Højpandet kronik af Kasper Støvring

Diverse — Drokles on July 8, 2007 at 8:23 am

Så skal der dannes og dannes i klassisk forstand. Fra Berlingske Tidende

Humanisme ordet er blevet populært. Især blandt forfattere som Ib Michael, Stig Dalager, Kirsten Thorup og Carsten Jensen, der hyppigt kritiserer de »reaktionære« og »nationale« samt appellerer til »demokratisk anstændighed« og en ordentlig »tone« i omgangen med de fremmede.

Men humanisme er ikke blot et fromt modeord. En forfatter, der var i stand til at formulere en mere nuanceret og derfor også mere levedygtig humanisme, var tyskeren Thomas Mann (1875-1955). Dét er en oplagt grund til at studere Manns forfatterskab i dag, hvor det humane demokrati står i fare for at blive devalueret af islamister og udvandet af naivister.

Når humanisme er andet og mere end et politisk korrekt plusord hos Mann, skyldes det, at han var så fortrolig med den anti-humanisme, der prægede hans tid og land. Mellemkrigstidens Tyskland var rig på de såkaldte radikal-konservative bevægelser, der i visse former var intellektuelle banebrydere for nazismen. Den radikale konservatisme hyldede »livets intensiteter«, især magten og viljen, der påstås at ligge et niveau dybere end fornuften og moralen.

De radikale konservative indså, at disse dybereliggende magter og drifter i hænderne på de rette mænd havde potentiale til at nedbryde humanismen og skabe en ny politisk styreform. I grunden var der tale om en tilbagevenden til en gammel styreform, deraf konservatismen, nemlig diktaturet. Diktaturet blev anset for at være mere levende end demokratiet og dermed også et mere ægte udtryk for tilværelsens inderste kræfter.

For at tage luften fuldstændig ud af Støvrings kronik og lande en pointe på den fladeste mark jeg evner så tror jeg, at de fleste simpelthen forveksler humanisme som begreb med den daglidags brug af ordet, der sædvanligvis bruges som beskrivelse af det brutale. Det humane og det inhumane f.eks. det er synd for dyrene. Men læs kronikken i sin helhed og læs den igen. Jeg havde et fag der hed orientering i skolen er har derfor kæmpe blinde plamager når det gælder dannelse.

1 Kommentar »

  1. K.S er en jeg tit har læst, og jeg tror at jeg har læst den artikkel før, så det vil sige at, læst 2 gange.

    Efter her 2 gang er jeg lidt rundtosset, en analyse af T.M. om hans tanker/bøger, er lige til bladre videre, total nonsens for den almidelige læser (min vudering)jeg har dog fanget hans mening og siger ok, men helt ærligt, skriv lidt bedre næste gang K.S.

    Comment by Per N — July 12, 2007 @ 6:28 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress