Robert Putnam og diversitetens angst

Multikultur — Drokles on August 28, 2007 at 3:33 am

En artikel fra International Herald Tribune.

Nogen vil måske huske en opsigtsvækkende undersøgelse af den velestimerede forsker Robert Putnam, hvis forskning fandt, at det multietniske stod i opposition til samfundet. Jo større etnisk diversitet, jo mindre social kapital. Mennesker der boede i etnisk blandede områder havde, med Putnam’s ord en tendens til “distrust their neighbors, regardless of the color of their skin, to withdraw even from close friends, to expect the worst from their community and its leaders, to volunteer less, give less to charity and work on community projects less often, to register to vote less, to agitate for social reform more but have less faith that they can actually make a difference, and to huddle unhappily in front of the television.”

Putnam er en engageret forsker, der mener at undersøgelser skal være relevante for samfundet (altså venstresnoet), men hans studier viste sig at gå på tværs af hans politiske sympatier.

His findings on the downsides of diversity have also posed a challenge for Putnam, a liberal academic whose own values put him squarely in the pro-diversity camp. Suddenly finding himself the bearer of bad news, Putnam has struggled with how to present his work. He gathered the initial raw data in 2000 and issued a press release the following year outlining the results. He then spent several years testing other possible explanations.

Det er sigende, at en sådan undersøgelse kan vække opsigt og kontrovers. Ikke blot var Putnam meget bevidst om de reaktioner der kunne komme fra hans “egne”, han var også bange for, hvad hans undersøgelser kunne bruges og misbruges til. Der er åbenbart langt til den forsker, der mener at viden i sig selv er nødvendig. Derfor brugte Putnam ekstra år på at eliminere enhver tvivl (hans egen også, måske?) “kicking the tires really hard”. Men uanset hvilke faktorer han inddrog “the connection remained strong: Higher diversity meant lower social capital.” Det kom til en kamp mellem den politiske Putnam og forskeren Putnam og heldigvis vandt forskeren Putnam forudsat at han kunne love den politiske Putnam at han var helt sikker i sin sag.

Ja, hvad gør man når nu ens resultater viser sig at stride imod hvad man mener er relevant? Smider man sin gamle erkendelse på porten eller fornægter man det nye? Putnam havde allerede omfavnet det uafviselige i sin undersøgelse og ville altså ikke fornægte. Men al ny erkendelse er svær så, der fødes et paradoks. Fordi man stadig anser multietniske samfund for at være bedre til at generere vækst og innovation, mener man at se to modsatrettede tendenser, der efterlader alle forskere i forvirring, men - og det er vigtigt - det efterlader dem sjovt nok ikke i skam! Og det endskønt “…Putnam’s work adds to a growing body of research indicating that more diverse populations seem to extend themselves less on behalf of collective needs and goals.”

The image of civic lassitude dragging down more diverse communities is at odds with the vigor often associated with urban centers, where ethnic diversity is greatest. It turns out there is a flip side to the discomfort diversity can cause. If ethnic diversity, at least in the short run, is a liability for social connectedness, a parallel line of emerging research suggests it can be a big asset when it comes to driving productivity and innovation. In high-skill workplace settings, says Scott Page, the University of Michigan political scientist, the different ways of thinking among people from different cultures can be a boon.

“Because they see the world and think about the world differently than you, that’s challenging,” says Page, author of “The Difference: How the Power of Diversity Creates Better Groups, Firms, Schools, and Societies.” “But by hanging out with people different than you, you’re likely to get more insights. Diverse teams tend to be more productive.”

Men det er et falsk paradoks fordi det sammenblander to fænomener. Der er stor forskel på om man skal dele samfund, med alt hvad det indbærer fra lovgivning til offentlig moral eller bare løse et specifikt problem på sit arbejde et par timer hver dag. Man kan anskue det som to former for loyalitet, hvor den ene er underforstået og den anden er mod betaling. At et software firma har importeret udenlandske specialister er ikke en model til efterfølgelse for samfundet.

Eksemplet med den større inspiration på problemløsning når, der er etnisk diversitet på arbejdspladsen lyder besnærende, men er grundlæggende vrøvl. Det er blot nemmere at få en højere standard af specialister, når man kan støvsuge det globale marked. Man støvsuger jo sigende nok ikke getthoerne, hvor diversiteten er tilgængelige i rigelige mængder. Desuden underkendes vigtigheden af problemfri kommunikation, når mennesker skal samarbejde også inden for det kreative (Beatles er et mere inspirerende bekendtskab en Pierre Dørges Verdensorkester). Alligevel fremtures der

So how to explain New York, London, Rio de Janiero, Los Angeles — the great melting-pot cities that drive the world’s creative and financial economies?

Hvordan forklare Beirut og Sarajevo? Tokyo, London, Peking, Hong Kong, Milano, Shanghai osv. Jeg har også nævnt London fordi dens storhed etableredes før det store multikulturelle ryk-ind, der netop kom som en konsekvens af den allerede etablerede storhed. Faktisk en storhed, der gjorde at London og nationalstaten England var i stand til uden problemer at underlægge sig det multietniske Indien i kraft af overlegen kultur. Og der ligger jo netop årsagsammenhængen. Er de der “melting-pot cities” - hvis de overhovedet kan kaldes det - succesfulde fordi de er multietniske eller er de multietniske fordi de som verdensbyer…..Rio de Janiero? hvad sker der Lars Krimi?….fordi de som verdensbyer tiltrækker mennesker fra alle dele af Verden?

Afrika viser med al tydelighed at innovation ikke er en logisk følge af diversitet. Interessant nok er multi-kultister enige om, at en væsentlig faktor for Afrikas misere er at kolonimagterne trak landegrænserne uanfægtet den etniske sammensætning. Her opstod konflikt og armod i stedet for innovation, på et helt kontinent.

PS: Putnams studie er fra Amerika, hvor muslimerne fra Mellemøsten ikke udgør et særligt demografisk problem.

4 Kommentarer »

  1. Det er et rigtig godt og velargumenteret indlæg.

    Gad vide hvordan den lyserøde danske “intelligentsia” tackler det her. Mon vi skal folkeopdrages, stopfodres med holdningsbearbejdningsprogrammer. Eller mon begrebet “social kapital” omkategoriseres til gruppen af ord som ulighed, leverpostej, islamofobi… det vil sige ord med en vedtaget negativ klang. Eller det nemmeste vil nok være at finde en eller anden ubetydelig brist ved personen Robert D. Putnam, ustøde ham af det gode selskab, og derfor ikke tage hans resultater alvorligt.

    Endnu et interessant citat fra International Herald Tribune artiklen:
    When he finally published a detailed scholarly analysis in June in the journal Scandinavian Political Studies, he faced criticism for straying from data into advocacy.

    Scandinavian Political Studies June 2007 - Vol. 30 Issue 2. Hvis man vil fordybe sig, kan den læses i sin fulde længde her:
    http://www.blackwell-synergy.com/doi/full/10.1111/j.1467-9477.2007.00176.x

    Comment by Mallebrok — August 28, 2007 @ 9:54 am
  2. Tusind tak for linket!

    MVH. Red.

    Comment by Sobieski — August 28, 2007 @ 10:34 am
  3. Tiderne skifter og de kommende år vil blive præget af et opgør med den holdningsbearbejdning, som du taler om. For den er og især var i høj grad en realitet, skønt den ikke var et vedtaget program, men snarere en logik. Men det vil ikke overståes lige med det første, for de samme mennesker sidder jo stadig på universiteterne og rundt omkring.

    Og det er rigtigt, venstrefløjen er mestre i at bruge og opfinde ord til deres fordel. 100 mio. mennesker dræbes i marxistiske samfund i det 20. årh. hvilket er mere end alle krigene tilsammen og alligevel eksisterer ordet “kommunist-forskrækkelse”.

    Comment by Drokles — August 28, 2007 @ 4:05 pm
  4. [...] Endnu mere om Robert Putnam’s mangfoldigheds-forskning. Fremragende kommenteret af Monokultur. [...]

    Pingback by Multikultur og tillid 2007 — February 20, 2008 @ 1:06 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress