Helle Thorning Schmidt er ikke begejstret over eventuelt at skulle konfronteres med at et socialdemokratisk koryfæ var landsforrædder i den helt store stil under den kolde krig og holder sig til Sir Humphrey-taktikken ‘kreativ inerti’ kan man læse i Berlingske Tidende

Retsordførere fra begge sider af det politiske spektrum har udtrykt ønske om at udleveret alle oplysninger om danske Stasi-kollaboratører fra det amerikanske Rosenholz-arkiv.

- Det er en helt utroligt lovende udvikling. Det ville give os mulighed for et unikt indblik i oplysninger, der ellers er skjult for offentligheden, siger Thomas Wegener Friis.

Foreløbig afviser Helle Thorning-Schmidt at bede om at få oplysningerne udleveret fra USA, men forskeren håber, at det politiske pres vil få regeringen til at ændre holdning.

(…)

- Thorning risikerer jo at dække over landsforræderi, og det har vi meget svært ved at forstå, at en socialdemokratisk statsminister vil lægge navn til, siger folketingsmedlem Martin Geertsen.

Regeringen vil til gengæld virkeligt gerne vide, hvordan de kunne gå til at Danmark gik i krig i Irak og har nedsat en kommission der skal dømme den nuværende opposition skyldig for en masse fortrædeligheder. “Regeringens krigsundersøgelse for ros af eksperter” hedder det hos Information, der blandt andet har talt med Ole Wæver

»Den er skåret meget fornuftigt til med hovedfokus på to emner; grundlaget for Irak-krigen og dansk fangepolitik. Det ser overskueligt og gennemførligt ud,« lyder vurderingen fra Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitets Institut for Statskundskab.

»Undersøgelsen ser ud til at komme godt rundt om de vigtigste spørgsmål, som den danske deltagelse i Irak- og Afghanistan-krigene har rejst,« medgiver politolog Tonny Brems Knudsen fra Aarhus Universitets Institut for Statskundskab.

»Undersøgelsen skal både forholde sig til de folkeretslige regler for at gå i krig og for hvordan man opfører sig i krig,« siger han.

Også lederen af Center for Militærstudier på Københavns Universitet, professor Mikkel Vedby er positiv.

»Der er ikke lagt op til, at der skal stikkes noget under stolen,« siger han.

(…)

»Kommissoriet åbner mulighed for at retsforfølge eventuelt ansvarlige politikere eller embedsmænd, hvilket vil være en meget dramatisk konsekvens af undersøgelsen. Derudover vil kommissionsarbejdet formentlig føre til en række anbefalinger af, hvordan beslutningsprocessen omkring kommende krigsdeltagelser bør være, og hvordan Danmark bør håndtere det folkeretslige ansvar, som følger med at gå i krig, herunder fangeansvaret,« mener Ole Wæver.

Også Mikkel Vedby mener, at undersøgelsen vil føre til brugbare resultater.

»Det mest interessante er, hvis kommissionen kan kaste lys over de fejl, der er begået i den politiske proces og i det administrative system, så det bliver muligt at gøre det anderledes næste gang, Danmark skal i krig,« siger han.

»Hvis det bliver resultatet af de fem års arbejde, så synes jeg, det er en fin måde at bruge skatteborgernes penge på.«

Men til Politiken udtrykker Mikkel Vedby Rasmussen mere tvivl

Det er et overraskende omfattende og kompliceret stykke arbejde, regeringens netop nedsatte Irak-kommision skal igennem.

Sådan lyder det fra de to eksperter Mikkel Vedby Rasmussen og Peter Viggo Jakobsen, som begge har gennemlæst justitsministeriets udkast til en undersøgelse af den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan.

LÆS OGSÅJuridiske sporhunde skal kulegrave VKO’s Irak-krig

»Der skal dybest set skrives et stykke Danmarkshistorie, og det overrasker mig, at undersøgelsen er defineret så bredt, som den er. Det bliver en meget langvarig og kompliceret proces«, siger Mikkel Vedby Rasmussen, som er chef for Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Og hos Jyllands-Posten har man lugtet den politiske lunte og bl.a. polstret sig med dommerforeningen som deres ekspert-talerør

»Regeringen vil have udredt alt imellem himmel og jord på fem år. Den første del, som handler om Danmarks deltagelse i krigen, er for politisk i sin formulering,« siger formand for dommerne Mikael Sjöberg.

Regeringen lægger ellers op til, at netop en dommer skal sidde for bordenden i den tre mand store kommission, som blev præsenteret onsdag. Ifølge kommissoriet skal undersøgelsen blandt andet afklare, om Folketinget i 2003 fik »retvisende og fyldestgørende« oplysninger om forholdene i Irak.

»Men retvisende i forhold til hvad, og fyldestgørende i forhold til hvad? Det er ikke en juridisk, men en politisk vurdering,« siger Mikael Sjöberg, der advarer imod at gøre dommerne til gidsler i det årelange politiske slagsmål om Irak-krigen, hvor VK-regeringen især er blevet beskyldt for at fremhæve argumentet om masseødelæggelsesvåben i Irak, selv om våbnene aldrig blev fundet efterfølgende.

(…)

Men også på Københavns Universitet møder kommissoriets formuleringer kritik.

»Jeg forstår faktisk ikke formålet med undersøgelsen. Jo, så kan det bruges til i bagklogskabens klare lys at kritisere måden, som tingene foregik på dengang. Men meget af det vil være en politisk og ikke en juridisk vurdering,« siger juraprofessor Eva Smith, der selv har siddet i tidligere kommissioner.

Regeringen kunne jo også overveje om bombningen af Libyen skete på et retvisende grundlag og “forholde sig til de folkeretslige regler for at gå i krig og for hvordan man opfører sig i krig“. Og så kan man jo sammenholde det man efterlod i Irak med det man har efterladt i Libyen. Og ikke et ord om Poul Nyrup/Mariannes Jelveds udenoms-FN’lige bombning af Serbien.

Samtidig går det private undersøgelsesinitiativ igang ved historikerne Morten Thing, Kurt Jacobsen, Bent Jensen og Niels Erik Rosenfeldt, som man kan læse i Jyllands-Posten

Ifølge tidligere offentliggjorte sovjetiske protokoller modtog Ole Sohn som DKP-formand kontante penge fra Moskva, i alt over 5 mio. kr. Ole Sohn afviser imidlertid at have modtaget pengene. Formentlig ligger der i det russiske præsidentarkiv papirer, der kan vise, om Ole Sohn taler sandt. Nu forsøger fire danske historikere at få adgang til de hemmelige papirer, der efter alt at dømme er nøglen til opklaringen af Sohn-sagen.

Sohns navn i protokoller

Nikolaj Sjatskikh, KGB’s sidste chef i Danmark, fortalte i november 2011 i Morgenavisen Jyllands-Posten, at han afleverede kontanter til Ole Sohn eller en person, som DKP-formanden havde autoriseret, og at han hver gang fik en kvittering, som han sendte tilbage til Moskva. I dag ligger kvitteringerne i præsidentarkivet.

Andre tidligere sovjetiske topfolk har i Jyllands-Posten fortalt, at Ole Sohns navn fremgår af protokollerne, fordi han i sidste ende modtog pengene.

(…)

Ole Sohn har afvist at ville hjælpe med at få det russiske præsidentarkiv åbnet.

Og BT kan til ingens overraskelse fortælle at

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) nægter at hjælpe fire historikere og top-forskere, der ønsker at finde frem til sandheden om, hvorvidt erhvervs- og vækstminister Ole Sohn som tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) modtog sorte penge, hvilket han hidtil har nægtet.

Imens bærer Politiets egne undersøgelser tilsyneladende frugt ifølge Jyllands-Posten

En 49-årig professor fra Københavns Universitet mistænkes for at have hjulpet russiske spioner i Danmark og er i dybeste hemmelighed blevet anholdt og tiltalt for overtrædelse af Straffelovens paragraf 108, også kaldet “den milde spionparagraf”.

Det skriver Weekendavisen fredag.

Paragraffen tager sigte på personer, der - uden direkte at have afsløret statshemmeligheder - har hjulpet et fremmed efterretningsvæsen til at kunne operere i Danmark.

Og mens vi er ved landsforrædderitiltale, skal vi ikke glemme 1983.