Uffe Ellemann er ked af at vores samarbejdspartnere ikke forstår os. Fordi vores samarbejdspartneres forståelse af os er vigtigere end os vil Ellemann ophæve de danske undtagelser. “Det europæiske samarbejde står ved et af de historiske vadesteder, som er helt afgørende for samarbejdets videre udvikling” fastslår han optimistisk på tærsklen til det europæiske samarbejdes totale sammenbrud og begræder at vores (end-)nuværende statsminister tænker for småt når hun ellers ganske grundborgerligt ikke mener at danskerne skal hæfte for vores samarbejdspartneres gæld.

 Så hvorfor dog puste til den EU-fjendtlige ild, der næres af yderfløjene i dansk politik – især når man ved bedre, for det gør statsministeren, med hele sin personlige baggrund i europæisk integration.

Der er vist ingen, som forestiller sig en snarlig ny folkeafstemning om dansk deltagelse i euroen. Det må vente til vi kan være sikre på et ja – alle gode gange tre…

(…)

Det er populisme så det klodser. Et skrabud for de flade bodega-argumenter, der er med til at undergrave mulighederne for at sikre en løsning på euroens dybe krise.

Ellemanns eufemisme af et rungende nej om at vi ikke kan være sikre på et ja betyder at yderfløjene sætter normen for dansk politik, mens normaliten åbenbart er marginaliseret. Og Ellemanns løsning på at imødegå populisme er at man kun skal udskrive folkeafstemning når vi kan være sikre på et ja. Nåh, jeg må hellere bestille et sæt mere så min smøg ikke føler sig ensom.