Leverpostejsdanskeren

Diverse — Drokles on April 12, 2012 at 6:06 am

En SF’er ved navn Mikael Hertig har en snigende bekymring over de unge kuld af SF’ere

Hvad der gør mig allermest nervøs, er  imidlertid det lille knæfald for indvandrerskepsis, som vi har sat tilbøjelighed til. Retorikerne bag Thor Möger og Mattias Tefaye bruger termerne ‘Kanvas’ og ‘leverpostej’. Thor Möger er i det offentlige kendt som en mand af meget få ord – han bruger dem bare ofte. Jeg har her til Rød Blog indsendt et manuskript om “leverpostej”.

http://www.senyt.dk/default.asp?Dok=1261

Artiklen kom til at tjene til inspiration for en anden artikel i forståelse med mig. Men min pointe var egentlig, at ‘leverpostej’ er et ord, der på linje med ‘kynikere’ og ‘brokkerøve’  skiller mere, end det samler, og at dets antimuslimske konnotationer indebærer, at det burde have været bandlyst i debatten.

Jeg tror de fleste ville mene at den danske og simple version af pate og terrin ‘leverpostej’ er lidt i defensiven i  hvad der er hot eller not. Således er det ikke udtryk for noget højtravende at blive kaldt ‘leverpostejsdansker’. Men nuvel Mikael, så læser vi din uddybning af dette interessante emne, hvor der efter en lang og kedelig opremsning af eksempler på ordet ‘leverpostej’ brugt i den politiske debat konkluderes

Et aspekt, hvor leverpostejsretorikken ofte indgår er, når man skal fremhæve nogle særligt danske kvaliteter overfor det fremmede her i landet: Halalkød etc. Det bliver således en særlig kvalitet ved leverpostejens  danskhed,  at den ikke er muslimsk. Det er vel rimeligt at antage, at leverpostejen sammen med en anden “dansk” ret, frikadellen, vinder en yderligere kvalitet ved at være islamisk haram - altså i modsætning til Dannebrog, leverpostej og frikadeller.

Det er naturligvis det antimuslimske aspekt, der gør leverpostejsdyrkelsen interessant for Pittelkow, Karen Jespersen og Dansk Folkeparti. Den snart entydige sammenhæng, der tilsyneladende knytter leverpostejen til dansk arbejderkultur samtidig med, at den uproblematisk kan sammenkobles med en latent antimuslimsk orientering, gør leverpostejen særlig interessant.

Mit personlige forhold til leverpostej er, at jeg spiser det gerne. Ikke symbolsk. Bare sådan på rugbrød. Den glider ned. Somme tider smører jeg tykt på og nyder det, selv om det skulle være kedelig mad. Men jeg serverer det ikke, når jeg inviterer barer een  muslim  til frokost.

Jeg kunne ikke drømme om fremover at bruge leverpostej i min retorik. Forklaring: Jeg har ikke til hensigt at diskriminere med mit sprog.  Det tror jeg heller ikke, Mattias og Thor har. Men de risikerer, at sådan bliver det forstået. Velbekomme.

Et aspekt, hvor venstrefløjsretorikken ofte svigter kulør er at gøre nat til dag ved at ignorere virkelighedens pinlige tilstedeværd. Det bliver for Mikale anstødeligt at fremhæve særlige danske kvaliteter overfor det fremmede: Halakød. Stavet med stort, som var det navnet på noget helligt. Jo, halalkød er helligt, men kun for muslimer. Hala er rent i forhold til det urene, som mad hvori der indgår f.eks.: Svin etc. Mikael Hertig påtager sig gladeligt denmuslimske diskriminering alt alt ikke-muslimsk og argumenterer altså for at alt hvad muslimer betragter som haram er antimuslimsk. Det kedelige aspekt er at alle der ikke er muslimer er vantro, også Mikael Hertig selv.

4 Kommentarer »

  1. Biologisk og kulturelt affald…og jeg taler ikke om leverpostejen. En narcissistisk intellektualisering af almindeligheden, der opstiller en negativ hegemonisk diskurs, som undertrykker den absolutte Andethed – leverpostejen som en diskursiv formation. Han mangler bare, at henvise til diverse franske dårer og så ved man hvorfra denne hengemte fjært siver! Ceci n’est pas une merde!

    Comment by Progressiv Idiot — April 12, 2012 @ 8:43 am
  2. Det er da noget af en racistisk stereotyp opfattelse af muslimer han har;
    muslimer er intolerante, bange for at prøve noget nyt, tvangsbundet til at spise efter formørkede middelalder doktriner der er baseret på elementære misforståelse.
    De er med andre ord primitive, fremmedangste, og en “rigtig” muslimer er defineret af Mikael Hertig som en der ikke æder leverpostej. Sådan er DE.
    Så er der naturligvis pludseligt opstået en gruppe af “forkerte”/”ikke rigtige” muslimer, nemlig f.eks. dem der ikke mener de ender i helvede ved at tykke lidt flæskesteg eller en leverpostejmad.
    Men de er ikke er fine nok til SF’eren.

    Ja, de rigtige muslimer er endda så intolerante og primitive, at bare det at der er serveret leverpostej på frokostbordet er tilstrækkeligt til at helvede bryder løs. Det er grundantagelse at en muslim der sidder med ved et stort påskefrokost bord hjemme hos Mikael Hertig vil gå amok bare ved synet af at leverpostej er sat på bordet ved siden af de mange andre retter. Dette kan muslimen ikke tåle, selvom han/hun kan fravælge leverpostejen.

    Det er heldig at de fleste andre folkeslag/religioner er mere tolerante end muslimer såfremt SF’s opfattelse af den “rigtige” muslim er rimelig.

    Men denne dyrkelse af den “autentiske” og “rigtige” muslim er naturligvis både fordomsfuld og racistisk. Ja, det er jo en dyrkelse af de mest reaktionære muslimer, der skal hævdes hvorved de “forkerte” muslimer kan trynes. Dybt problematisk.

    Comment by Superman — April 12, 2012 @ 7:42 pm
  3. Du kan dine marxistiske klicheer Progressiv idiot, det er en fornøjelse at læse god satire i kortform.

    Comment by Drokles — April 12, 2012 @ 7:59 pm
  4. Ja, Supermand, venstrefløjens forlorne opfattelse af at ville fremme mangfoldigheden mens man benægter al tale om dem og os leder til så meget vrøvl at man ikke ved hvor man skal starte. Og de ender altid med at falde ned i den grøft de har gravet for os andre.

    Comment by Drokles — April 12, 2012 @ 8:01 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress