Ungdomshusets løgnevenner

Pressen, Ungdomshuset, venstrefløjen — Drokles on September 18, 2007 at 3:49 pm

Fra Ekstra Bladet

 En falsk beboerforening har sat sindene i kog i villakvarteret Grøndalsvænge, hvor de autonome har varslet at de vil besætte det gamle vandværk på Grøndalsvænge Allé 13.

Foreningen ‘Beboere for et Ungdomshus i Nordvest’ har flere gange i de lokale medier, på tv og senest på flyvesedler i hele Grøndalsområdet givet udtryk for, at man var en samling af naboer, som ønskede Ungdomshuset velkommen i kvarteret.

Men ingen af foreningens fremtrædende medlemmer bor i kvarteret omkring Grøndalsvænge Allé. I stedet er der nærmest tale om en politisk forening, sammensat af folk, som kender hinanden fra deres roller i forskellige organisationer på den yderste venstrefløj.

Det havde man jo lidt på fornemmelsen.

- Jeg må sige at jeg mildest talt er skuffet. Man får det til at fremstå, som om der er tale om lokale folk, som gerne vil have et nyt Ungdomshus på Grøndalsvænge Allé. Men der er ikke tale om lokale folk, siger Lars Börner, der er formand for Haveboligforeningen Grøndalsvænge.

Han er blevet bestormet af sine medlemmer, som vil vide hvordan foreningen på deres vegne kan støtte ideen om et Ungdomshus på vandværksgrunden. Men det har de aldrig gjort.

- De personer, som står frem i medierne og udtaler, at de som lokale vil støtte op om et Ungdomshus, har angiveligt aldrig gået en tur gennem Grøndalsparken, forbi den lokale børneinstitution og de bevaringsværdige enfamiliehuse fra 30′erne, siger han.

Mildest talt skuffet, så civiliseret udtrykker den gode borger sig, skatteyderen der gør sin pligt, røvrendes og lægges for had for sin normalitet.

Jeg kan huske et TV-indslag (har ikke kunnet finde det på nettet) fra da balladen om Ungdomshuset trak afgørende sammen, der omhandlede den dengang nystartede forening naboerne til Ungdomshuset, der var godt trætte af det autonome miljø. Der sad til møderne en enkelt mand og forpurrede møderne ved trættekært at forsvare Ungdomshusets synspunkter overfor kommunen selvom foreningens fokus var naboernes forhold til Ungdomshuset. Da der var kommunister til, sendte man folk på skole i kunsten at sabotere modstandernes arbejde og det er denne tradition der lever videre.

Denne falske støttegruppe tæller ifølge 180 Grader 550 mennesker. Det er overraskende få støtter når man betænker at lokalt tilhørsforhold ikke er obligatorisk. Der er altså tale om en sekterisk gruppe der højst effektivt er i stand til at erobre medierne og den politiske dagsorden ved at fremstille en potemkin kulisse af en folkelig sag.

2 Kommentarer »

  1. Hmm. nu kender jeg ikke foreningen eller de nærmere omstændigheder i sagen, men umiddelbart er det vel ulovligt at udgive sig for noget man ikke er for derigennem at opnå en fordelagtig position. Dette gælder privat personer og erhvervsvirksomheder, så hvorfor ikke foreninger..

    Comment by Baronen — September 24, 2007 @ 9:06 pm
  2. [...] Hvem vil egentlig være naboer til Ungdomshuset? Jo de har deres meget politisk aktive fangrupper rundt omkring i byen der mobiliseres fra tid til anden, når man skal give medierne indtrykket af folkelig støtte. Den folkelige støtte må med al rimelighed siges at være forduftet og helt væk er den da når det drejer sig om at være nabo. Hvilket anstændigt menneske vil finde sig i hærværk, larm, gadekamp og natkoncerter på hverdage fra sine naboer? For ikke at tale om at blive terroriseret. Fra Politiken »Her er de ikke velkomne. Der var for meget ballade og utryghed«. [...]

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress