Sindbillede på den vestlige kulturs forfald

Diverse — Drokles on November 6, 2011 at 6:46 am

To små nyheder illustrerer så glimrende den moderne kunsts fortrængning af den vestlige kultur. Jyllands-Posten skriver om en dansk gymnasieelev, der under en studietur til Rom, ødelagde en antik

Ifølge avisen løftede drengen en tung sten for at vise sig for sine venner, og lod den efterfølgende falde mod jorden, så den gik i stykker og samtidig ridsede en anden antik sten.

Stenen kan dateres tilbage til de første århundreder efter Kristi fødsel og er uvurderlig for Rom. Ifølge avisen har den danske gymnasieelev ødelagt for omkring 7.000 euro - cirka 52.000 danske kroner.

Den møgunge skulle have en gedigen endefuld oveni erstatningskravet på de 52.000,-. Ingen respekt for historien, det unikke og det at bestræbe sig. Imens i Danmark har en regøringsassistent ved et uheld ødelagt et udstillet kunstværk, skriver ligeledes Jyllands-Posten

Hun gjorde det i bedste mening. Rengøringsassistenten på Ostwall Museum i Dortmund.

Fjernede en malingklat fra kunstneren Martin Kippenbergers skulptur “Wenn’s anfängt durch die Decke zu tropfen” (Når det begynder at dryppe ned gennem loftet).

Men der var blot lige det problem, at malingklatterne var med fuldt overlæg af kunstneren malet på en bakke. Han ville med klatterne illudere udtørrede vanddråber.

En talsmand fra museet udtaler, at skulpturen er ødelagt - og at den ikke kan rekonstrueres.

Hvorfor, er man da løbet tør for manling? Jeg vil da gerne give en lille bøtte maling, hvis det bare er det. Hvor meget kan det koste?

Skulpturen, der var udlånt til museet af en privat samler, er forsikret for seks millioner kroner.

6.000.000,- for malingklatter, urekonstruerbare malingklatter, som publikum straks ville kunne se var helt malplacerede i forhold til det oprindelige værk.

I 2004 smed en rengøringsassistent en del af et kunstværk skabt af tyskeren Gustav Metzger i skraldespanden i den tro, at det var affald. Det var en del af Metzgers værk.

I 2001 var Damien Hirst udsat for noget lignende på et galleri i London. I hans værk indgik en samling tomme flasker, snavsede askebægre og kaffekopper. Han ville illustrere en kunstners arbejdsmiljø. Det hele endte i en container.

Og det ville være helt umuligt og meningsforstyrrende at rekonstrukturere hvordan en tilsvarende kunstner boede, eller måske den samme kunster et par uger efter. Man kan ikke fortænke regøringsassistenten, der over skatten allerede har betalt sin del af kunsstøtten, i at forveksle moderne kunst med affald.

Det utrolige består i at man kan tegne en forsikring i millionklassen på den slags. Et godt tip til anerkendte kunstnere er at uråbe alt deres habengut i deres bopæl til et kunstværk, en levende installation, som ikke blot illustrerer en kunstners arbejdmiljø, men er en kunstners arbejdsmiljø. Så hvis en narkoman bryder ind og stjæler fladskærmen, er hele boligen, øh værket ødelagt og skal erstattes.

1 Kommentar »

  1. [...] [...]

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress