Pakistan på vej mod muslimsk mørke II

islam — Drokles on August 23, 2007 at 4:49 pm

Ordet sammenhængskraft er præger ikke den pakistanske debet. Men det burde den, for landet er ved at falde fra hinanden. Fra Kristeligt Dagblad

Nu udfordrer Taleban på ny den afghanske regering, den amerikanske hær og NATO i det sydlige og østlige Afghanistan.

Samtidig trues også Pakistan af en talebanisering, der spreder sig hastigt fra Fata-land, de syv grænsedistrikter op mod Afghanistan, der traditionelt regnes for at være umulige at styre, og som nu er under de “hellige” jihad-krigeres kontrol.

Krisen ryster både Islamabad og USA’s tillid til militærdiktatoren, præsident Pervez Musharraf, og hans evne til at bekæmpe terrorismen på sin side af den umarkerede Durand-linje, der udgør grænsen.

Situationen er mere alvorlig, end mange indser.

Stammefolksbæltet i Fata-land og den nordvestlige grænseprovins er blevet no-go-område selv for pakistanere. Om det så er den tidligere så kosmopolitiske by Peshawar med sine 2,2 millioner indbyggere, er den truet, og selv blev jeg på det bestemteste frarådet at tage til byen af både myndigheder, ambassader og venner.

Og hvad vil de så, Taleban

Men Pakistans talebanere er hidtil gået deres egne veje. Bevægelsen er opstået i kølvandet efter den afghanske Taleban, men bortset fra militæroperationer i Waziristan har den mest gjort sig bemærket gennem religiøse dekreter og moralske kampagner. Lidt efter lidt er al musik blevet forbudt og biograferne lukket ned, og herrefrisørerne har med dødstrusler fået forbud mod at barbere deres kunder. Mord på læger og andre sundhedsarbejdere har sat de poliovaccinationer i stå, som talebanerne anser som et led i en amerikansk sammensværgelse. Regeringsvenlige mullaher og tjenestemænd er blevet halshugget for at være “CIA-spioner”, og udlændinge er blevet til skydeskiver.

Også under optrapningen af volden efter militærets massakre den 10. juli i Islamabads røde moské, hvor hundredvis blev dræbt, har Pakistans talebanere været selektive i deres brutale voldsanvendelse. Hævnen har været rettet mod militærforlægninger og -konvojer og mod politiet.

Talebanerne har fået sat den struktur af oldermænd helt ud af spillet, som tidligere styrede i Fata-land, og sidder nu på både den administrative og den væbnede magt. De nyder også stor folkelig støtte. Hadet til USA og amerikanernes “lakajer” i Islamabad svejser pashtunerne sammen. Også propagandaen fra mullahernes seks uautoriserede radiostationer bidrager til at skabe frygt og respekt. Kvinderne hører blandt de mest loyale, efter at talebanerne har indført strenge forbud mod den hustrumishandling, som ellers nærmest har været en tradition i området.

Med henblik på den kvindeforagt som Taleban førte sig frem med i Afghanistan, siger det alligevel en del, når der er muslimske traditioner der er endnu værre! Dengang man havde billeder som dette fra stadion i Kabul
burka2.jpg

Og det er ikke fordi denne artikel ligefrem prøver at sætte islam i et dårligt lys. Se bare denne indledning

Hvad der siden skete, er allerede historie. 12 år efter har Taleban en helt anden karakter og drives frem af voldens ideologi mere end af islam. Den 11. september forandrede alt. Fordrivelsen fra Kabul, de amerikanske bombninger og fjendens højteknologiske usynlighed har fået fanatikerne til at annamme terrorisme, selvmordsbombninger, bortførelser og politiske mord som hjørnestolperne i deres militære strategi.

Vold som modsætning til islam! Men virkeligheden kan ikke benægtes i længden.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress