Så prøv med en dobbelt iglekur

Diverse — Drokles on February 21, 2012 at 4:50 am

Alle kan lave fejl, men det kan være umuligt at erkende, hvis man er helt galt afmarcheret. I TV fortalte et indslag engang om en mand, som efter råd fra en numerolog havde skiftet navn mere end tredive gange for at få succes med sit liv. Fra Jyllands-Posten

Ligesom forbrugerne i dag er med til at holde hånden under vindmøllestrøm og energi fra bl.a. biogasanlæg, skal en garanteret mindstepris for bølgeenergi være med til at sætte gang i en ny grøn industri i Danmark.

Det mener Socialdemokraternes energiordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, der har kravet om støtte til bølgeenergi med, når forhandlingerne om et nyt, stort energiforlig fortsætter i denne uge.

»Energistyrelsen vurderer, at bølgeenergi vil kunne dække op til 30 pct. af Danmarks energibehov, og der er en god sandsynlighed for, at det kan blive det nye vindmølleeventyr. Men vi er nødt til at smække lidt til det, for at vi kan komme først,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Vores egen Bjørn Lomborg skriver i Project Syndicate om en anden grøn teknologi, hvis dårlige erfaringer er værd at tage ved lære af.

Germany once prided itself on being the “photovoltaic world champion”, doling out generous subsidies – totaling more than $130 billion, according to research from Germany’s Ruhr University – to citizens to invest in solar energy. But now the German government is vowing to cut the subsidies sooner than planned, and to phase out support over the next five years. What went wrong?

There is a fundamental problem with subsidizing inefficient green technology: it is affordable only if it is done in tiny, tokenistic amounts. Using the government’s generous subsidies, Germans installed 7.5 gigawatts of photovoltaic (PV) capacity last year, more than double what the government had deemed “acceptable.” It is estimated that this increase alone will lead to a $260 hike in the average consumer’s annual power bill.

According to Der Spiegel, even members of Chancellor Angela Merkel’s staff are now describing the policy as a massive money pit. Philipp Rösler, Germany’s minister of economics and technology, has called the spiraling solar subsidies a “threat to the economy.”

(…)

Indeed, despite the massive investment, solar power accounts for only about 0.3% of Germany’s total energy. This is one of the key reasons why Germans now pay the second-highest price for electricity in the developed world (exceeded only by Denmark, which aims to be the “world wind-energy champion”). Germans pay three times more than their American counterparts.

(…)

Defenders of Germany’s solar subsidies also claim that they have helped to create “green jobs”. But each job created by green-energy policies costs an average of $175,000 – considerably more than job creation elsewhere in the economy, such as infrastructure or health care. And many “green jobs” are being exported to China, meaning that Europeans subsidize Chinese jobs, with no CO2 reductions.

Der skal bare lige smækkes lidt til det siger kommunistiske medlem af socialdemokratiet Rosenkrantz-Theil tilforladeligt. Men, hvis ikke det kommer i gang, hvilken politiker vil ikke give et ekstra smæk for at få noget for de penge man allerede har brugt. Og derefter smækker man lidt mere for nu er der mange arbejdspladser, som ellers vil gå tabt - og der er jo, som Mette Frederiksen jo plejer at minde os om, mennesker bag tallene. Og så er man ude i at kaste gode penge efter dårlige, en problemstilling ejere af ældre biler gør sig efterhånden, som de kører oftere på værkstedet. Og en problemstilling også amerikanerne erkender ifølge Chicago Tribune

The wind power industry is predicting massive layoffs and stalled or abandoned projects after a deal to renew a tax credit failed Thursday in Washington.

The move is expected to have major ramifications in states such as Illinois, where 13,892 megawatts of planned wind projects — enough to power 3.3 million homes per year — are seeking to be connected to the electric grid. Many of those projects will be abandoned or significantly delayed without federal subsidies.

(…)

Kevin Borgia, who heads the Illinois Wind Energy Coalition, said several years of stability for the tax credit helped drive down costs for wind generation. Without the tax credit, the market for wind power generation will grind to a halt, he predicts.

Der er altid en regning, der skal betales.

————————————————————–

Et ualmindeligt lærerigt 2 år gammelt indlæg i Politiken sænker helt sagligt bølgedrømmen og understreger samtidig forskellen mellem den almindelige vælgers snusfornuft, som den kommer til udtryk i mit indlæg, og så den forstandige kritiker, der rent faktisk ved noget.

Som nævnt indeholder havene enorme mængder af bølgeenergi, men denne energi er også spredt over enorme havområder, og energitætheden er derfor temmelig lav. Men ikke alene er energitætheden lav, når der er bølger på havet. Problemet er, at der meget ofte ikke er nogen bølger af betydning. Selv midt ude i Nordsøen, som er vores mest barske havområde, er bølgehøjden mindre end en meter i halvdelen af årets dage. Dertil kommer, at hvis en bølgemaskine ikke skal have urimeligt lange og kostbare ledningsforbindelser til land, må den nødvendigvis placeres ret tæt på kysten, hvilket betyder, at der kun er høje bølger i pålandsvind. Fralandsvind giver som bekendt ingen bølger.

De mange dage med lav bølgehøjde opvejes desværre ikke af, at der i stormvejr kan opstå meget høje bølger. For det første eksisterer de høje stormbølger kun i få dage ad gangen, og for det andet kan bølgemaskinerne normalt ikke udnytte stormbølgerne. Opskylningsanlæg bliver helt enkelt overskyllet af de højeste bølger, og andre typer af maskiner må sættes ud af drift, når bølgerne bliver for høje. Men bærende konstruktioner og fortøjninger skal alligevel kunne klare kræfterne fra de højeste stormbølger, og derfor bliver byggeprisen meget høj. Olieplatformene i Nordsøen giver en idé om, hvilke voldsomme dimensioner der er nødvendige på det åbne hav.

Bølgeperioden, dvs. tiden mellem passage af to bølgetoppe, er et grundlæggende problem. Al bølgeenergi findes i et periodeinterval på 5-25 sekunder med et toppunkt omkring 6-8 sekunder i Nordsøen. En bølgemaskine møder altså ca. 10 af de mest energirige bølger per minut, dens opskyls- eller omløbsfrekvens er med andre ord ca. 10 o/min., hvilket er utrolig lavt for en energimaskine. Jo langsommere en maskine kører, jo større må den bygges for at kunne levere en given effekt. Derfor bliver bølgemaskiner nødvendigvis meget store og meget kostbare.

Til sammenligning kan man tænke på en almindelig bilmotors 3.000 o/min. Hvis en bilmotor skulle køre med 10 o/min., ville den være så stor som et hus. I modsætning til vindmøller og vandturbiner, der høster energien fra store mængder strømmende luft og vand med høj hastighed, er bølgemaskiner bundet til svingende vand, der svinger meget langsomt og med udsving på nogle få meter. Bølgernes langsomhed er bølgeenergiens egentlige akilleshæl.

Det er helt igennem herlig læsning.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress