Peter “Debatten er ovre” Glieck synker længere ned i ‘Fakegate’

Diverse — Drokles on May 3, 2012 at 3:24 am

For et par måneder siden brød en skandale ud i klimadebatten. Den fremtrædende klimaforsker og videnskabsetiker Peter Glieck, der havde vundet international berømmelse på frasen “debatten er ovre” kunne afsløre den klimaskeptiske tænketank Heratland Institute’s skumle strategi til nedbrydelse af skolebørns tro på videnskab. Sponseret af oliepenge og  Big Koch (som James Delingpole med infantil fornøjelse elsker at kalde dem) var det Heartlands velsmurte kampagnemaskine der var skyld i at tiltroen til FN’s klimapanels fortælling dalede kraftigt i offentligheden.

Glieck havde fra en anonym kilde, som påstod at være tilknyttet Heartland Institute modtaget hemmelige papirer fra Heartland om bl.a. deres finansiering. Med i dokumenterne var det saftigste bevis på at klimaskeptiscisme blev drevet frem af onde hensigter, nemlig det hurtigt berømte strategimemo. Og det var i strategimemo’et at alle sandhederne om, hvorledes Heartland lavede disinformationskampagner, hyrede forskere der tidligere havde benægtet sammenhængen mellem rygning og cancer og udarbejde taktikker til at skræmme amerikanske lærere fra at undervise i videnskab. Klimaredaktionerne på alverdens etablerede medier sprøjtede over med ekstatisk forargelse.

Men festen blev kort. Hurtigt gik det op for journalister der besad den gamle vane at tjekke kilder at Heartland Institute havde en god pointe i deres påstand om at strategimemo’et var et falskneri. Strategimemo’et var skrevet i et andet format end resten af dokumenterne og med en anden sproglig stil med en særegen brug af parenteser og binde-streger(!) der til forveksling lignede Glieck’s eget sprog. Og ifølge Atlantics Megan Mcardle lignede dets indhold noget der var forfattet i en tegneserie skurkegrotte - af en praktikant. Strategimemo’et svarede ifølge Mcardle på ingen måde til skeptikernes selvforståelse som en David mod Goliat i kamp for sandhed.

Mens Strategimemo’et var et falskneri var resten af dokumenterne, om bestyrelsesmedlemmer og samarbejdspartnere og deres adresser osv, samt Heartland budgetter ægte. Men de ægte dokumenter afslørede intet fordækt. Faktisk kunne man se at Heartland var en meget lille tænketank med et beskedent budget, hvoraf klimaet kun var en af fire områder, som Heartland havde interesse i. Deres store betydning for klimadebatten kunne alene tilskrives deres flid og dygtighed samt måske det faktum at det er billigere at tale sandt fremfor at betle skræmmescenarier og som en anden alkoholiker at bruge stadigt flere ressourcer på at holde styr på alle sine mange små løgne igennem daglidagen.

Peter Glieck måtte hurtigt indrømme at han var manden der selv havde fremskaffet de ægte dokumenter ved at foregive at være et medlem af Heartlands bestyrelse. Dette havde han endda gjort kun få dage efter at han havde takket nej til en invitation, som debattør på en af Heartlands klimakonferencer, hvor han ville have mulighed for at præsentere sin sag og gå i kødet på sine skeptiske modstandere. Men Glieck fastholdt at strategimemo’et var blevet ham tilsendt af en anonym person i dagene mellem han skaffede sig Heartlands fortrolige dokumenter og til han offentliggjorde det hele. Denne forklaring virker ikke troværdig. Heartland Institute offentligjorde forleden en rapport, der slog fast at strategimemo’et var et falskneri

The Heartland Institute today released more evidence that Pacific Institute President Peter Gleick was the likely author of a fake “climate strategy memo” that Gleick originally claimed came from a “Heartland insider,” and later said he received “in the mail” from an anonymous source.

Heartland released a computer forensics report, conducted by Protek International, which states: “We conclude that the Memo did not originate on the Heartland System. It was not created on the Heartland System and was never present there prior to its February 14 posting online.”

Og Anthony Watt’s fra Watt’s Up With That bestilte en analyse hos Patrick Juola, Ph.D der leder Evaluating Variations in Language Laboratory ved Duquesne University i Pittsburgh til at analysere om det var Glieck eller Heartlands direktør Joe Bast i et anfald af agent provocateur der mest sandsynligt havde forfattet strategimemo’et. Med nogle vigtige forbehold konkluderes der

In response to the question of who wrote the disputed Heartland strategy memo, it is difficult to deliver an answer with complete certainty. The writing styles are similar and the sample is extremely small, both of which act to reduce the accuracy of our analysis. Our procedure by assumption excluded every possible author but Bast and Gleick. Nevertheless, the analytic method that correctly and reliably identified twelve of twelve authors in calibration testing also selected Gleick as the author of the disputed document. Having examined these documents and their results, I therefore consider it more likely than not that Gleick is in fact the author/compiler of the document entitled ”Confidential Memo: 2012 Heartland Climate Strategy,” and further that the document does not represent a genuine strategy memo from the Heartland Institute.

Imens i Danmark har Information endnu ikke berigtiget deres kolportering af historien, som den så ud da klimaredaktioner rundt om i verden troede at de havde fundet skeptikernes rygende pistol. “Klimaskeptikere smager egen medicin” skrev Informations Jørgen Steen Nielsen som overskrift til en artikel, der i bedste fald kan betragtes som et afskrift af Desmogblogs første blogpost om sagen.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress