Radikale prøver Det-er-ikke-jer-det-er-os

Diverse — Drokles on February 1, 2012 at 4:43 pm

Det kom som et lyn fra en klar himmel: muslimer gifter sig kun med andre muslimer uagtet hvor mange generationer de har været i Danmark. Muslimer gifter sig endda lidt mere kun med andre muslimer end de altid har gjort. Jyllands-Posten citerer Radikales filosoferen

De Radikale peger på, at den lave grad af blandede ægteskaber også kan skyldes danskerne.

»Er det fordi, vi ikke vil gifte os med nydanskerne? Eller er det nydanskerne, der ikke vil gifte sig med os?« spørger Liv Holm Andersen, partiets integrationsordfører.

For de uvidende er alle muligheder selvfølgelig åbne. Hvem ved og det er dem eller os, men at det i det mindste også er dem fik vi et tegn på i Politiken

Stadig flere nydanske familier fravælger folkeskolen og sætter deres børn i fri- og privatskoler.

Især de muslimske friskoler oplever et boom i elevtallet – på bare tre år er det steget med 25 procent fra 3.175 til knap 3.967 elever, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Væksten er en del af en bredere tendens: Indvandrere og efterkommere har overhalet flertallet, når det gælder brug af privatskoler: Mens 14 procent af elever med dansk baggrund går i privatskole, er andelen nu 15 procent for elever med anden etnisk baggrund.

Det er stadig helt galt uden udsigt til bedring og så udtrykkes en ny variation af venstrefløjens uerkendte erkendelse. Fra BT

Giv studerende og ressourcestærke danskere meget billig eller måske endda helt gratis husleje i ghetto-områderne.

Det skal være en belønning for at flytte ind i de mest indvandrer-dominerede boligområder. Sådan lyder forslaget fra Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokraternes socialordfører i Københavns Kommune og medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Det er, hvad der i gamle dages arbejdsmarked blev kaldt smudstillæg. Det er der nok også brug for hvis man som dansker ønsker at have sine ejendele i fred, være en god samfundsborger eller blot have en anden tro. Og mens man prøver at bestikke folk til at svigte deres dømmekraft (meget ligesom EU-pagter i disse dage) så arbejdes der på at lette tilgangen til Danmark i sikker forvisning om at alle erfaringer med integration blot er en tilfældig fejl som tilfældigvis strækker sig over generationer.

I Bagdad så den etniske fordeling således ud i 2003. De gulbrune områder er uden en etnisk majoritet, de grønne er majoriteten shiamuslimk, de røde sunnimuslimsk og de blå kristent.

baghdad_ethnic_2003_sm

I 2009 havde kulturmødet efter diktatorens fald sammensat folk efter hvor de følte sig bedst tilpas og Bagdad så nu således ud

baghdad_ethnic_2009_sm

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress