Dukkefører søges
Berlingske Tidende har talt med anonyme socialdemokratiske folketingsmedlemmer, som alle peger på at Helle Thorning Schmidts rådgivning, nærmere bestemt Noa Reddington, er for dårlig.
- Han mangler socialdemokratisk forståelse. Det kan godt være, at han har læst på et fint amerikansk universitet og kan mange fremmedord, men den Kloge Åge-dimension er altså ikke tilstrækkelig, når Thorning skal nå de socialdemokratiske vælgere,
(…)
- Det fungerer slet ikke, som det er i dag. Der er behov for at sætte en ny strategisk dagsorden med fokus på socialdemokratiske værdier. Og jeg mener ikke, at Noa Redington bidrager til det. Det er et almindeligt samtaleemne i folketingsgruppen, siger et andet S-folketingsmedlem til Berlingske.
(…)
- Thorning har brug for en ekstra rådgiver, der kan hjælpe hende med at sætte en dagsorden. Det har hun ikke været god til, og det evner Noa Redington åbenlyst ikke at hjælpe hende med. Thornings defensive optræden på tirsdags-pressemøderne bærer Noa Redington en del af skylden for. Derfor må hun have hjælp i form af en ny eller en ekstra rådgiver, siger et S-folketingsmedlem til Berlingske.
Her er socialdemokraterne i et dilemma. Jo mere vægt man giver Thornings rådgivning, som årsag for partiets og regeringens enorme problemer, jo mindre vægt giver man også Thornings egen substans. De er tæt på at avertere efter en dukkefører.
0 Kommentarer »
Ingen kommentarer endnu.
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI