Socialistisk Folkeparti har gjort sig utilbens med sine socialistiske rødder. I et forslag til det nye principprogram hedder ifølge Information det bl.a.

»Enhver myndig borger har pligt til så vidt muligt at forsørge sig selv, at overholde landets love, betale sin fastlagte skat, udvise respekt over for andre mennesker og for fællesskaberne samt opdrage sine børn til at opfylde disse pligter.«

Kritikkerne i SF mener som Peter Westerman at det er “kammet over i noget, som er alt for formynderisk“. “børneopdragelse hører ikke hjemme i et principprogram” istemmer Trine Perthou Mach. Det lyder jo umiddelbart godt, som meget der kommer fra det parti, hvis man ingen hjerne har. Det må ikke blive alt for formynderisk, vel, der er alligevel en grænse, hvor folk selv er bedst til at afgøre, hvad der er bedst ik’? Men en grænse for Socialistisk Folkepartis hang til formynderi er alligevel svær at forstille sig givet deres begær efter at bestemme, hvad vi skal spise, at vi ikke må ryge, hvilke positioner vi tisser og boller i, hvor mange kvinder der skal være i forhold til mænd i enhver sammenhæng (minus dem som kvinder ikke kan lide) og i denne sammenhæng ikke mindst, hvor meget barsel man(d) skal holde.

Så mon ikke den instinktive reaktion fra SF’erne Westerman og Mach ikke handler så meget om grænsen for statens magt, men snarere om at uviljen mod at opretholde landets love, besudlet som de er, mere af folket end socialismen? - Det er det store bagland af sympatisører for de mange afskygninger af Bedsteforældre Mod Lands Lov og Ret, Christiania, SUF and their myrmidons man er bange for at støde fra sig. Jeg er sikker på at med tilføjelsen “med mindre loven kan tolkes asocial, pikket, racistisk efter den ubegrænsede definition af ordet eller at den på nogen måde gavner driftige og selvtænkende mennesker!” ville Westerman og Mach bifalde det højlydt.