Parallelhistorier om at sluge bitre piller

Diverse — Drokles on December 24, 2011 at 1:36 pm

En grotesk historie fra USA om et brødrepar, der i et desperat forsøg på at forlænge friheden må æde deres egne betlerier. Fra Ekstra Bladet

De to brødre blev i forbindelse med en trafiksag anholdt den 30. november af politiet i North Charleston.

Deangelo havde på det tidspunkt gemt en mængde kokain i sin numse, som han af gode grunde ville af med, inden en kropsvisitering på politistationen.

Så da Wayne og Deangelo befandt sig alene i håndjern på bagsædet af patruljevognen, fik Deangelo fisket narkoen op fra numsen og over i hænderne på lillebror, som her efter slugte kokainen.

En morsom historie fra Danmark om et par partier, der i et patetisk forsøg på at bevare magten må æde deres egne betlerier. Fra Politiken

Med grønne stemmelamper i næsten hele folketingssalen er reformen af efterlønsordningen nu blevet vedtaget.

Alle partier på nær Enhedslisten stemmer for reformen.

(…)

For både S og SF har efterlønsordningen i årevis været en mærkesag. Partierne har stået stejlt på at bevare ordningen i den form, den hidtil har haft. Men da det i maj stod klart, at den den tidligere VK-regering, støttepartiet Dansk Folkeparti og de radikale ville samle et flertal for at beskære efterlønnen kraftigt, ændrede S og SF kurs.

Ballade i S
Partierne sagde nu, at de ville acceptere reformen, hvis der stadig var flertal for den efter folketingsvalget, der blev afholdt i september. Dermed undgik S og SF en mulig splittelse af regeringen med de radikale på den anden fløj - og partierne fik dermed også råderet over de milliarder af kroner, reformen indbringer i besparelser.

Glædelig Jul også til alle betlerne.

- Åh, det skal lige med at den stakkel kokainslugende Wayne fra den første historie døde kort tid efter af sit sidste måltid.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress