Sohn har kronede dage
Det er på de indre linier magten vindes lærte Ole Sohn i Moskvaskolen. Folket skal blot have besked. I det her tilfælde er det menige SF’ere der skal give beskeden videre om partitoppens herligheder. Fra Politiken
I en mail til lokalforeninger og kandidater beskriver ledelsen, hvordan der kan skrives læserbreve om, hvor store sejre SF har sikret sig. Der er vedhæftet fire læserbreve, som de lokale partisoldater blot skal underskrive med deres eget navn.
»Politiske eksperter og kommentatorer har de seneste dage gjort meget ud af at sige, at det er de radikale, der har ’vundet’ i spillet om det ny regeringsgrundlag. Men de har vist overset, at SF’s vigtigste mærkesag i valgkampen bliver til virkelighed: En ambitiøs kickstart af dansk økonomi«, hedder en indledning på et af læserbrevene.
Det er hvad partiet kalder “at servicere medlemmer og aktive tillidsfolk”. Måske er det også tiltrængt for formen er vigtig i et læserbrev. Her er det Villy selv på sin blog på Politiken, der bruger en Dan Turéll’sk vangedeform udi det meningsløse.
Vi er tilfredse med hvert et ord i regeringsgrundlaget, men der er også en række punkter som SF kan være særligt godt tilfredse med.
SF glæder sig særligt over, at den ny regering vil kickstarte dansk økonomi. Det er økonomisk politik, som skaber vækst og arbejdspladser, og som SF længe har efterlyst.
Ja det må give en særlig glæde at “kickstarte” dansk økonomi. Og særlig glæde kan man ikke få for meget af, så er starten af de følgende 13 afsnit.
SF glæder sig særligt over,
SF glæder sig særligt over,
SF glæder sig særligt over,
SF glæder sig særligt over,
SF glæder sig særligt over,
SF glæder sig særligt over,
SF glæder sig særligt over,
SF glæder sig særligt over,
SF glæder sig særligt over,
SF glæder sig særligt over,
SF glæder sig særligt over,
SF glæder sig særligt over,
SF glæder sig særligt over,
I alt 14 særlige glæder. Det er mange - og også for mange, hvis man vil genvinde sin tabte troværdighed.
0 Kommentarer »
Ingen kommentarer endnu.
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI