Hvad er det du vil Khader?

Multikultur, Politik, Pressen, islam, venstrefløjen — Drokles on August 21, 2007 at 4:50 pm

Vindbøjtlen Khader er bedst når hans dovenskab ikke står i vejen for hans analyser. Derfor er hans hudfletning af danske imamer også præcise, som hans kritik af mange strømninger i den islamiske verden. Det er noget han har et selvfølgeligt kendskab til og kan nøjes med at konkludere på. Når han ikke har et selvfølgeligt forhåndskendskab skal han til at arbejde med at sætte sig ind i kompliserede sammenhænge og det orker han ikke og så bliver resultatet Ny Alliance’s politik. En politik der udover at holde Dansk Folkeparti ude af indflydelse ellers blev sendt i udbud, så andre kunne ordne det. Hvor om alting er, fra en kronik i Berlingske Tidende

»Hvis nogen udfører en selvmordbombning for at beskytte profeten Muhammeds ære, så er hans gerning retfærdiggjort.«

Dette er ikke et af de mange citater fra karikaturkrisen sidste år. Sætningen gik verden rundt for to måneder siden, efter Pakistans minister for religiøse anliggender, Eijaz ul-Haq, den 18. juni var på talerstolen i parlamentet. Denne gang var det adlingen af Salman Rushdie, det gjaldt.

(…)

Det er begivenhedsforløbet under karikaturkrisen om igen.

Dengang var det især tegningen af profeten med en bombe i turbanen, hvorpå den muslimske trosbekendelse, Al-shahada, var skrevet, der udløste vrede, fordi den antydede en sammenhæng mellem islam og krig eller terror.

På Saudi-Arabiens flag står samme trosbekendelse i øvrigt oven over et sværd. Her sammenkobles trosbekendelse og våben altså også. Hertil bemærkede den dødstruede, algerisk-franske journalist Mohammed Sifaoui ganske tørt, at hvis Saudi-Arabiens flag blev udformet i dag, ville man nok sætte en bombe eller et maskingevær på det i stedet for et sværd.

Dengang som nu er det ytringsfriheden, der er under angreb.

Khader og Dansk Folkeparti de eneste i det politiske billede, der aldrig vaklede under Muhammedkrisen. Khader er ingen multikultist, når han endelig folder sig ud. Han gennemgår med sikker hånd ytringsfrihedens betydning for demokratiet og hudfletter de der taler om respekt.

Alt for mange er kun villige til at støtte ytringsfriheden under forbehold med mener og hviser. Over tolerancen og den »eftergivenheds politik«, som Ash refererer til, har længe fundet næring i den kulturrelativisme og multikulturalisme, der præger store dele af den værdipolitiske venstrefløj. Ifølge debattøren Torben Bramming har kultur relativismen ført til »en tilstand, hvor selv grov kvinde undertrykkelse, klanstyre og religiøs obskurantisme kan tolereres, for hver kultur har jo sine udtryk. Man ser det tydeligst på venstrefløjen, som er faldet fra hinanden i dele, der hylder ligeberettigelse, religionskritik og demokrati, og dem, der ud fra kultur relativismen og multikulturalismens evangelium har forenet sig med autoritære, ja ligefrem islamistiske verdensanskuelser, bundet sammen alene af hadet til USA og kapitalismen«.

Eller hvad med denne ironiseren over den “gode tone”?

Rushdies adling kunne let føre til overtolerante formaninger af samme type, som vi hørte under karikaturkrisen: »Den engelske dronning har (efter premierministerens indstilling) naturligvis ret til at adle hvem som helst men det indebærer jo ikke en pligt til at tildele en så kontroversiel og forhadt person som Salman Rushdie denne gunstbevisning«.

Eller: »Det havde været bedre for den gode tone og fredelige sameksistens, hvis Blair havde fået gennemført sin lov mod tilskyndelse til religiøst had og undladt at lade en af de argeste kritikere af dette lovforslag Rushdie adle«.

For Khader gælder argumentet for tonen i debatten ikke. Det er ytringsfrihed, ytringsfrihed og ytringsfrihed. Og han slutter umisforståeligt af med

Hvis vi endelig skal tale om respekt for følelser, hvorfor vejer krænkelsen af de religiøse følelser så tungere end krænkelsen af de demokratiske følelser? Kan politisk overbevisning ikke være lige så dybfølt, inderlig og respektkrævende som religiøs tro? For mig at se kan ingen følelser hævde nogen særstatus i forhold til ytringsfriheden.

I en globaliseret verden, hvor lokale brud på religiøse tabuer med lynets hast forvandler sig til en internationale mediehistorier, bliver krav om respekt for religiøse følelser en omfattende affære.

Lægger vi tabuer hos alle verdens kulturer sammen og begrænser vores ytringer enten i respekt for disse tabuer eller af angst for reaktionerne, så bliver der ikke meget tilbage at ytre sig frit om.

Så er en af demokratiets vigtigste principper faldet, og den globale mundkurv er en realitet.

Khader har ordet demokrati tatoveret på sin skulder og der er ingen tvivl i Khader’s verden om at ytringsfrihed er forudsætningen for netop demokrati. Hvorfor fanden han så skaber et parti, der som sin første formulerede politik (inden alt andet blev sendt i udbud) havde som formål at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse er ubegribeligt.

Der kan være en million grunde til at være uenig med Dansk Folkepartis politik, men hvis man som Khader har tatoveret ordet demokrati på sin skulder og galper op om at man vil forsvare dets princip til sin død, virker det helt ude i hampen at forsøge at eliminere det parti, der stærkest forsvarer ytringsfriheden. Hvis man som Khader mener at truslen fra imanerne skal tages alvorligt, hvis man som Khader mener at det multikuturelle tolerencecirkus truer grundlæggende værdier. Hvis man som Khader har et personligt opgør med sin religion og dens ypperstepræster.

Hvis Khaders Allianceprojekt lykkes, vil Dansk Folkeparti jo ikke stå stærk når ytringsfriheden skal forsvares. Som støtteparti havde de direkte adgang til statsministerens øre og kunne give ham den garanti for arbejdsro han skulle bruge. Den går ikke næste gang. Der vil Khader stå alene, for kan man forestille sig Gitte Seeberg og Anders Samuelsen støtte en hård linie, hvis det betyder tilladelse af den hårde tone?

Khader må gøre op med sig selv om hvad der er vigtigst for ham; en skattefidus eller demokratiet. Måske står der 40% på den anden skulder, men Khader virker bedst når han taler om den islamiske fare overfor demokratiet. Et gammelt ordsprog siger “skomager bliv ved din læst”. Bliv ved din læst Khader!

7 Kommentarer »

  1. Ja jeg ved nu ikke hvad hans læst er, måske luftbalong !
    Men en ting er jeg sikker på, at han taler med 2 tunger, fy med Imaner, og ja til åben dør for de samme samt alle andre fra de samme lande. Skal man le eller græde eller er der en 3 muglighed, jeg ved det ikke og er heller ikke særlig intreseret i hans univers, som dog kan sabotere den nuværende vko sammenslutning, se det vil være en katastrofe.

    Comment by Per N — August 21, 2007 @ 7:40 pm
  2. Hvis det er Nasser Khaaahahader, der har skrevet denne kronik, må I kalde mig Muhammed! Der er lagt “ghost-writer” ind som vandmærke i alle sætninger i den kronik. Lige nu her tirsdag aften står Ny Allahiances spindoktor Jønsson og hænger i en bar i indre by og blærer sig hen over baren med den kronik han har begået i Berlingske i dag. Kom igen! hahahahaha

    Comment by Thomas — August 21, 2007 @ 7:57 pm
  3. Det er måske ikke Khader, der har skrevet det, men det er, hvad han mener. Kronikken er meget præcis og ubønhørlig i sit forsvar for ytringsfriheden. Kronikker forpligter mere end en udtalelse til TV, fordi det har præg af et manifest. Så der er ingen der skal kaldes Muhammed. Khader ved ikke om han skal står fast på det eneste politiske program han har, opgøret med imamerne der har fyldt ham med løgn, eller om han skal forfølge populisme sin egen dyrkelse (hans andet politiske projekt er ham selv).

    Comment by Drokles — August 21, 2007 @ 8:10 pm
  4. Khader vakler aldrig, når det kommer til ytringsfrihed????

    Var det ikke Khader, der ville nedlægge fogedforbud imod et kritisk TV-program for nogle måneder siden?

    Var det ikke Khader, der i 2003 blev taget med bukserne nede, fordi han havde plagieret store dele af sin bog “Ære og Skam” fra andre forfatteres værker?

    Var det ikke Khader, der i 2005 indgik forlig med advokat Lauge Schmidt, fordi hans nyeste oplag af “Ære og Skam” på sin forside havde fotografier, optaget uden tilladelse ved en privat afslutningsfest på en privatskole?

    ….manden er en svindler. Husk det! Og jeg tør vædde 500 kr. på, at han ikke selv har skrevet sin kronik i Berlingeren….

    Comment by Thomas AB — August 22, 2007 @ 6:23 pm
  5. Ja Per, jeg nåede ikke at læse din kommentar, før jeg skrev min. Du har helt ret i, at Khader ikke skriver sine ting selv - han har aldrig lært at begå sig på korrekt dansk.

    Comment by Thomas AB — August 22, 2007 @ 6:25 pm
  6. Fogedforbudet var en sag om, ja hvad ved jeg. Jeg har ikke skrevet at Khader aldrig har vaklet når det kommer til ytringsfrihed, jeg skrev “under Muhammedkrisen”.

    Med hensyn til hans tyveri af andre menneskers arbejde, så er det vel næppe i modsætning til ytringsfriheden, måske endda tværtimod.

    Og jeg tror heller ikke at ordlyden i kroniken er hans egen, men jeg tror at det er hans mening. Hvem i hans omgangskreds af lummerdemokratiske radicoole ville være så stærk i sit udtryk til fordel for ytringsfrihed uden respekt for sårede etniske og religiøse følelser. Kroniken lader ingen tvivl tilbage om hvad der er vigtigst.

    Han er en svindler, det skal jeg nok huske, men lad os nu se hvem han tager røven på i sidste ende.

    Comment by Drokles — August 22, 2007 @ 6:38 pm
  7. Nasserkhadre fra Ny Allahiance taler med to tunger i det omfang han er begavet nok til det. Jeg stoler ikke på ham over en dørtærskel.

    I øvrigt er det også helt lige meget, om jeg tror på ham eller ej, for han er en fremmed, en syrisk fremmed, og derfor bør han naturligvis ikke have nogen som helst indflydelse i Danmark. Med de utallige besøg, han har foretaget i sit hjemland de senere år, er der vist ikke mange, der vil forfølge ham, og det var da også kun helt rimeligt, at han pakkede hele sin importerede familie sammen og rejste hjem. Hans “danske” kone er da velkommen til at rejse med.

    Comment by Thomas — August 22, 2007 @ 7:43 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress