Fakegate - et søm i klimakisten

Diverse — Drokles on March 12, 2012 at 12:54 pm

Der har udspillet sig en bizar sag mellem modpolerne i klimadebatten i den seneste måneds tid. Den estimerede klimaforsker Peter Glick, der sideløbende med dommedagsprofetier kraftigt har slået til lyd for videnskabelig etik kunne pludselig afsløre slibrige detaljer om en af benægterfløjens kerneinstitutioner, The Heartland Institute, som var blevet ham tilsendt af en “Heartland Insider”. En whistleblowers moralske habitus giver ubetalelig tyngde til enhver afsløring. Gennem fortrolige dokumenter blev både Heartlands finansiering og målsætning rullet op og til ingens overraskelse var det den fossile industri, sammen med andre skurkagtige kapitalister der købte sig ind på Heartlands plan om at forkludre klimadebatten og videnskaben som sådan. Historien spredte sig hurtigere end nogle kunne nå at fact-tjekke dokumenterne - lige indtil altså, at nogle gjorde. Og så gik det stærkt den anden vej.

Det viste sig ikke bare at dokumenterne ikke var fra en Hertland insider, men var fremskaffet af Glieck selv på en ikke særlig videnskabsetisk måde. Glieck havde udgivet sig for et medlem af Heartlands bestyrelse, identitetstyveri, for at opdage at Heartlands finansiering var ganske beskeden, ikke ulovlig, ikke hemmelig, men faktisk ganske uskummel. For hele den umiddelbare bestyrtelse hvilede alene på et enkelt dokument, det nu berygtede “stategi-memo”, som var en fabrikation - og endda en dårlig en af slagsen. Og mon ikke dette forfalskede strategimemo stammer fra Gliecks egen hånd?

Heartland leverer det bedste samlede modstykke til FN’s Klimapanels fortælling, men med et budget på på 4-5 mill. $, hvoraf kun en del er afsat til klimadebatten er Heartland økonomisk en dværg i klimadebatten. EUReferendum sammenlignede Heartlands budget med, hvad der regnes for moderat på den modsatte side af klimadebatten

The Climate Works Foundation, though, is of special interest as it was in 2008, awarded $460,800,000 from the William and Flora Hewlett Foundation, a grant-making organisation with assets of $7.2 billion, which disbursed $353,400,000 in grants in 2011. It has made another grant to Climate Works only last week of $100 million – bringing the total grants to this organisation to just short of $600 million.

Eksemplerne på økomastodonter og deres statslige opbakning er mange og man kan med fornøjelig gru læse flere hos EURerendum. Judith Curry har bl.a derfor undret sig over, hvorfor Heartland af alle benægtere blev et mål for bagvaskelsesattentatet og meget aktuelt spurgt Heartlands chef Peter Bast, som pr. email bl.a svarede

We send publications to every national, state, and 8,400 county and local officials in the U.S. on average about once a week. 79% of state legislators say they read at least one of our publications. “Environment & Climate News,” one of six monthly publications we produce, is read by 57% of state legislators, a higher percentage than read the New York Times. It has been published continuously for 15 years, and every issue features the work of leading climate realists. No other organization produces a regular publication that reaches more people with this message.

Many policymakers and other opinion leaders in the U.S. and around the world recognize the names of (to use those in your list) Pat Michael, Chris Horner, Anthony Watts, Steve McIntyre, Richard Lindzen, and Roy Spencer only because they read their work or about their work in Environment & Climate News.

ECN is just the tip of the iceberg. You know about our International Conferences on Climate Change (ICCCs) – six held since 2008, total attendance of more than 3,000 people. The press and online coverage of these conferences was greater than anything else done by climate realists, and the videos of the presentations posted online have been viewed hundreds of thousands of times. The personal connections created among scientists from all around the world created a genuine social movement in favor of a more realistic understanding of climate change.

(…)

In addition, we’ve distributed more than a million DVDs, nearly 2 million short booklets and reprints, and 200,000 copies of a New York Times best-seller. Most were sent to educators, opinion leaders, and policymakers over the course of the past five years. We deliberately bypassed the mainstream media, for reasons made obvious by their coverage of the Fakegate scandal. Our strategy worked. All surveys show informed opinion has moved decidedly in the direction of climate realism and away from alarmism.

Heartland er altså gode til at advokere for sin sag ved hårdt benarbejde, rene argumenter og i åben kamp. Heartlands konferencer er ikke kun for de indviede også fortalere for det herskende paradigme inviteres med selv om de oftest udebliver. Efterhånden har nogle dog taget mod til sig, som ovennævnte Judith Curry og har fundet om end ikke enighed så en behagelig, saglig og fagligt berigende debat. Peter Glieck var endda var inviteret til åben debat på Heartlands konference, men takkede nej dagen før han bestemte sig for at forfalske Heartlands motiver! Han har senere forklaret sit attentat på Heartlands renomme med at han forivrede sig i forsøget på at højne debatten. Ironisk nok for Peter Glieck er efter sigende manden som for ti år siden opfandt sætningen “debatten er ovre!

Gliecks karriere ligger nu i ruiner og i den spillevende klimadebat deler skeptikerne lystigt håndmadder ud til rå mængder af røde ører. Denne absurde sag er altså mere end en enkelt mands momentane galskab og en enkeltstående ydmygelse af klimasagen - det er et afgørende punkt i klimadebatten. Det mener jeg fordi Fakegate, som sagen hurtigt blev døbt, er så pinlig for så mange betydningsfulde forskere og meningsagenter, som opretholder det samlede klimaparnas at det er katastrofalt for parnassets i forvejen slidte renomme - og det renomme er med virkelighedens manglende samarbejdsvilje parnassets sidste argument. Tag dette nylige eksempel fra LA Times anmeldelse  af Ishockeystavgrafens skaber Michael Mann’s seneste bog (Mann vender jeg tilbage til)

As of January, the Earth’s atmosphere contained 393 parts per million of carbon dioxide. And rising.

To understand why that’s a very sad number, it helps to know that from the dawn of human civilization until the 19th century, the concentration was about 275 parts per million, and that many scientists believe 350 parts per million is a sort of tipping point: Irreversible impacts and feedback loops start to kick in, and the cost of repairing the resulting damage from such things as sea-level rise and droughts not only skyrockets, the cost of adapting to the changes does too. But we’ve already sailed past that point. And , the truly scary level at which 3.5 degrees of warming above pre-industrial global average temperatures is locked in. The predicted result: centuries of weather extremes, drought-fueled global famine, mass migration, the vanishing of low-lying islands and territories as sea ice melts away, wide-scale species extinction and other horrors too numerous and depressing to list.

To global warming denialists, the above paragraph constitutes the “alarmist” perspective on climate change. Never mind that it is backed by a wealth of research, the world’s most state-of-the-art climate models (whose accuracy in predicting the recent effects of climate change has been repeatedly demonstrated), the national science academies of the world’s developed nations (including the U.S. National Academies), the U.N.’s Intergovernmental Panel on Climate Change and the U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration, among other prominent academic and scientific organizations.

Kun tåber går op imod så imposant prominens. Men, men, men. Påstanden om at klimaet allerede har passeret et ‘tipping point’ komplet med ’feedback loops’ står uagtet de mange fine institutioners opbakning svagt i lyset af at temperaturen ikke er steget i 15 år. Noget må altså have modvirket CO2 effekten med stigende styrke i samme tidsrum. Men alle naturlige noget er allerede udelukket gennem analyser af de bedste klimamodeller milliardbeløb kan købe og det kan enhver tåbe se er problematisk. Clive Best har f.eks denne graf, som sammenstiller Klimapanelets virkelighedsopfattelse, hvor “we’re heading inexorably toward another one that’s far worse: 450 parts per million” med den virkelige verden

ipcc-20071

Så argumentet hviler alene på de centrale institutioners allerede tyndslidte renomme. Fakegate’s betydning er at det afslører niveauet og anatomien af klimaparnassets på alle måder dårlige dømmekraft og i tillæg en moralsk som politisk skruppelløshed. Og det er en katastrofal skade på den troværdighed der er deres sidste våben i kampen, som vi skal se. Den ellers klimavenligt stemte Megan Mcardle skrev tro mod sin journalistiske træning i The Atlantic hurtigt om sin mistanke om ugler i mosen da afsløringen af Heartlands arbejdspapirer blev nyhedsstof

Heartland denied that the “strategy memo” was theirs.  And after reading through it–and the documents–carefully, I was inclined to believe them; the text was all wrong, and while the other documents had been printed to PDF sometime in January, this one had been scanned into a computer less than one day before it was sent to the climate bloggers.  While some journalists argued that all the checkable facts in the memos were backed up by the other documents that Heartland admitted to sending, to me, that merely suggested that it was written by someone who had those documents in their possession.

Endnu hurtigere var Steven Mosher, som havde bemærket at det falske memo’s sprog var ganske mistænkeligt af flere årsager. Det adskilte sig ikke bare klart fra Heartlands egne skribenters normale sprogbrug med et barnligt skurkesprog, som i sætningen “key points that are effective at dissuading teachers from teaching science” - det passede som fod i hose på Gliecks eget sprog, komplet med specifikke grammatiske fejl (en af grundende til at jeg holder mig på dydens smalle sti). Her er, hvad han smed som en foreløbig kommentar i et kommentarfelt

If you want to look for the author of the fake memo, then look for somebody who tweets the word “anti-climate”. you’ll find it. Look for somebody on the west coast ( the time zone the document was scanned in)

You’ll find somebody who doesnt know how to use parenthesis or commas, both in this memo and in other things he has written.

you’ll find he mentions himself in the memo

that’s all the clues for now. of course its all just speculation. Note, he’s not tweeted for a couple days. very rare for him.

Sammenhold med at det forfalskede dokument var blevet til på baggrund af det uforfalskede materiale, som Glieck var den eneste udenfor Heartland der var i besidelse af. Og læg mærke til, hvor let det er for Mosher ikke bare at se forfalskningen, men hurtigt at stille med en kandidat, mens klimaparnassets mest prominente aktører villigt lod sig forføre. New York Times havde f.eks. under overskriften “Leak Offers Glimpse of Campaign Against Climate Science” følgende vurdering af strategimemoets ægthed

Heartland did declare one two-page document to be a forgery, although its tone and content closely matched that of other documents that the group did not dispute.

Som jeg refererede ovenfor så skilte det falske dokument sig på alle måder ud fra det ulovligt rekvirerede materiale og matchede ikke i tone og indhold de andre dokumenter. Et mildt ord for New York Times stykke research er “confirmation bias”, det at man søger bekræftelse for sin tro. Og det New York Times her tror bekræftet er altså en paranoid forestilling om oliefinansierede konspirationer mod videnskaben til menneskehedens store fortrydelse. Men det har pinligt intet med sandheden at gøre. Den mastodont, som de ser true deres fortælling er intet andet end en undseelig tænketank kun bevæbnet med saglig interesse og gode argumenter - Kan en god sag være bange for det?

BBC’s miljøskribent Richard Black havde kun sympati for Gliecks handlinger og resonnerede således

As the old saying goes, “news is something that someone somewhere doesn’t want you to know” - and here was information about a significant player in climate politics that it certainly didn’t want you to have.

In saying one of the documents was a fake, the institute also signified that the rest were genuine.

Ja, det er rigtigt at Heartland på den måde inddirekte bekræftede de andre dokumenters ægthed (og senere blev de direkte bekræftet da Heartland ganske fornuftigt havde sikre sig at der ikke var manipuleret med dem). Men ved at forfalske et dokument udtrykker man også at de ægte dokumenter ikke indeholder noget belastende. Og dette er jo netop den åbenlyse pointe som BBCs Black overser! Man havde selv ved bedrag ikke kunnet afsløre noget som helst sinistert. Forfalskningen udtrykker netop, hvor stærkt argumenterne imod FN’ Klimapanels forløjede konsensusteori er - og derfor også, hvor svagt klimabevægelsen ikke blot står, men også føler sig. Derfor måtte en bizar ondskab fabrikeres og tilsættes for at forklare, hvorledes det kan gå til at de forkerte vinder en debat om rationaler.

Også Time leverede et forvrænget billede af virkeligheden da de indledte deres referat af sagen således

For advocates of climate action, the Heartland documents offered a rare glimpse into the world of the conservative power players who work to cast doubt on climate science and delay action on global warming — the same people authors Naomi Oreskes and Erik Conway called the “Merchants of Doubt” in their 2010 book by the same name.

Saglig debat forveksles med økonomisk overlegenhed - et budget, som end ikke kunne betale huslejen for Geenpeace’s frivillige medarbejdere ses som en “power player”. Dog skal det retfærdigvis med kunne Time se at løgne ikke er vejen frem for noget konstruktivt. Det havde de sværere ved hos Guardian. Guardians fremtrædende klimakommentator George Monbiot sprang lige ud i det og erklærede

I see Peter Gleick, the man who obtained and leaked the devastating documents from the Heartland Institute, as a democratic hero. I do not think he should have apologised, nor do I believe that his job should be threatened. He has done something of benefit to society.

Det er, må man nok sige, den slags udtalelser som slider på troværdigheden når man sammenholder at Glieck gennem amoralsk adfærd har afsløret at Heartland har rent mel i deres meget lille pose. Eller, hvad med dette filosofiske spørgsmål fra økoetikeren James Barvey i samme Guardian

Are his actions wrong just because he lied?

(…)

You can see where I’m headed. Gleick’s intentions matter when we try to work out whether he was wrong to lie. It’s worth noticing that he wasn’t lying for personal gain. What resonates for me, though, are the consequences of his action. If Gleick frustrates the efforts of Heartland, isn’t his lie justified by the good that it does?

Når man stiller sig selv et så ledende spørgsmål er det nemt at svare på især hvis man er fascist

What Heartland is doing is harmful, because it gets in the way of public consensus and action.

Så er der vel ikke mere man sige. Jo, hvis man hedder Mann, en af hovedpersonerne fra Climategate, de lækkede emails, som afslørede urent trav hos klimapanelets centrale eksperter. Mann var sammen med sine emailkammerater (lidt for) hurtigt ude med en fordømmelse af Heartland Institute i et åbent brev

The Heartland Institute has chosen to undermine public understanding of basic scientific facts and personally attack climate researchers rather than engage in a civil debate about climate change policy options.

These are the facts: Climate change is occurring. Human activity is the primary cause of recent climate change. Climate change is already disrupting many human and natural systems. The more heat-trapping greenhouse gas emissions that go into the atmosphere, the more severe those disruptions will become. Major scientific assessments from the Royal Society, the U.S. National Academy of Sciences, United States Global Change Research Program and other authoritative sources agree on these points.

What businesses, policymakers, advocacy groups and citizens choose to do in response to those facts should be informed by the science. But those decisions are also necessarily informed by economic, ethical, ideological, and other considerations.While the Heartland Institute is entitled to its views on policy, we object to its practice of spreading misinformation about climate research and personally attacking climate scientists to further its goals.

We hope the Heartland Institute will begin to play a more constructive role in the policy debate. Refraining from misleading attacks on climate science and climate researchers would be a welcome first step toward having an honest, fact-based debate about the policy responses to climate change.

At argumentere ud fra autoritet kræver autoritet og med dette utidige udfald af dårlig dømmekraft undergraver FN’s centraleste af centrale klimaforskere endnu engang deres autoritet. Attentatet mod Heartlands troværdighed, som selfølgelig skulle smitte af på selve klimatvivlen blev hurtigt sammenlignet med den lækkede emailkorrespondence fra East Anglia universitetets klimaenhed, den såkaldte climategate. Climategate var et stort nederlag for klimabevægelsen fordi den afslørede uhæderlighed i kernen af klimaforskningen og underminerede ideen om et videnskabeligt konsensus og dets krav på respekt. Men modsat hensigten med at bringe balance i regnskabet ved at hænge Heartland ud i en tilsvarende afsløring af fordækthed er “Fakegate” blot en bekræftelse af den tvivl, som Climategate efterlod  - klimabevægelsen er politisk og pilrådden. Uhæderligheden taler et tydeligt sprog om at argumenterne er tørret ud, som kun bliver forstærket af flokmentalitetens larmende demonstration af inkompetence og villighed. Det værste er ikke at svindel og manipulation klæber til deres side af debatten, men at de i nær samlet flok ikke kan skelne mellem det virkelige og det åbenlyst uvirkelige, at de ikke kan se hvor løgnene begynder og slutter, at de på alle planer ikke kan skelne mellem rigtigt og forkert.

Hidtil er det lykkedes at benægte naturens uvilje mod at spille med på konsensusteoriens diktater ved at henvise til at debatten er ovre fordi vi siger den er ovre. Med Fakegate er “vi”’s troværdighed knust og journalister vil nu igen driste sig til at rette mikrofonerne mod naturen og spørge hvorledes den egentlig reagerer på alt dette hurlumhej. Og naturen vil svare “Jeg gør som det passer mig!” Titanic sank ikke så hurtigt som en kåd jæger i vaders og fortællingen om den udiskuterbare globale opvarmning vil fortsætte en rum tid endnu. Mange et budget og mangen en karriere er stadig afhænig af at bølgen fortsat ruller. Men troværdigheden, som hele argumentet om konsensus hviler på, er endeligt udhulet.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

no prescription viagra cheap
Monokultur kører på WordPress