Verdens sande tilstand, part I

Diverse, Globalisering, islam — Sobieski on July 29, 2007 at 10:17 am

muslims_population-2.gif

Om få uger træder vi ind den muslimske fastemåned “Ramadan”, eller rama-dama-ding-dong-dang som jeg foretrækker at kalde den, med deraf følgende vilde udsving i blodsukker niveauet og ophedning af det i forvejen iltre temperament. Nu er det praktiske ved burkaen, at den jo skjuler de blå mærker.

Som 1428 års jubilæet for muhammeds Hidjra nærmer sig, er det relevant at kaste et blik på verdens sande tilstand. Ved et øjekast siger dette kort måske ikke så meget andet end at de muslimske lande hovedsagligt klumper sig sammen lige nord for ækvator, men ser vi lidt dybere afslører billedet noget mere: Det drejer sig om konflikt. Tillad mig denne grovsortering.

Lad os starte i øst med Indonesien det sted hvor islam nok er mest udvandet. Øst-Timor og Aceh provinsen, to områder der har opnået hhv. selvstændighed og selvstyre efter mange års blodig krig, læg dertil stridighederne på Papua og territorial uoverensstemmelserne med Australien plus div. terrorbevægelser jf. Bali i 2002. Det ser ikke godt ud. Som nabo til dette multietniske imperium ville jeg være en kende nervøs.
Går vi til Philippinerne, så er der vrøvl med det muslimske terrornetværk Jemaah Islamiyah og gruppen Abu Sayyaf som opererer fra det Moro kontrollerede område i syd under MILF (neeeeej, det står for Moro Islamic Liberation Front - I læsere har simpelthen så beskidt en tankegang). Mens man kan gå på bordel i Manilla, kan man risikere at få hovedet hugget af på Mindanao.
De stakkels Thailændere har sit hyr med svøben fra syd. Her må buddhist munke, skolebørn og deres lærere frygte de islamiske dødspatruljer.
Vi hopper stille og rolig til Indien og Pakistan hvor Kashmir konflikten er en kilde til uro mellem to atombevæbnede megastater. Det muslimske Pakistan var ikke tilfreds med det erobrede vest-Kashmir, men gjorde større krav. Adskillelige terrorbevægelser der opererer i Indien støttes fra Pakistan. Ligeledes kan vi alle takke pakistanerne for Taliban bevægelsens fremkomst. Det golde Pakistan er også et frugtbart sted for selvmordsbombere med retning mod Storbritanien.
Vi slutter med Iran inden vi går mod Mashreq regionen i vest. Huntington siger at islam har blodige grænser, men de er nu mest blodige indadtil. Det tehranske shia theokrati er ikke bare uvenner med de vantro, men også med sunnierne som er deres naboer. Iran er pt. nummer 1 i køen til atommagternes klub.

Den kvikke læser vil allerede nu have draget en del konklusioner, men den endelige erkendelse er måske mere overraskende end som så.

Fortsættes i del 2…

3 Kommentarer »

  1. “(MILF)… læsere har simpelthen så beskidt en tankegang”

    Øv, jeg var ellers allerede i gang med at søge om visum. :-)

    Bortset fra det, hvorfor er der så mange muslimer i Guyana og Surinam (og til dels i Fransk Guyana, hvad der måske kan forklares med Djævleøen - de “unge” skal jo sendes ét eller andet sted hen for at sone deres bilafbrændinger og voldtægter.)

    Comment by Mikael — July 29, 2007 @ 4:22 pm
  2. Sobieski - det er et stærkt træk at vente til en del 2 med ‘den endelige erkendelse’…

    Så vi venter med spænding på denne fortsættelse. Stram dig nu an, nu hvor du har lagt stærkt ud.

    Comment by Clausovich — July 29, 2007 @ 8:21 pm
  3. [...] Dette er en fortsættelse af Verdens sande tilstand, part I [...]

    Pingback by Monokultur » Verdens sande tilstand, part II — August 15, 2007 @ 1:24 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress