Hitler og Muhammed

Historie, islam — Drokles on August 24, 2007 at 9:32 pm

Den klare forbindelse mellem ondskabens profeter Hitler og Muhammed fra Weekend-Avisen

Iløbet af trediverne var den jødi-ske flugt fra Europa naturligvis vokset, og i 1937 viste befolkningstallene i Palæstina 880.000 muslimer og 395.000 jøder. Stormuftien fortolkede via Zions Vises Protokoller dette som resultat af en jødisk verdenskonspiration, og i 1936 slutter alle arabiske partier i Palæstina sig sammen til en »Øverste arabiske komité« under ledelse af muftien. Over for en engelsk undersøgelseskommission anført af Lord Peel, der lancerede en delingsplan for Palæstina, gjorde muftien i 1936 sine hensigter klar: »Giv os selvstændighed, så skal vi nok selv gøre os færdige med jøderne.« En panarabisk konference i 1937 krævede af englænderne, at de skulle vælge side, arabere eller jøder - og valgte de forkert, ville araberne svare ved at alliere sig med Englands fjender - altså tyskerne. Det fik England til at tøve med Peel-planen og optere for appeasement med araberne, hvis »brune affiniteter« englænderne meget vel kendte. Den voksende arabiske terror mod den jødiske befolkning i trediverne ledsagedes nu af en lige så omfattende terror mod de mange provestlige arabere, og slørtvang for kvinder blev indført.

Fra 1938 blev Hitler ofte idealiseret i den mellemøstlige presse, sidestillet med selveste profeten Muhammed, og mange gejstlige, både i Palæstina, Iran og andre steder, argumenterede for, at Hitler var ingen ringere end den sagnomspundne frelserskikkelse den »tolvte imam«, der omsider havde vist sig. Ligesom profeten oprindelig havde gjort det, havde Hitler givet klare direktiver for kampen mod jøderne. Andre mente, at Hitler som profet havde sin egen djinn, en tjenstvillig ånd, der rådgav ham i, hvad han skulle gøre. Efter Frankrigs nederlag i 1940 lød en gadesang ved massedemonstrationerne i Damaskus, Aleppo og andre steder »Aldrig mer Monsieur, aldrig mer Mister/ i himlen Allah, på jorden Hitler .« Forkortede udgaver af Mein Kampf (der smidigt udelod Hitlers angreb på arabere) cirkulerede. Saudi Arabiens leder Ibn Saud erklærede i 1939 sit venskab med muftien og sin store agtelse for Tyskland og dets kamp mod jødedommen. Bogen anfører en sand syndflod af sådanne eksempler, ofte hentet fra tyske, britiske og andre europæiske ambassaders rapporter i datiden, og eksemplerne strækker sig fra tendenser på gadeplan og op i den øverste politiske top. Det er bogens styrke, at den med et kraftigt noteapparat fæstner eksemplerne i samtidige kilder.

Og

Muftien slog sig nu ned med sin stab i Berlin på tysk budget. Til gengæld bidrog han i stort omfang til udbredelse af antisemitismen, og flere af hans taler for det »Islamiske Centralinstitut« i Berlin eller for »Instituttet til oplysning om jødespørgsmålet« i Frankfurt citeres i bogen. Her hedder det for eksempel: »Jøderne kan man sammenligne med sygdomsbærende insekter. Når de er langt væk, kan man tro, at det er fredelige dyr, men hvis man bliver stukket af dem og får sygdommen, så hjælper kun radikale midler.« Eller »Tyskland er det eneste land, der omsider har besluttet sig til at skaffe det jødiske spørgsmål ud af verden. Det interesserer naturligvis i første række den arabiske verden (…) Indtil nu har hver enkelt bekæmpet denne fare for sig selv - nu bekæmper vi den sammen. Således vil vi sammen nå vort mål.«

Muftien var ikke bare velorienteret om jødeudryddelsen, men manede decideret til opspeedning af processen. Det havde han faktisk også held med. Da den tyske jødeansvarlige i Slovakiet Dieter Wisliceny i 1942 forhandlede om udvandring af jødiske børn fra Slovakiet, Polen og Ungarn til Palæstina, blev han ringet op af Eichmann. Muftien havde protesteret over for Himmler, der derefter forbød enhver udrejse af jøder til Palæstina.

Muftiens medarbejdere blev skolet af Sicherheitsdienst og aflagde visit for at bese faciliteterne i koncentrationslejren Sachsenhausen, og muftiens allierede al-Gailani overvejede indretningen af lejre efter samme mønster i Irak. Ifølge Wisliceny stod muftien i den tætteste forbindelse med Eichmann, og han stod i et hjerteligt forhold til Himmler, med hvem han udvekslede gaver ledsaget af forsikringer om den snarlige sejr for deres fælles kamp.

Himmler selv beordrede i maj 1943 Koranen systematisk gennemlæst for at opspore tekstpassager, der kunne fortolkes således, at Hitler var forudsagt deri og besad den opgave at fuldføre profetens værk. Reichssicherheitshauptamt kunne dog ikke lokalisere sådanne passager, men nøjedes med at anbefale at fortolke Hitler som Koranens Isa (Jesus), som en art Skt. Georg-skikkelse, der ved tidernes ende besejrer jødekongen Dadjdjal. Udover jødeudryddelsen så muftien det som krigens politiske mål at oprette et panarabisk rige med ham selv som leder, kulminerende med genoprettelsen af kalifatet - han forenede på denne vis nazistisk og islamistisk antisemitisme. Militært arbejdede han for at støtte de tyske tropper både med paramilitære guerillastyrker og med opstillingen af regulære arabiske enheder - mange tusinde bevæbnede arabiske desertører fra den britiske hær dannede allerede kernen i sådanne styrker. På den jødiske side giver udviklingen modsætningsvis anledning til omstrukturering af den decentrale forsvarsorganisation Haganah til en egentlig hær med central generalstab.

Men læs den selv i sin helhed.

3 Kommentarer »

  1. Det der kan jeg selv læse i Weekendavisen, og har gjort det. Jeg vil hellere læse dine kommentarer til artiklen. Har du noget på hjerte?

    Comment by James — August 25, 2007 @ 9:25 am
  2. Jeg tænkte på det men var på vej ud ad døren. Artiklen vil blive brugt i en anden anledning i stedet.

    Det er rigtigt at man ikke behøver en blog for at sidde og kolportere uddrag, men der er overraskende mange der ikke læser Weekend-Avisen og dermed var det ment som en anbefaling til den historisk interesserede.

    Comment by Drokles — August 25, 2007 @ 5:15 pm
  3. Jeg sætter stor pris på dine betragtninger og ser frem til når du får brugt artiklen på et tidspunkt.

    Comment by James — August 25, 2007 @ 9:39 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress