DF fejler

Politik — Drokles on August 30, 2007 at 1:36 am

Moren har gjort sin pligt, moren kan gå. Men har DF gjort sin pligt?

Det er lykkes DF at begrænse indvandringen, men man er ikke færdig. Mere vigtigt er det dog at det er lykkedes DF at skabe et sprog for indvandringskritik, som i de senere år er diffunderet ud i samfundet. Seneste eksempel er Enhedslistens krise omkring Asmaa, hvor der ikke har været skyggen af beskyldninger om racisme i den interne strid, men kun om rationaler om hvilke (absurde ganske vist) principper man skal forfægte.

Spørgsmålet om det multikulturelle er altså løftet ud af det religiøse hysteri i, hvilket kleresiet stemplede og udskammede de vantro. Det har været af afgørende betydning og det er derfor at det går fremad i Danmark, skønt der er lang vej endnu. I Sverige regerer kleresiet endnu og deres paradigme er fremherskende så der, ikke bare går, men løber det målbevisdt den gale vej.

At stoppe indvandringen af islam er ikke tilvejebragt, det er en kontinuerlig process. Og selvom det politiske sprog er ændret i Danmark, afhænger meget stadig af DF’s stærke plads i politik, der kan sikre en beslutsomhed og sikre at alle andre partier kan stå i ly af DF, for de fordømmelser der fra tid til anden stadig regner ned over frontlinien i debatten. Dette ly dækker dog kun så længe, at DF er et troværdigt parti!

Pia Kjærsgaards udmeldinger om mere løn til især sosu’erne og generelt til de offentligt ansatte, der har med mennesker at gøre, er direkte uansvarligt og ganske dumt. Hvis hun er utilfreds med forholdene i den offentlige sektor, herunder lønforholdene, må hun gennem finansloven afsætte flere penge til de områder hun mener trænger til et løft. Så skal parterne nok i fælles kamp mod hinanden fordele de flere ressourcer, så både produktion, vedligeholdelse og arbejdsvilkår tilgodeses. Det er ikke perfekt, men der er ingen der kan gøre det bedre og da slet ikke politiske partier. Det minder mest af alt om negerpræsidenter, der kræver at landstræneren bruger pensionerede stjerner der symboliserer fordums storhed, som den ser ud i bakspejlet.

Fejlen ved Pia Kjærsgaards tilgang ligger i den selvforførelse hun og Thulesen Dahl svælgede i ved deres turne rundt i landet. Der kunne de ved selvsyn se, hvor grelt det stod til for de offentligt ansatte. Eller kunne de? Det er rigtigt at det er synd for de offentligt ansatte, men det er synd for de fleste. Det er der ikke meget at gøre ved, det er livets vilkår. De privatansatte i industrien har det vel heller ikke for let og det er tankevækkende at Kjærsgaard og Thulesen Dahl ikke turnerede rundt hos dem også så, der i det mindste var et sammenligningsgrundlag. De offentligt ansatte er beskyttet mod konjukturer. Deres arbejdspladser flyttes ikke til Indien, deres sektorer forældes ikke af ny teknologi og deres virksomheder går ikke konkurs. Det, som ramte slagteriarbejderne, sykonerne, værftsarbejderne osv. har ingen offentlige pendanter. Det er en del af de fordele, der er ved at arbejde i det offentlige.

DF’s troværdighed sættes i disse tider måske over styr. Ved at tilslutte sig Socialdemokratiets yderste venstrefløjs økonomiske logik, den såkaldte Ankernomics, bliver det svært for danskerne at have tiltro til en regering der baserer sig på DF. Et af DF’s argumenter for en stram udlændingepolitik er jo netop sammenkædningen til økonomi og velfærd, men det kan man kun sålænge man kan bevise at man selv er ansvarlig. Det er altså DF selv der sammenkæder økonomi og indvandring, hvorfor det virker så meget mere dumt at overspille de økonomiske kort fordi det også kommer til at ramme udlændingepolitikken.

Det er vinderne der skriver historien. Et nederlag til VKO vil betyde at Ny Alliance og eventuelt Radikale skal danne grundlag for regeringen og her vil det ikke skorte på jubelskrig over at heksens fald fra tinderne. Man vil tillægge DF skyld for alt man ikke har villet se i øjnene, med billederne af afviste asylansøgere genopfrisket i Technicolor. DF’s tidligere samarbejdspartnere vil styrte ud til håndvasken, hvor mange allerede med jævne mellemrum står. Den stramme kurs var en nødvendighed vil man sig, og da de andre partier dengang ikke ville være med til selv de mindste ændringer af den åbne dørs politik, var man nødt til at give efter for DF’s inhumane udgave. Men det er ændret nu, hvor man kan være myndig og human, stram og anstændig. Det var dem der fik os til det hr. lærer.

Derfor er DF’s projekt i denne situation særligt udsat, for taber de først grebet om regeringen, taber de grebet om retorikken. DF har overbevist vælgerne om den stramme kurs nødvendighed og de fleste partier har taget ved lære. Eller det vil sige, de har lært at give vælgerne det indtryk og heri ligger det ufærdige arbejde.

At den næste regering, baseret på Ny Alliance og måske Radikale, vil gå ind for en vis kontrol med tilflytning og fornægte det virkeligheds fjerne multikulti projekt. Det var netop det uansvarlige og ufolkelige i det multikulturelle, der retfærdiggjorde og sikrede DF’s indflydelse, for de fleste danskere kunne, uanset hvad de ellers mente om DF, se at alternativet være urealistisk og uønskeligt. Øvelsen for DF har gået på at gøre sig fortjent til den tillid og det har de også gjort. Indtil nu.

De mange små idiotier som medlemmer af DF er kommet med, på det seneste at hospitaler og sygehuse skal tilbyde heksekunst i form af alternativ behandling, Martin Henriksens absurde deling af eleverne fra 1. klasse, ja snart sagt alle forslag fra Henriksen, er tilgivelige i det store regnskab. DF har garanteret danskerne en aktiv politik i at holde muslimske masser fra døren og de har vist sig realistiske og samarbejdsvillige økonomisk. Men med gaveregnen over de offentligt ansatte udenom det aftalesystem har DF ikke bare brudt med et princip for arbejdsmarkedet. De har brudt deres egne principper ved at sætte flæbagtig moral og følelseporno over den nationale nødvendighed.

Thulesen Dahl trak engang en rød rose frem ved et landsmøde og erklærede at DF var de nye socialdemokrater. Lad det ikke være sandt!

4 Kommentarer »

  1. Drokles - denne analyse har fortjent at blive trykt i pressen.
    Udover at du begår en særdeles spændende artikel, er det endvidere ganske interessant, at se en analyse der tager udgangspunkt i DF, fremfor i Ny Alliance eller regeringen. Trist at Ankernomics opprioriteres og at den ægte kamp for nationen nedprioriteres.

    Comment by EAM — August 30, 2007 @ 12:35 pm
  2. God og præcis analyse, du er ikke dum alle døgnets 24 timer, men Drokles nu begynder det at være kedeligt, vi er enige igen, se: http://hejmdal.blogspot.com/2007/08/intet-kreditkort-til-pia-kjrsgaard.html

    Vi må snart finde noget at være uenige om.
    fhv grisehandler

    Comment by fhv grisehandler — August 30, 2007 @ 2:12 pm
  3. Tak for det EAM.

    Det er fordi vi er konservative og ikke i den betydning det ynkelige parti der bærer navnet af dårlig vane forstår det.

    Comment by Drokles — August 30, 2007 @ 5:28 pm
  4. [...] at være accepteret, være indenfor i varmen, være stueren. Man kan vanskeligt bebrejde dem, men, som jeg vist har skrevet før, så ser det ud til at moren kan gå. Det er faktisk som slutningen på Matador, hvor Mads Skjerns [...]

    Pingback by Monokultur » Er vi blevet mere realistiske? — February 20, 2015 @ 12:41 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress