Fortsat leflen for rød-fascismen

Ungdomshuset, venstrefløjen — Drokles on August 16, 2007 at 10:06 am

I kølvandet på de planlagte skolelukninger vil venstrefløjen nu bruge de tiloverblevne skolebygninger til - og hold nu fast - UNGDOMSHUS! Fra Berlingske Tidende

»København kan først få et ungdomshus, hvis der er politiske vilje til det på rådhuset. Ritt og Bondam sidder med den endelige nøgle, men det en min holdning, at bygningerne skal komme borgerne tilgode. Vi vil lægge op til debat om, hvorvidt der fx skal være et kulturcenter eller ungdomshus på en af adresserne,« lyder det fra Bo Asmus Kjeldgaard (SF). Man har endnu ikke besluttet, hvad eller hvem Østrigsgade Skole, Bisbebjerg Skole og Havremarken Skole skal huse i fremtiden.

Det vil med andre ord sige, at man ikke mener at den asociale og destruktive kultur som Ungdomhuset nærede var et problem der førte til lukning. Det gælder bare om at få startet det op igen så hurtigt som muligt. Enhedslisten er lidt længere væk fra rødvinen og lidt tættere på de spirende revolutionære

»Det er da en kreativ idé med et Ungdomshus på en af de nye adresser. Men vi vil gerne høre, hvad de fordrevne lærere, skoleledere og elever har at sige til forandringerne, før vi sætter adressen af til andet formål. Derudover ved jeg, at de unge selv er i gang med at finde en mulig adresse,« siger Socialborgmester, Mikkel Warming (Ø).

Han er godt informeret. Men lad os slutte med de unge ofres selvforståelse, noget der bjergtager mig evigt.

»Vi vil have et ungdomshus, så hurtigt som muligt. Der er masser af tomme bygninger i København, som man kan tage af,« siger Kasper medlem af pressegruppen for mandagsmødet.

Der er masser at tage af, slå dig bare løs og du skal endelig ikke kere dig over at det ikke er dit eller plage dig selv med at yde noget. Det hele er frit for dig fordi du er dig og du er så dejlig og ulig den grå og fordomsfulde masse.

1 Kommentar »

  1. Hold kæft hvor er du dog lame at hører på.. & det værste er at du vidst har bragt 100 år på, at finde ud af hva fanden du skulle skrive.. Bare fordi du ikke får en skid opmærksomhed selv :P hahah

    Comment by huki — February 14, 2008 @ 10:00 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress