Qureshi vs. Meier Carlsen - Tolerance

Diverse, Globalisering, Multikultur — Sobieski on July 19, 2007 at 10:36 am

En af de mest naive eller kyniske tilhængere af multikulturalisme er Kamal Qureshi (Jeg hælder til den kyniske fortolkning).
I dagens debat på P1 Formiddag tørner Erik Meier Carlsen og Qureshi sammen i et slag der handler om tolerance og multikultur. Qureshi er vel forberedt, men åbner alligevel flanken en del gange uden at Carlsen rigtigt får det afgørende stød ind. Lidt deprimerende.

Qureshi: “I realiteten er et samfunds evne til at kunne rumme de forskelligheder et samfund jo har… alle samfund har… også det danske samfund altid har haft og fortsat vil have det, det er jo at kunne skabe rummelighed hvor de forskelligheder der er tilstede føler at de kan imødekommes. Lad mig nævne et billede på det; hvis man har en salatskål så har man i den salatskål både tomater, agurker og salat og løg og hvad man nu kan have, og for at det kan blive til en god salat, så skal tomaterne ikke være i den ene ende og agurkerne i den anden og løg i den anden ende. Det skal blandes godt sammen, men samtidig er det også vigtigt at denne her salatskål, dvs. en ramme om den her forskellighed som kan holde fast på indholdet og som også giver plads til at indholdet kan være der, og det er der man kan sige det multikulturelle er en model som er brugbar f.eks. den canadiske model hvor man definere det multikulturelle som det bærende nationale element.

Jeg hader lige så meget at skrive det, som du hader at læse det. Qureshis salat metafor viser med alt ønskelig tydelighed, at han i hvert fald ikke har benene på jorden.
Ude i køkkenet har jeg en skål med svovlsyre, saltpetersyre og glycerin. Det skal blandes godt sammen.

Som det kan ses har SF ikke noget ideologisk fundament for deres multikulturalisme, fordi dette fundament er baseret på følelser og misforståelser. Tilbage står den rene og skinbarlige religiøsitet.

Der hvor den afgørende forskel på det monokulturelle samfund og det multikulturelle samfund , det er selvfølgelig at man har ikke en kultur som påberåber sig førsteretten, den førstefødte ret, og det er jo klart at i det øjeblik du gør det ligger du jo en grobund for en konflikt.

Vis mig en stat hvor én kultur ikke påberåber sig “førsteretten”, og jeg skal vise dig en stat i opløsning. Det Qureshi snakker om er et sekterisk diktatur og ikke et vestligt liberalt demokrati, så det er selvfølgelig en stråmand. Det at en holdning påberåber sig “at have ret” (dvs. ikke “retten”) kaldes “politik”. I Danmark foregår “politik” blandt folkevalgte og det er én lang konflikt. Her viser den religiøse side af multikulturalismen sig igen; et konfliktløst samfund.

…Senest har vi set det på Balkan hvor det er at Milosevic går ind og siger at her er det den serbiske kultur, det er serberne, det er os der skal bestemme hvordan tingenene skal foregå og det er på hvores præmisser, og så starter konflikten… Så derfor er en monokultur defineret af den ene gruppes overherredømme over andre grupper.

Det virker som om Qureshi ikke forstår at skelne etnicitet, politik og kultur ad. Nej, monokultur er ikke overherredømme over andre, det er noget sludder og vrøvl. I hans verdensbillede er multikultur den historiske norm og monokulturen pludselig en moderne konstruktion. Han forudsætter at multikulturen var her først, men svar mig nu Kamal, hvis man graver i den danske muld, er det så Abdullahs knogler der ligger begravet?
Qureshi fortsætter med en række løgne om jødernes forhold i Danmark.

Som positivt eksempel på multikultur giver Qureshi os Sydafrika, et utroligt voldeligt og sekterisk samfund. Ih, hvor lyder det spændende og eksotisk.

Carlsen: “Når Kamal snakker om eks. Jugoslavien, så var det jo et multikulturelt samfund. Det var jo et samfund hvor der var nogle meget, meget store mindretal hvor der var nogle meget store spændinger mellem en dominerende kultur og i nogle andre [geografiske] områder dominerende kulturer med en helt anden kulturel og religiøs baggrund og det er det der skaber konflikter.

Ok da, det var vel også en såkaldt “direktør”.

P1:”Kamal Qureshi, kan man have økonomisk lighed i et multikulturelt samfund?

Qureshi:”Ja, i høj grad!

Carlsen:”Der er bare ikke nogen eksempler på det.

Præcis, og Qureshi forholder sig slet ikke til dette faktum.
Qureshi rabler løs om økonomisk vækst, Richard Florida, tolerance og multikultur som om der var en linær sammenhæng (er der ikke vækst i Kina eller hva’?). Til det svarer Erik Meier Carlsen ganske spidst: “Det kan være lidt underligt for mig at sidde overfor en SF’er og sige at det handler ikke om vækst det hele, det handler faktisk om fællesskab også.” Touché!

Til sidst vil jeg føje til, at multikultur ikke er en forudsætning for innovation og vækst. Tag Thomas Edisons laboratorier, det var en gruppe hvide mænd fra den jævne middelklasse. Resultat = 1093 patenter.

12 Kommentarer »

  1. Vi har været et mono-kulturelt land, nu er vi et multi-kulturelt land på linie med det tidligere Jugoslavien.
    Derfor må vi indstille os på borgerkrige i fremtiden.
    Fortvivl ikke, vi er en nation med en fond af viden om, hvordan man fører underjordisk kamp for friheden.
    Ved lejlighed skal jeg gerne fortælle om fantastiske episoder fra vor frihedskamp.
    Vi har år foran os med kamp, men mon ikke vi atter en dag skal opleve en ny 4. maj med alle de frihedshåb, som vi nærede siste gang.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — July 19, 2007 @ 7:22 pm
  2. Qureshi oplæser panegyrisk lyrik, der intet har med den multikulturelle virkelighed at gøre. De lande i Europa, der i størst grad har dyrket multikulten - især Storbritannien og Sverige - må (meget modvilligt!) se i øjnene, at den ikke fungerer:
    Den splitter samfundet, nedslider “den sociale kapital”, og skaber mistillid mellem grupper og individer, som også sociologen Putnam senest har måttet erkende trods sit positive udgangspunkt i forhold til multikulten.
    USA fremhæves altid som et multikulturelt samfund i udgangspunktet, men det er jo ingenlunde sandt. USA har alle dage haft en stærk, ensartet identitet med udgangspunkt i den jødisk-kristne kultur med den angelsaksiske som den støbeform, alle indvandrere blev kastet ned i. Først i vore dage er også USA faldet for den multikulturelle fristelse, og resultatet foruroliger stadig flere amerikanere (jævnfør den nylige forkastelse af en ny lov om indvandring).
    Den ikke sjældent særdeles indsigtsfulde J-P-kommentator Hans Hauge skrev for ikke længe siden, at multikultur altid er på vej mod monokultur - at i et samfund vil der, på et eller andet tidspunkt, altid opstå en dominerende kultur. Spørgsmålet er bare: Skal den dominerende kultur være en tolerant, demokratisk, åben vestlig variant, eller skal den være en intolerant, fascistisk islamisk?
    Valget er vort, og vi får ikke blot problemerne til at gå væk ved som ulven i fåreklæder, Qureshi, at bruge poetiske, positivt ladede metaforer.
    Man kan blot se på den islamiske verdens nyere historie: Apologeter tuder os altid det budskab i ørerne, at islam er tolerant, at koranen sikrer minoriterne rettigheder (godt nok som undertrykte, udmygede, kopbeskattede dhimmier, og godt nok kun kristne og jøder - apologeterne glemmer bekvemt hinduer og buddhister og andre “hedninge”, der enten kan omvende sig til den ene sande tro eller dø). Men virkelighedne er en anden. Mellemøsten har de sidste hundrede år bevæget sig stadig hastigere mod en status som monolitis monokulturel. Jøderne er væk, de kristne snart også. I 1915 var en tredjedel af befolkningen i det nuværende Tyrkiet kristne, i dag er der ingen tilbage. De sidste kristne palæstinensere er på vej væk. Libanon havde engang et kristent befolkningsflertal, i dag er det vel kun en fjerdedel - og de er også på vej væk.
    Nej, multikultur ender med monokultur, og den monokultur vinder, der har selvtillid nok til at sætte sine normer igennem. Har vores kultur det? Eller vil vi virkelig underkaste os under en primitiv, hyklerisk, middelalderlig, latterlig religiøs fascisme?

    Comment by polinos — July 20, 2007 @ 8:28 am
  3. Lige præcis - USA har en stærk superkultur og en række subkulturer som er kraftigt underordnede den dominerende kultur. De mest succesfulde personer i USA og hele den politiske klasse tilhører denne dominerende superkultur. Det politiske og økonomiske liv er organiseret i forlængelse af de engelske og franske oplysningsfilosoffers tanker og med et stærkt protestantisk angelsaksisk præg.

    Comment by Sobieski — July 20, 2007 @ 9:00 am
  4. Hvem og hvad taler Qureshi i grunden for ?

    Denne Pakistaner er muslim - og hans hensigter kan måske øjnes ved at tænke på hans fremtræden ved et Hofbal, hvor han og hans Danskfødte, muslimske kone, optrådte i Pakistansk outfitt .

    Et menneske, født i Pakistan men med Dansk statsborgerskab, uddannet i Danmark, bosiddende her og medlem af Folketinget optræder i Pakistansk beklædning ved et sådant bal, hvortil han er inviteret som værende medlem af Folketinget og dermed repræsentant for Danskerne .

    Jeg undrede mig en del over HVAD det var han nonverbalt dermed ville signalerer udadtil.

    Comment by Vivi Andersen (Islamofob) — July 20, 2007 @ 12:15 pm
  5. Kamals dyrkning af canada skyldes kun at han udelader en lang r ække forhold -
    eks. at indvandring er baseret på kvalifikationer
    - familiesammenføring indebærer at de lokale forsøger eks. bedstemor i et antal år
    - Og iøvrigt så er Canada et samfund baseret på vestlig kultur og traditioner. Dvs hele den basale kultur er en mono kultur.
    De mange problemer der ligesom i DK er i canada nævner han slet ikke.
    Men Kamal er sneblind han ved ikke hvad det vil sige at snakke om multikultur, han bruger det som et tomt kontrast begreb
    Han er et vrøvlehoved.

    Comment by Niels Christensen — July 20, 2007 @ 11:22 pm
  6. Hvis Kamal Qureshi havde været i besiddelse af charme, så havde han været en farlig mand.Han er langt mere yderligtgående end Naser Khader, men da han ikke har dennes charme, så er Naser Khader en langt farligere person, fordi han appellerer til mange almindelige danskere. Naser Khader besidder elemnter af fornuft, og derfor vil han kunne få indflydelse. Det er uheldigt fordi Naser Khader på andre punkter vil trække dansk politik i en forkert retning.

    Den værste fjende er ham du ikke kan undgå, Kamal Quereshi er bliver en parantes på det ekstreme overdrev, han er ikke fem potter pis værd og derfor gider jeg ikke bekymre mig om ham. Han bevæger sig, der hvor der ingen politisk indflydelse er. Selvom Naser Khader har fået nogle ridser i lakken, så er han der hvor slaget om Danmarks fremtid bliver, derfor er han langt farligere.
    fhv grisehandler.

    Comment by Alfred Hansen, Sø Søby — July 21, 2007 @ 12:05 pm
  7. Lige i øjet, Alfred !

    Khader har jeg ingen tillid til.

    Da han skulle giftes med hans nuværende danske kone, foregik dette i Syrien på god,gammeldags Sharia-facon.

    Her kom ikke på tale om at indgå ægteskab på et Dansk Rådhus og langt mindre i en kirke !

    Men et sådant kirkebryllup kunne forleden opleves, da stand-op-komikeren Omar blev smedet i lænker med sin danske kæreste .

    Comment by Vivi Andersen (Islamofob) — July 22, 2007 @ 12:35 pm
  8. Så vidt jeg forstår det prøvede nogle serber på Balkan at smide muslimer ud eller slå dem ihjel. Det var der nogen der ikke kender historien, der ikke støttede.

    Comment by Erik Olsen — July 23, 2007 @ 9:28 pm
  9. Erik Olsen -

    præcist dette med det manglende kendskab til den Europæiske samt den Islamiske historie - plus den uvidenhed om Islam som er fremherskende her i Europa gjorde, at man fordømte Serberne .

    Ingen talte om de årlange chikaner serberne havde været udsatte for fra islamisk side .

    Ingen var og er vel heller klare over, at Serbien i årvise har dannet en form for bolvæk for resten af Europa mod de islamiske lande .

    Een ting er sikker…. vi kommer til at mærke konsekvenserne af vores manglende indsigt og viden om Islam.

    Fordi det bl.a. er denne der som een af komponenterne i processen har gjort denne hovedløse tilvandring hertil Europas lande fra de Arabisk/islamiske lande mulig .

    Comment by Vivi Andersen (Islamofob) — July 24, 2007 @ 8:38 am
  10. Jeg kan ikke lade være at kommentere selve metaforen. For det ironiske er, at Kamal Qureshi selv leverer den basismetafor, der udtrykker faren ved misforstået tolerence over for totalitære kræfter. Han har jo ret i at der i et samfund skal være plads til forskellig observans - tomater og agurker, om man vil. Men det dur bare ikke hvis agurkerne begynder at nedbryde rammen (salatskålen, for at blive i billedet), dvs. selve demokratiet og frihedsrettighederne. Tak KQ, den metafor vil jeg huske.

    Man kunne fortsætte: Demokratiet er den platform, hvorpå meningsudveksling finder sted, dvs. hvor skålen sørger for, at agurkerne garanteres friheden til at diskutere med tomaterne. Modsat fundamentalismen, hvor fundament og indhold, skål og salat er ét, og hvor meningsudveksling (med rette, i øvrigt!) anses for at være salatskålsundergravende.

    Comment by Niels Kristian Holm — July 28, 2007 @ 9:51 pm
  11. Helt korrekt NKH, Qureshis metafor bider sig fast, hvilket taler godt for hans evner som politisk kommunikator. Værre ser det ud når han bevæger sig fra patos til logos.

    Comment by Sobieski — July 30, 2007 @ 10:04 pm
  12. Jeg insisterer på masser af bacon i salaten!

    Comment by Drokles — July 31, 2007 @ 5:28 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress