Oviri

Diverse — Drokles on June 18, 2012 at 7:58 am

I Politiken har man den seneste tid kunnet følge med i den pinagtige historie om adoptivpigen Amy og i mindre grad hendes lillesøster. Amy, der er mellem 11 og 14 år, og hendes lillesøster har mistet alt hjemme i Ethiopien og blev derfor adopteret af en familie i Næstved. Men efter nogle måneder begyndte det at gå fra dårligt til værre med masser af konflikter indtil Amy ikke bo der mere.

Amy kom i stedet hos en plejefamilie, mens hendes lillesøster blev hos adoptivfamilien. Fordi det gik godt med Amy i plejefamilien beslutter kommunen af tvangsfjerne Amy og flytte hende til en døgninstitution. Tvangsfjernelsen foregår korporligt da en af kommunens mænd bærer en hylende Amy ud til bilen, mens plejefamilien filmer optrinnet og kommer med opildende tilråb til Amy. Kommunens salmoniske løsning mellem adotivfamilien, der gerne ville have Amy igen og begynde på en frisk og plejefamilien er ikke en fingeret trussel om at hugge barnet midt over, men decideret at hugge barnet til sig selv.

Den patetiske tvangsfjernelse har fået plejefamilien til at anmelde kommunen for overgreb, mens kommunen har svaret igen med en politianmeldelse mod plejefamilien for manglende samarbejde. Ingen har dog endnu politianmeldt politiet, der var repræsenteret i uniform, for ikke at gribe ind til hverken den ene eller anden side.

Kommunen beslutter i Amys interesse men mod hendes og alle andres vilje at Amy ikke må have kontakt til sin faster og onkel, sin mor hjemme i Ethiopien og sin plejefamilie. Og adoptivfamilien beslutter at Amy heller ikke må have kontakt til sin lillesøster indtil Amy er kommet følelsesmæssigt i ro. Skide godt. Dette regimente opretholdes dels ved at Amy som sagt er fjernet til et bosted og dels ved at Amy  lever under et telefonforbud(!) (adoptivfamilien beskylder plejefamilen for at instruere Amy i at gemme en mobiltelefon i bh’en (hvilket indikerer at hun måske er mere en 11 år)). Administrationen af Amys personlige relationer besluttes bl.a på baggrund af psykologvurderinger foretaget af en psykolog, som aldrig har talt med Amy.

Resultatet er indtil videre at Amy og hendes lillesøster, der ellers kun havde hinanden efter at have forladt deres mor i Etiopien nu er er skilt fra hinanden og således alene hver for sig. Imens er der ondt blod mellem adotivfamilien, der kæmper for at få, hvad de retteligt betragter som deres datter, hjem og plejefamilien, som Amy helst vil bo hos. Tillige er adoptivfamilien også splittet da Amy’s onkel og faster bebrejder adotivfamilien for misseren. På alle måder havde det således været bedre om man havde hjulpet Amy i nærområdet i sit naturlige habitat i stedet for at fragte hende og hendes søster til Danmark hvor de kun har fundet ulykke. Og hvad med de ressourcer der er brugt?

Men ingen kvaler, skatteyderne betaler, hvilket vil sige at der er vindere i dette ulykkelige spil. Sagsbehandlere, psykologer, jurister og pædagoger har kronede dage med at holde hinanden beskæftiget eller i hvert fald ved løn og kaster Amy og pårørende rundt i deres kafkaske cirkus, mens vi andre bliver fattigere. Hør blot fra det sidste kapitel i Politikens føljeton

Bilen kører ikke Amy direkte til opholdsstedet. De første dage tilbringer hun i et sommerhus sammen med nogle pædagoger, så hun kan »køle af«.

Her er, hvad Amy selv fortæller: Hun var meget omtumlet og husker ikke så meget. Der var mange mennesker, der skulle holde vagt og holde øje med hende. De lavede ikke rigtig noget. Hun lå mest ned og lod, som om hun sov. Hun kunne ikke spise noget. Hun nægtede også at sige et ord til de voksne. Hun var øm flere steder og havde blå mærker fra manden, der havde holdt i hende. »De havde også nevet mig, da de holdt fast i mig. Jeg kunne høre, de mente, det ikke var vold, men det følte jeg, det var«, siger hun.

(…)

Om at være på opholdsstedet siger Amy, at hun ikke kan sove. Hun snakker så vidt muligt ikke med personalet. Hun står op, går i skole, kommer hjem og lukker sig ind på sit værelse, indtil det er spisetid. I de forlængede weekender er hun alene deroppe med to voksne medarbejdere, mens de andre børn og unge er hjemme på ferie.

Godhedsindustrien i en nøddeskal. Nogle velmenende naive mennesker tror at de kan tage det på sig at løse verdens ulykkeligheder og storsindet lægger de deres eget hus og egne ressourcer til. Ned fra træerne og op fra Afrika skaffer de sig et problem på halsen som de ikke kan løse og bringer derved en stakkels pige i endnu mere ulykke - og så starter systemet, der som et andet rovdyr går efter de svage. Det er en mulighed, der ikke må gå til spilde, den skal malkes om så med vold. Andre private initiativer spoleres og med en håndbog for hensyn knuser man den unge pige, som man påstod at ville redde. Og imens vokser systemet sig større og kræver flere ressourcer.

2 Kommentarer »

  1. The below article will provide some basics on hoow to
    utilize video marketing. This will ead eople to the offer and hopefully make them sign up.

    Video marketing should be a key component of
    your online marketing strategy.

    Comment by FB Traffic Hack Review — May 19, 2016 @ 2:13 am
  2. Guess that’s a fair point I have’t been to the library in ages the thought didn’t even cross my

    Comment by dust red — March 14, 2017 @ 3:33 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress