Folkeskolen og Bondo’s sekundalærerløsning

Diverse — Drokles on May 12, 2012 at 4:52 pm

Det er svært at fortænke forældre i at miste tilliden til Folkeskolen. Efterhånden som den bedste del af befolkningen flygter til privatskolerne falder den samlede standard for Folkeskolen og derved forstærkes Folkeskolens undergang som folkets skole. Det har nu heller ikke været folkets skole i årtier siden en venstreradikal pædagogmafia kuppede den via Den Blå Betænkning’s lange march, der gjorde Folkeskolen til lærerstandens skole på vegne marxister og radikalere i det ganske land.

Men Folkeskolens krise er ikke bare et strukturelt problem, hvor man gennem sin krig mod færdigheder har søgt og lykkedes med at dumme eleverne godt ned. For lærerstanden selv er blevet offer for dyrkelsen af inkompetence og holdningsbearbejdening og kan ikke forholde sig realistisk til at det nu er nye tider, hvor det også for dem kan være svært at få et job. Lærerstandens formand udtrykker lærerstandens niveau når han ifølge Danmarks Radio søger at løse problemet med at nogle nyuddannede lærere ikke er fundet helt så egnede til at undervise folkets børn, som de alternativer skolerne havde at vælge imellem

I et forsøg på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden lægger lærernes fagforening op til, at nyuddannede lærere skal arbejde på skolerne for den arbejdsløshedsunderstøttelse, de ville få i forvejen. Det skriver Jyllands-Posten.

Det utraditionelle skridt kommer ifølge lærerformanden, Anders Bondo Christensen, fordi udsigten til at få job for de op imod 3.000 nyuddannede i 2012 nærmest er ikke-eksisterende i de kommende par år.

- For få år siden opfordrede jeg sammen med alle ansvarlige politikere i Danmark de unge til at gå i gang med en læreruddannelse, for der var stensikkert job til dem, sagde vi. Men i dag må jeg erkende, at det var falsk varebetegnelse.

Bondo vil kompensere lærerne for sin falske varebetegnelse ved at splitte dem op i dem A- og B-hold, rigtige lærere og 2. sortering. Meningen er at disse sekundalærere skal assistere de virkelige lærere frem for at være en erstatning. Nej, selvfølgelig skal de da ikke være en erstatning og de vil da heller ikke indgå mere og mere i det daglige arbejde, som en sådan ordning bliver den dagligdag skolen forlader sig på, selvfølgelig ikke. Og det var da også rent idealistiske støtteerklæringer der kom fra både Kommunernes Landsforening og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (der allerede har fravalgt Folkeskolen for sine børn - klog pige) uden de fjerneste tanker om penge sparet. Selvfølgelig ikke.

Nogen vil det dog helt sikkert gavne, nemlig de der både indenfor fagforeningen og for det offentlige skal administrere de mange nye og komplicerede regler for hvor meget den ene eller anden lærer må øse sin visdom ind i knolden på poderne og for hvilke penge, hvornår og i hvert enkelt tilfælde der er tale om at assistere en ‘rigtig’ lærer. Sygdom, barsel, en stilling, der grundet særligt høje kvalifikationskrav endnu ikke er besat, klasser der pædagogisk splittes op og lægges sammen med andre opsplittede klasser, som ikke er klasser, men hold, eller grupper, eller klynger, der er nok at tage fat på. ”Det er vigtigt at vi [fagforeningen] skal godkende disse ordninger” sagde Bondo til P1 Morgen og lagde dermed et godt ord ind for at kunne bringe flere djøf’ere ud af arbejdsløshedskøen. Lige hvad Danmark har brug for.

Bondo fortsatte med at argumentere for nødvendigheden af at fylde skolen op med de frasorterede på ingen løn med at vi har “det her store integrationsprojekt“. Og det her store integrationsprojekt uddybede han; “Altså at vi skal kunne rumme flere elever med indlæringsvanskeligheder“. Det tror jeg på og mens dagpengemodtagerne stiller sig op foran den del af diget flygter forældrene over til Mette Frederiksens børn for at sikre sig nogle færdigheder og ja, bare for at sikre sig imod det indlæringsvanskelige integrationsprojekt i al almindelighed.

Om Bondo og de dumme lærerstuderende er repræsentativ for den arbejdende lærerstand ved jeg ikke, men et indlæg i Politiken samme dag fra en almindelig skolelærer lover ikke godt for den prognose. Skolelæreren der, som om det ikke var inkriminerende nok i sig selv, opfattede sig selv som Radikal, opsagde dramatisk sit partimedlemskab og vil end ikke længere stemme på Radikale Venstre. Skolelæreren forklarede at hun “har mistet tilliden til dansk politik” på grund af en politik der er “rystende og skræmmende“.

Når jeg går i seng om aftenen, har jeg svært ved at sove af bekymring og vrede.

Når jeg vågner om morgenen, er det med en bizar fornemmelse af at være deltager i en roman af Kafka, at jeg bor i et diktatur, og at det bare er et mareridt, som selvfølgelig vil forsvinde, når fornuften og logikken rammer lovgiverne.

Men det går ikke væk!

Nej det er ikke de store integrationsprojekt med indlæringsvanskeligheder som skolelærerne med stor iver selv har stemt ind i landet og som knuser den ene skole efter den anden, overtager det ene kvarter efter det andet og som de facto er i de indledende faser til en aktiv borgerkrig mod alt urent, der er det rystende og skræmmende og som lægges Radikale Venstre til last

Det er surrealistisk at skulle forholde sig til, at danske politikere er i gang med at indføre en lovgivning, som har betydning for 70.000 fleksjobbere og deres familier – reelt med tilbagevirkende kraft, og ikke mange interesserer sig for det eller synes, at det er mærkværdigt.

Skillelinjen mellem demokrati og diktatur går ved fleksjobordningen. Med skolelærere som disse…

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress