Reaktioner på Hedegaard

Diverse — Drokles on April 27, 2012 at 3:08 pm

Ole Birch Olesen var glad for Hedegaards frifindelse fordi ingen efter hans liberale principper skal straffes for deres ytringer kunne man læse i Jyllands-Posten

“Det han sagde, var dæmoniserende og forkasteligt. Hans hensigt var at gøre muslimer til en slags u-mennesker, der ikke passer på deres egne børn. Jeg tror, at muslimer er cirka som alle andre mennesker, der som hovedregel vil det bedste for deres børn. Men Lars Hedegaards pointe var, at det er muslimer ikke. Den slags skal diskuteres væk,” siger Ole Birk Olesen.

(…)

“Samfundsdebatten har vundet, fordi han ikke er blevet dømt, og fordi Lars Hedegaard er blevet pillet ned til det niveau, hvor han hører hjemme, nemlig som en lidt sær person i periferien af debatten.”

Den liberale Ole Birch med de liberale holdninger skoser inde fra magtens korridorer nedladende en almindelig borger for at fylde for meget i debatten. En “sær” borger endda, der skal “pilles ned”, skubbes ud til periferien da debattens centrum ifølge det liberale frisind tilhører etablerede politikere. De ved sikkert også bedst.

Olesen ved f.eks. at muslimer er cirka som alle andre mennesker. Og det er de skam også, skønt i den tungere ende, men i den forstand at de også er produkter af deres socialisering. Birch Olesen skrev en skræmmende god bog om socialiseringens betydning, som hed Taberfabrikken. I samme ånd har Hedegaard sammen med Helle Merete Brix skrevet en anden god bog, I Krigens Hus. Begge bøger leverer overvældende argumentation og statistisk materiale på hvorledes menneskers syn på, hvad der er det bedste for deres situation og deres børn dannes alt efter, hvad de opfatter som en værdi. Og således kan  mennesker nemlig også være så forskellige.

Direktør på Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen mente i sin overskrift at Hedegaard “slap af krogen“, men konkluderede helt modsat at i “denne sag er det vel retssikkerheden, der vandt i sidste ende“. Baggrunden for den logik - og for retssikkerheden? - skal måske findes i de juridiske spidsfindigheder

Men hvis han virkelig ikke havde til hensigt at offentliggøre sine udtalelser, så skal han da frifindes i en retsstat!?

Ja, mente byretten, som frifandt da Lars Hedegaard. Nej, mente landsretten. For Lars Hedegaard “burde have indset”, at hans udtalelser ville blive offentliggjort.

Men der er noget galt med den afgørelse. For hvis Lars Hedegaard kun “burde have indset”, at hans udtalelser ville blive udbredt, så handlede han vel uagtsomt - og altså ikke forsætligt. Og hvis han ikke handlede forsætligt, så burde han være frifundet.

(…)

Om Hedegaard “må” eller “burde” have indset, at hans udtalelser ville blive offentliggjort, kan umiddelbart virke ligegyldigt, men det er helt afgørende. Det afgørende er nemlig, at landsretten vurderer, at Lars Hedegaard netop ikke handlede forsætligt.

Eller som Information summerede op: “Østre Landsrets begrundelse for at dømme Lars Hedegaard for racisme er Højesterets argument for, at han måtte frifindes“. Også EkstraBladet var enige i den analyse på deres bramfrie facon i deres leder

5000 KRONER for at sige noget dumt… Vi er en del, der ville gå fallit, hvis den retspraksis blev udbredt. Men Lars Hedegaard slap faktisk kun for straf ved Højesteret, fordi retten vurderer, at hans åndsevner ikke er noget at skrive hjem om. Ifølge dommen burde han have indset, at hans udtalelser ville blive udbredt til en videre kreds, da han udtalte sig til netsitet snaphanen.dk. Kun fordi Højesteret mener, at Lars Hedegaard ikke var i stand til at gennemskue den kendsgerning, blev han frifundet.

Og på baggrund at det idiotiske i selve den slags sager slog de også til lyd for afskaffelse af racismeparagraffen. En anden af sagens hovedpersoner, en af Europas førende intellektuelle, den af efterretningsvæsenet overvågede naturretsfilosof Asger Trier Engberg, hæftede sig ligeledes ved Hedegaards kompetencer og havde midt i de følelseladede rablerier denne elegante pointe

Hvem gjorde så fejlen? Asger der ikke fulgte kotume, eller Lars der ikke udbad sig om en godkendelse? Lars er, trods alt, langt mere erfaren end jeg er, og han burde, hvis han havde haft brug for det, havde udbedt sig om en godkendelse. Jeg har ikke været redaktør for Information, det har Lars.

Ja, kan Hedegaard både være u-vidende og bedrevidende? Det rokker selvfølgelig ikke ved noget da det handler om bevisførelse. Avisen.dk bloggeren Peter Forchammer har ikke helt det samme øje til de juridiske spidsfindigheder i sin analyse, som alene hviler på en kort nyhedsartikel fra Politiken. Men han kan dog foretage en moralsk perspektivering og det er vi glade for. Forchammer fandt nemlig “Endnu engang grund til at skamme sig over at være dansk” ved frifindelsen af Hedegaard. Det lyder næsten som en lille præstation. Jeg har ikke fulgt med i den gode Forchammers univers og ved ikke, hvilke andre grunde der er til at skamme sig over at være dansk. Og om der overhovedet er en national, etnisk eller religiøs gruppe folk som Forchammer ikke i sidste ende ville skamme sig over. Og for at slå den oplagte pointe helt hjem så skam#mce_temp_url#mer folk som Forchammer bare generelt sig over at være sammen med mennesker, der ikke ligner dem selv - og det gør heldigvis de færreste.

At det stærkt underlødige produkt - snaphanen.dk - ikke nødvendigvis læses af ret mange - er i den forbindelse ligegyldigt - et medie er et medie - og det er vel næppe læsertallets størrelse der angiver graden af offentlighed.

Det er en skammelig dom - og det værste er næsten af det skal være en diskussion om graden af offentlighed og fortsæt og ikke selve essensen af de horrible udtalelser… jeg tænker på min mellemste datter som går i en klasse med flere muslimske forældre - især tænker jeg på den far jeg kender som følger sin datter i skole hver morgen, han gør en aktiv indsats for at integrere sig og giver sin datter en uddannelse i det danske skolesystem.

Han kan nu se sin indsats belønnet med højesterets stempel om at det er - i alle fald straffrit - at kalde ham en voldtægtsmand - sålænge det sker - ifølge højesteret - uden fortsæt, i et ikke, i tilstrækkelig grad offentligt medie.

Og jeg?

Jeg kan stille mig i rækken af forhåbentlig mange etniske danske som kun kan vende blikket nedad…

og skamme mig

Hvis Hedegaards kommentarer er noget at skamme sig over, hvor efterlader det så muslimer? Godt de ikke kender til begrebet skam. Mest interessant var tidligere stiftende medlem at Trykkefrihedsselskabet Helle Merete Brix reaktion da den afstedkom vrede reaktioner fra Lars Hedegaards støtter. Brix skrev i Weekendavisen ganske logisk

Hedegaard er tiltalt efter paragraf 266b, den såkaldte racismeparagraf, og dommen omhandler udtalelser som de efterhånden berømte sætninger om, at »(…) de voldtager deres egne børn. Man hører hele tiden, at piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler eller deres fætre eller far.« Lad mig fastslå, at jeg finder det absurd, at det skal være strafbart at fremsætte sådanne udtalelser. Lad os få paragraffen fjernet. Men som tidligere redaktør af Sappho, Trykkefrihedsselskabets internettidsskrift, er det med forundring, jeg har set på, hvordan min gamle samarbejdspartner har ført sit forsvar. Om Hedegaard vinder eller taber i dag, er uden betydning. Han har for længst - på grund af måden han har ført sit forsvar på - tabt sin troværdighed.

Et drama brød løs i medierne, Hedegaard blev sigtet og siden tiltalt for at have overtrådt § 266b. Her gik det galt. Hedegaard kunne have valgt at slå ud med hænderne og sige: »Ja, jeg sagde sådan, jeg beklager, det var klodset, men jeg ønskede at rette opmærksomhed mod kvindeundertrykkelse og seksuelt misbrug i islam. Hvis man vil dømme mig på det grundlag finder jeg det absurd, men værsgod.« Men sådan sagde Hedegaard ikke. I stedet viklede han sig ind i en forklaring, der er blevet mere og mere mærkværdig, efterhånden som sagen er skredet frem, og som har drejet sig om at overbevise retten om, at han ikke havde til hensigt at udbrede sine udtalelser offentligt, og at de dermed er uden for § 266bs område.

Jeg er helt enig med Brix i at det havde været den gode løsning. En lov, som man ikke anerkende skal man ikke anerkende som præmis selv om man selvfølgelig skal tage sin straf. Men så tilføjede Brix mere personligt en hård dom

Havde min gamle samarbejdspartner, som er en mand, jeg på mange måder har haft en umådelig stor respekt for, stået ved sine udtalelser og beklaget deres grove form, havde han tabt ansigt. I dag har han tabt noget, der er langt værre: Sin troværdighed.

Men vi mangler endnu mere det mest basale: At Hedegaard står ved, hvad han sagde den dag i sit hjem på Frederiksberg. I stedet for at gøre den mand, der interviewede ham, til syndebuk. Det er uværdigt.

Det er måske lige voldsomt nok, men det er personligt. Og det fik desværre Søren Krarup på banen i et sjældent usagligt indlæg til Kristeligt Dagblad

I modsætning til Helle Merete Brix var jeg til stede i Højesteret, da Lars Hedegaards sag kom for den 13. april. I modsætning til Helle Merete Brix finder jeg derfor Højesterets frifindelse indlysende, hvad enhver tilhører til sagen formentlig vil være enig med mig i. Og i modsætning til Helle Merete Brix har jeg ikke et giftigt had til Lars Hedegaard kogende i mig, som skal have udladning i enhver avis til enhver lejlighed, men nærer den største respekt for Lars Hedegaards integritet og sandhedssøgen.

Hvad skal læseren dog bruge Helle Merete Brix indre sjæleliv til? At forkaste hendes argumenter? Det er sørgeligt at se Krarup i rollen som en radikal og jeg havde helst set den anden vej. Men et vidne skal tale sandt og sige hele sandheden.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress