejer. Ikke et eneste positivt ord om ytringsfriheden, ikke antydningen af dens essentielle betydning i forfatning og forfatningsens essentielle betydning for friheden, ingen støtte til de amerikanere for hvem det er deres fødselsret

I stedet nøjes Clinton med at pointere at selvom det skulle være teknologisk muligt at hindre det frie udtryk - ja, man har vel lov at drømme - så har USA nu engang en lang tradition for ytringsfrihed og denne er beskyttet i loven så politikerne ikke kan gribe ind. Det er ikke et spørgsmål om hvad man vil, men hvad man kan. Clinton starter og slutter med at vaske sine hænder i tiltro til at muslimen gennem tilsviningen af filmen og hyldesten af islam forstår, at det er en fejl i folket og ikke den amerikanske regering eller islam. Og Clinton får dermed også udtrykt, at hun ikke ser det som sin opgave at forsvare det amerikanske folks rettigheder. Og det er  for mig personligt både modbydeligt og forkasteligt.

1 Kommentar »

  1. Den eneste (fremtrædene) Amerikanske politiker, som har forstået hvad islam er for en størrelse er kongres-medlemmet Michelle Bachmann. Da hun for nylig (sammen med et par andre Republikanere i ‘the House’) rejste spørgsmålet om det Muslimske Broderskab’s infiltrering af Obama-adminsitration, blev hun øjeblikkeligt undsagt af stort set alle andre Republikanere i Kongressen.

    Obama-administrationen er ganske rigitgt slået ind på en “appeasement”-linje, som nu har medvirket til at give det Muslimske Broderskab magten i Egypten og Tunesien, men mainstream-Republikanerne er altså (næsten) lige så håbløse når det komme rtil truslen fra islam.

    Comment by JensH — September 17, 2012 @ 3:00 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress