Fortræningsevne

Diverse — Drokles on April 10, 2012 at 1:48 am

Claes Kastholm skriver i Berlingske Tidende

Man skal være i stand til at fortrænge det forhold, at næppe noget har skadet Danmark mere end de realiserede radikale fantasterier om ansvar for egen læring.

I det hele taget er det radikale register over fejltagelser imponerende. Havde de Radikale fået gennemført deres udlændingepolitik, ville vores socialsystem være brudt sammen og landet stå på randen af en borgerkrig. Havde de Radikale fået gennemført deres uddannelsespolitik, ville ingen kunne læse og ingen ane, om Danmark var et land med en historie eller en sygeforsikring. Havde de Radikale fået gennemført deres ide om, at for fremtiden skulle vi leve af den kreative klasse, var Danmark endt som et gadeteater. Havde de Radikale fået gennemført deres vision om, at Danmark skulle være et rent videnssamfund, ville vi være på vej til at blive et u-land, der måtte satse på nødhjælp fra FN. Og hvis de Radikale virkelig får gennemført deres plan om, at i 2020 skal over halvdelen af vores energibehov dækkes af vindkraft, så bliver Danmark det land i verden, som betaler mest for elektricitet, samtidig med at vi bliver et af de lande, der importerer mest gas, kul og - elektricitet !

I Jyllands-Posten kan man læse om et herboende ægtepar fra fortrængningernes hjemland, England, som i Guardian roser Danmark til skyerne

”Siden vi flyttede, er vores livskvalitet eksploderet, og vores trofaste London-loyalitet er blevet erstattet af en næsten pinlig begejstring for alt, hvad der er dansk,” skriver hun.

Nemt at få barn

Hun skriver, at den bedste beslutning parret nogensinde har taget, er at få barn i Danmark. Børn er meget respekterede i Danmark, og så var det bemærkelsesværdigt let at få hende. 15 minutter efter fødslen blev der sunget fødselsdagssang, og i tre dage havde den lille familie sit eget værelse med 24 timers adgang til jordmødre og sygeplejersker. Gratis.

”Det er bare en af goderne ved et supereffektivt sundhedssystem, hvor du kan ringe til lægen og få en aftale samme dag,” skriver hun i parentes.

Samtidig glæder den lille familie sig over, at begge forældre har ret til betalt barselsorlov. Og når barselsorloven er slut, kan barnet for ”utrolige 2.700 kr.” blive passet, kun fem minutter fra parrets hjem.

(…)

København er en tryg by, og hun har ingen betænkeligheder ved at løbe en tur i mørket med sin iPod frit fremme. På samme måde ville hun heller ikke betænke sig på at sætte datteren i en barnevogn uden for en café.

(…)

Ligeledes nævner hun det høje skattetryk, og hun bemærker, at Danmark er forbavsende ”hvidt”, og danskerne virker bange for andre kulturer, modsat hendes hjemland.

”Der er en utalt frygt blandt mange for, at dette perfekte samfund, som fungerer så effektivt pga. høje skatter, kan knuses af en strøm af indvandrere,” skriver hun og fortsætter:

”På mange måder minder København om London, som det måske var for 60 år siden. For os, på dette tidspunkt i vores liv, er København helt vidunderlig. Om danskerne kan bevare deres placering som verdens mest lykkelige, bliver fascinerede at se.”

Well…

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress