Martin Kasler om bomben mod/fra Internationale Socialister

Diverse — Drokles on March 17, 2012 at 7:28 pm

Martin Kasler har på sin blog, Reaktionære Reflektioner nogle meget interessante reflektioner over eksplosionen på Internationales Socialisters kontor i Søllerødgade, København i 1992. Bombeeksplosionen er en afgørende fortælling for venstrefløjens selvbillede, som heroiske og selvopofrende ofre, som man kan se hos Projekt Antifa og deres medfølgende film, Kasler selv henviser til.

Bombemordet i Søllerødgade from Produktionskollektivet Opbrud on Vimeo.

Inden tårerne når alt for langt ned af kinderne skal det lige med at en af mændende bag denne film selv er terrorsigtet ifølge Uriasposten. Så vi giver ordet til Kasler

Og så var der problemet med Henrik Christensens kvæstelser. Disse var nemlig højest usædvanlige i forhold til de kvæstelser, man ellers ser hos brevbombeofre: For det første var Christensens hænder stort set ubeskadigede. For det andet blev han fundet liggende i såkaldt fægtestilling, d.v.s. med hænderne beskyttende oppe foran ansigtet. Og sådanne kvæstelser er almindeligvis ikke konsistente med en brevbombe. De peger i stedet på, at trotskisten “havde gang i en proces, som han selv mistede kontrollen over.”

Eksplosionen raserede fuldstændigt det lille forlokale i Søllerødgade nr. 33. Derimod slap baglokalet næsten uskadt. Her stod bøgerne stadig i deres reoler og kaffekopperne på bordene. I baglokalet var der på indersiden af vindueskarmen fastsat et sikkerhedsgitter. Her fandt politiets teknikere en rest efter eksplosionen i forlokalet.

Det står derfor fast, at døren mellem for- og baglokale må have været åben i eksplosionsøjeblikket. Men denne dør var kun brændt på den side, der vendte ud mod forlokalet, ligesom der heller ikke havde været brand i baglokalet. Det står derfor også fast, at døren mellem for- og baglokale blev lukket efter bomben detonerede. Men hvordan?!

Døren kan være blevet trukket i af det undertryk, der i varierende grad altid følger efter en eksplosion. Men dette vakuum burde i givet fald have været så kraftigt, at løse genstande i baglokalet som f.eks. bøger og kopper i det mindste blev revet væk. Men dette løsøre stod som nævnt pænt på sin plads.

Den eneste anden forklaring synes derfor at være, at der har været mindst en anden person til stede i lokalerne, da bomben gik af. Denne person blev højest sandsynligt ikke kvæstet ved eksplosionen og har derfor antageligt opholdt sig i baglokalet, lukket døren mellem de to rum efter eksplosionen og før branden, og derefter forsvundet ud af bagdøren.

I sekunderne efter eksplosionen var et vidne fra gaden nemlig få meter inden i forlokalet.

Her er resten af serien

I. Ukendt Venstregruppe

II. Trusselsbilleder

IV. Vidnet Jørgen Lund

V. Lidt om sprængstoffer - og Marcel Schilf

VI. Trotskisme, IS og Henrik Christensen

VII. Attentat eller uheld?

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress