Islam, hvad skal man mene?

Diverse — Drokles on July 17, 2012 at 2:28 pm

Politiken skriver at “Forbud mod omskæring af små drenge udløser fælles religiøs front

Intolerancen mod religion vokser, og regeringer forsøger i stigende grad at hindre den frie udfoldelse af religion.

Sådan lyder advarslen fra en stribe europæiske rabbinere og imamer, som på et møde senere på ugen i Stuttgart i Tyskland vil drøfte, hvad de betragter som et stigende antal overgreb på troende.

Advarslen kommer, efter at en domstol i Köln tidligere på måneden udstedte et forbud mod omskæring af meget små og mindreårige drenge. Ifølge domstolen kan omskæringen skade dem fysisk, og den bør først finde sted, når drengene selv kan bestemme. Men det anfægter muslimer og jøder.

»Omskæring har været grundlaget for at tilhøre det jødiske fællesskab. Det har været praktiseret i 4.000 år, og det kan ikke ændres«, lød det fra formanden for de europæiske rabbinere, Pinchas Goldschmidt. Lignende formuleringer brugte ledende imamer i Tyskland.

Det første der slår mig er fraværet af religionshistorikere, til at belære disse muslimer og jøder om at religion er noget man gør og at man derfor bare kan gøre anderledes. Som man ikke kan stille en religion til ansvar for, hvad der står i teksten, som f.eks islams evigt kalden til blodig kamp mod alle anstændige mennesker, fordi det er mennesker selv der skaber teksten som de læser den, kan man vel også forlange at disse mellemøstreligioner læser deres tekster ind i en nutidig tysk og demokratisk kontekst. Er de de små drengebørn under kniven tyske statsborgere med friheden til selv at vælge kirurgiske indgreb? Eller er de en del af en etnisk minoritetsgrød underlagt et selvbestaltet kleresis dogmer?

Artiklen fortsætter med at fortælle at “i Frankrig klager de jødiske organisationer over en voksende antisemitisme”, men stik mod sine sarte læseres interesser nævnes det at det er muslimer der overfalder jøder. Det gør muslimerne ikke bare på grund af “konflikten i Mellemøsten” og jalousi over at jøderne ikke er fucking tabere som dem selv men også fordi “medlemmer af jødiske ungdomsorganisationer optræder provokerende i de kvarterer i Paris, hvor muslimer og jøder bor tæt sammen“! ‘Optræder provokerende’ er det muslimske udtryk for jødisk eksistens. Muslimerne kan altså simpelthen ikke lade være med at være skiderikker i det daglige, så hvor meget sværere vil det så ikke være at vælge en ulogisk læsning af grundteksterne? Med andre ord, hvis dette piksnitteri er så vigtigt at det også afskærer dem fra at blive et med civilisationen, hvad byder islam så ikke på af  endnu vigtigere praksis der skal udføres endnu mere kompromisløst?

Det leder mig lidt klodset til et andet eksempel på hvorfor ret læsning af religionens essens - med forbehold for små tidsafhængige variationer - er hvad der altid vinder over lallende ønsketænkning. Gatestone Institute skriver nemlig om sodomi i islam efter at en ung jihadist, altså en rettroende muslim, forsøgte at myrde en eller anden saudisk prins i et selvmordsangreb. Den unge jihadist havde fundet et hul i koranen til at kombinere sin seksualitet med sin tro og pakket en mængde Semtex op i røven. For at sikre sig så stor en sprængladning som muligt havde den unge jihadist endda stået på mål for sine venners begejstring og således over tid udviddet hans potentiale. En sheik retfærdiggør teologisk denne form for sodomi således

However, jihad comes first, for it is the pinnacle of Islam, and if the pinnacle of Islam can only be achieved through sodomy, then there is no wrong in it. For the overarching rule of [Islamic] jurisprudence asserts that “necessity makes permissible the prohibited.” And if obligatory matters can only be achieved by performing the prohibited, then it becomes obligatory to perform the prohibited, and there is no greater duty than jihad. After he sodomizes you, you must ask Allah for forgiveness and praise him all the more. And know that Allah will reward the jihadis on the Day of Resurrection, according to their intentions—and your intention, Allah willing, is for the victory of Islam, and we ask that Allah accept it of you.

Og Raymond Ibrahim drager den logiske konsekvens

Two important and complementary points emerge from this view: 1) that jihad is the “pinnacle” of Islam—for it makes Islam supreme (based on a hadith, the formerly oral history of the life of Muhammad); and 2) that “necessity makes permissible the prohibited.” These axioms are not limited to modern day fatwas, but in fact, were crystallized centuries and ago agreed to by the ulema [Islam's leading religious scholars]. The result is that—because making Islam supreme through jihad is the greatest priority—anything and everything that is otherwise banned becomes permissible. All that comes to matter is one’s intention, or niyya.

From here one may understand the many ostensible incongruities of Islamic history: lying is forbidden—but permissible to empower Islam; intentionally killing women and children is forbidden—but permissible when performed during holy war, or jihad; suicide is forbidden—but also permissible during jihad, only then called “martyrdom.”

Indeed, the Five Pillars of Islam—including prayer and fasting—may be ignored during the jihad.

Måske bliver man belønnet med 72 she-males, hvem ved?

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress