Fremragende kronik af Kai Sørlander

Globalisering, Postmodernisme, islam — Drokles on July 7, 2007 at 9:09 am

Kai Sørlander gennemgår her de enkle rationaler, der ligger bag politiken med at begrænse indvandringen. Det bygger selvfølgelig på demokratiets skrøbelighed, kulturel forudsætning og frihedens paradokser. Men udgangspunktet er, at ideen om den fri indvandring er et resultat af erfaringerne fra nazismen. Fra Berlingske Tidende

Det er i det lys, at den indvandrings- og asylpolitik, som har været ført i Europa i de seneste generationer, skal forstås. Den har i afgørende grad været bestemt af to hensyn. For det første ville man undgå den mindste mistanke om at kunne sættes i bås med nazismen og nazisternes behandling af jøderne. Og for det andet opfattede man mere eller mindre bevidst indvandrerne i jødernes billede. Det sidste betød, at enhver politisk modstand mod indvandringen måtte se sig opfattet som værende i slægt med nazisternes behandling af jøderne. Og det første betød, at man så blev sat uden for det gode selskab uden for den »politiske korrekthed«. Den konsekvens var ubærlig for de fleste, og derfor blev der politisk konsensus om en relativt liberal indvandringspolitik. Den var i hvert fald et klart brud med den traditionelle indvandringspolitik. Forandringen skete uden egentlig og åben politisk debat om konsekvenserne på længere sigt. I den konkrete situation var det afgørende hensyn, at man ikke kunne beskyldes for en politik, der kunne bringe nazisternes behandling af jøderne i erindring. Og det var man sikret imod, hvis man gik ind for en liberal holdning til indvandringen; og jo mere liberal, jo bedre for jo længere var man fra nazisterne og deres racisme. De, som dristede sig til at gå imod konsensus, og som krævede en stram indvandringspolitik, fandt sig ofte karakteriseret som racister; og i moralsk afstandtagen kunne man påstå, at de ikke var stuerene.

(…)

Den demokratiske orden adskiller sig fra andre politiske systemer ved at være et rationelt politisk ideal, som bygger på to grundlæggende erkendelser. Den ene er, at lovene i samfundet ikke er gudgivne, men skal skabes af menneskene selv. Og den anden er et krav om politisk ligeværdighed, som følger af, at ingen rent principielt har særlig ret til at tage de politiske beslutninger og bestemme, hvorledes lovene skal være.

Derfor har demokratiet også nogle forudsætninger, som skal opfyldes, hvis det skal kunne fungere i praksis. Først og fremmest skal borgerne dele dets grundlæggende værdier. Det store flertal skal være enige om at opretholde systemet med politisk ligeværdighed og menneskeskabte love; og de skal være villige til at argumentere for deres holdning til, hvorledes lovene skal være, ud fra det synspunkt. Det indebærer, at de ikke argumenterer for lovene ud fra deres religion, og at de altså i praksis anerkender en adskillelse mellem religion og politik. For at kunne debattere utvunget med hinanden skal de desuden have et fælles sprog. Og som bund skal de selvfølgelig have nogle fælles omgangsformer. Bedst vil det være, hvis sprog og omgangsformer er givet som en historisk arv, og hvis de ikke er bundet til nogen religion, så alle kan dele dem uden at være under religiøs tvang.

Læs den hele. Det er sørgeligt, at det skal siges, men det skal det. Ydermere er det sørgeligt, at en mand som Sørlander er nødt til at mønstre hele sit arsenal af tålmodig pædagogik for at afmontere farligheden og ikke støde folk fra sig.

6 Kommentarer »

  1. Det er hysteri af værste skuffe at blande nazisme sammen med modstand mod indvandring.
    Hysteriet fremstår endnu mere grelt, når en dansk historiker mener, at Stalins og Lenins myrderier var en lille biting i sammenligning med deres øvrige fortjenester.
    Alt, hvad der kan minde om nazismen skal forbandes, medens alt om kommunismen skal tilbedes og hyldes, uanset hvor mange grusomheder de har begået.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — July 7, 2007 @ 11:11 am
  2. Den lette måde hvorpå pressen og andre hysteriske kællinger kan tvinge Sørlander og andre tænkende demokrater helt i defensiven er i sig selv et argument mod demokratiet. Trist, men sandt.

    Comment by Kimpo — July 7, 2007 @ 12:11 pm
  3. Jeg synes Sørlander giver en glimrende beskrivelse af baggrunden. Det forklarer også, hvorfor det kulturradikale sammenrend hos de radikale og socialdemokratiets venstrefløj benytter enhver lejlighed til at råbe om nazisme blot fordi man bekymrer sig om fædrelandet. Dette associationstrick er heldigvis gennemskuet af mange.
    fhv grisehandler

    Comment by Alfred Hansen, Sø Søby — July 7, 2007 @ 1:26 pm
  4. Ja Falkeøje og alle de mennesker man rask væk har stemplet og fordømt. Omkring Hvidt så husk Niels Hausgaards ord om ikke at hænge sig i fortiden!

    Comment by Drokles — July 7, 2007 @ 7:31 pm
  5. Der er ingen tvivl om, at Niels Hausgaard ikke hænger sig i Sovjets fortid, men spørg ham om Tysklands fortid, så har han en helt anden mening.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — July 7, 2007 @ 9:37 pm
  6. Jeg tror kun han kan huske Vietnam.

    Comment by Drokles — July 7, 2007 @ 9:39 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress