Mediernes slagside

Pressen, venstrefløjen — Drokles on September 18, 2007 at 2:36 pm

Fra Berlingske Tidende

Imidlertid kan man sandelig godt undre sig over selve valget af emner og sagsforløb, der tages under behandling i pressen, og ikke mindst udeladelsen af sådanne. Søgeretningen for det kritiske lys er ret så ensidig.Den påstand skal naturligvis eksemplificeres. Lad os f.eks. tage de elektroniske medier DR og TV 2. Det er da helt fint, at disse gentagne gange kan afsløre ulovlige og dyremishandlende grisetransporter, forskellige uregelmæssigheder i erhvervslivet o.lign. Men hvorfor har de aldrig søgt at afsløre (måske med skjult mikrofon og kamera?), hvad »de unge« bag Ungdomshuset planlagde, hvem de er, hvem »de autonome« er, osv. Det er dog grupper, hvis handlinger har givet anledning til megen tumult, så det måtte vel være en offentlig interesse, at public-service-medierne belyste den slags i stedet for at koncentrere sig om »afsløringen« af trods alt mindre vigtige hændelser.

Udeladelsessynden rammer lige fuldt de landsdækkende dagblade. Andre emner for den kritiske og dybdeborende journalistik kunne f. eks. være en belysning af, hvordan »spontane« forældre- og pædagog‑aktioner i fjor kunne nå så markant et omfang, herunder BUPLs rolle, social- og sundhedsassistenternes ligeledes spontane »lønkamp« for nylig.

Men udeladelserne går langt videre: Vi hører jævnligt om, hvordan »almindelige mennesker« (det er åbenbart alene offentligt ansatte) ikke har råd til bolig i København, men aldrig om hvordan den stadig eksisterende huslejeregulering forvrider markedet til ugunst for disse. Politikere, internationale kunstnere m. fl. refereres stort i deres offensiv for øget bistandshjælp til Afrika, medens mængder af undersøgelser, der viser, at denne hjælp ikke har nogen virkning, ignoreres. At befolkningsflertallet foretrækker øget (offentligt finansieret) velfærd frem for skattelettelser begrundes i pressen bevidstløst ved gennemførte opinionsundersøgelser, medens analyser af disses ubrugelighed (offentliggjort af CEPOS 21.6. og 24.8.) stort set forbises. Klimadebatten køres helt ensidigt, og alene et par journalister i pressen har en kritisk distance hertil; da DR omsider fandt ud af, at et kritisk britisk klimaprogram (undtagelsesvis) burde vises, skete det typisk nok i den »hemmelige« kanal DR2. Når en indkomststigning viser sig, fremstiller Ritzau det som øget »ulighed«. Pinochet var en fæl diktator (sikkert rigtigt), medens tilsvarende betegnelse sjældent bruges om den lige så frastødende Castro, osv. osv.

Medierne kan selvfølgelig ikke på én gang beskæftige sig med alle tænkelige problemer og begivenhedsforløb. En udvælgelse er nødvendig og vil altid bære præg af en vis vilkårlighed. Medierne, ikke mindst de to store elektroniske, der har en public-service-forpligtelse, beskyldes som bekendt også for politisk enøjethed i relation til VK-regeringen, DF, Irak-krigen, USA, Israel mv. De anklages endvidere for rent fup (dagplejemoderen på Mors, indvandrerbanden i Roskilde, Jeppe Nybroes svindelnumre m.m.). Det er i sig selv alvorligt nok. Men ganske bortset herfra er det indlysende, at markante udeladelser i mediedækningen repræsenterer et stort problem. Medierne skal ikke være menighedsblade eller –kanaler, men de bør give læsere og seere kvalificerede oplysninger om løbende begivenheder og problemstillinger bredt og ikke kun vedrørende snævert udvalgte af sådanne. Det er helt nødvendigt for samfundsdebatten og den politiske proces. Desværre kan man som ovenfor belyst konstatere, at de danske elektroniske og skrevne medier i vidt omfang svigter med hensyn til løsningen af den opgave.Eksemplerne på udeladelser er legio. Helt rablende var det i den henseende i øvrigt, da Jyllands-Postens karikaturtegninger i fjor foranledigede en verdensomspændende muslimsk fejde mod Danmark. Der var bogstaveligt talt gået brand i den, og megen reportage dækkede det. Men læsere af landsdækkende aviser, som ikke fik Jyllands-Posten, måtte ikke se karikaturerne, der vakte så megen furore. En overordnet redaktionel beslutning, som i virkeligheden var en hån mod læserne.

K E Andersen siger om DR i Jyllands-Posten

 Tag eksempelvis balladen om Jagtvej 69. Scene 1: Gennem en hel udsendelse angriber journalist Tine Gøtzsche ejeren af Ungdomshuset, Ruth Evensen, for, hvorfor hun dog ikke bare sælger huset til en fond, så samfundet undgår vold. Det var ren licensbetalt legitimering af den efterfølgende vold, idet journalistens spørgeramme var fuldstændig låst fast på, at kun Ruth Evensen kunne forhindre vold. 

Scene 2 er henlagt til en café på Nørrebro, hvor journalist Anders Bech Jessen har samlet en række interessenter for at diskutere løsninger. Repræsentanten for brugerne af huset bliver på intet tidspunkt reelt konfronteret med, hvad hans bagland kan bidrage med for at fredeliggøre situationen. Hvorfor var denne vinkel ikke journalistisk relevant? 

Scene 3: Journalist Erkan Özden står i en direkte udsendelse og meddeler, at politiet netop har forhindret ham i at følge en lastbil med murbrokker fra Jagtvej 69. Det kan vanskeligt have nogen som helst landsdækkende nyhedsværdi at få at vide, hvilken losseplads murbrokkerne skal hen på. Så hvorfor dog? Kan det eventuelt være for at aktivere potentielle blokadevagter af lossepladsen? At generaldirektøren så tilmed i dumsmarthed på Roskilde Festival 2007 tager en T-shirt på med reklame for Jagtvej 69 viser blot, at han er helt uden fornemmelse for DR’s rolle i denne sag.

Spænder ben for redning
Man kunne blive ved. Studieværten, der hylder angrebet den 11. september 2001, hvor tusindvis af uskyldige amerikanere blev dræbt. 

Eller det tragiske dødsfald, hvor en psykisk syg mand, som gik amok i en kiosk, blev skudt af politiet. Samme aften som DR meddeler, at den skydende betjent er frifundet ved landsretten, bringer DR endnu en gang sin egenproducerede tegnefilm af situationen i kiosken. Den viser et koldblodigt mord. DRetten har talt!

Og Michael Sandfort siger i Nordjyske Stiftidende (fundet via Uriasposten)

DR: Danmarks Radio bragte den 29.8. følgende nyhed i 22-radioavisen: “Tre palæstinensiske børn er i dag blevet dræbt i en eksplosion i den nordlige del af Gaza-striben. To af børnene, begge drenge i alderen 10 til 12 år, døde på stedet, mens en 10-årig pige få timer efter døde af de kvæstelser, hun havde fået ved eksplosionen. Vidner fortæller, at en granat fra en israelsk kampvogn eksploderede nær byen Beit Hanoun.”

Dermed forties, at historien alene bygger på palæstinensiske vidner, og at den israelske hær oplyser, at den skød mod granatkastere, der var opstillet i Gaza. Desuden betvivler israelerne, at børnene faldt for israelsk ild, men at hæren vil undersøge sagen nærmere. Disse øvrige oplysninger stod samme dag (kl. 17.47) at læse i den originale nyhed på DR’s egen hjemmeside, så radioavisen har bevidst (ud)renset historien for israelske synspunkter.

Det er altså ikke nødvendigvis løgne, men hvad de enkelte journalister og redaktionen finder væsentligt og det er jo i høj grad afgjort af grundanskuelse.

1 Kommentar »

  1. Det er et held for TV2, at vi har DR. TV2 er bestemt heller ikke noget at råbe hurra for, selvom TV2 er væsentlig billigere at drive end DR, så har de stadig en lovgivningsmæssigt favorabel posistion.

    DR er imidlertid så elendig og koster så mange penge, at der ikke er samme fokus, på det møg, der kommer fra TV2.

    På sidste har DR imidlertid lavet så mange selvmål, at politikerne på et eller andet tidspunkt må drage konsekvenserne og lukke for forsyningerne.

    Derfor skal vi have skovlen under DR, dernæst tager vi fat på TV2

    Jeg har tidligere skrevet, at det er glædeligt, at DR har brugt så mange penge på det flotte hus i Ørestaden, tænk hvor meget lort de kunne have lavet og sendt, hvis de istedet havde brugt pengene til DR jounalistik. Det er ofgså fint, når de strejker, det sparer penge og vi går ikke glip af noget.
    fhv grisehandler

    Comment by fhv grisehandler — September 20, 2007 @ 9:26 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress