På Berlingske Tidende kan man se en udmærket oversigt over Thornings allerede nu brudte valgløfter - som man kan godte sig lidt over i denne svære tid - og i dag supplerer BT med at løftet om at forhøje Børnechecken er brudt og så bliver der i øvrigt heller ingen CIA-kommision så Villy må selv finde på noget, der kan sætte forholdet til USA over styr. Jyllands-Posten mener at den nye regering, uagtet den socialdemokratiske formand og de mange socialdemokratiske ministre, var en Radikal regering med deltagelse af Socialdemokraterne. SF er vel til grin

Sjældent har man i forbindelse med en regeringsdannelse oplevet et sådant brandudsalg af hårdt profilerede mærkesager og valgløfter for at skaffe sig magten. Vel sjældent har man i dansk parlamentarisk historie derfor været ude for, at blankt magtbegær i den grad tilfredsstilles ved at forråde sin egen politik. Det åg skal både Thorning og Søvndal bære nu.

De røde valgløfter er brudt, så det må give genlyd i de to partiers baglande. Thorning kan nok bedre klare det end Søvndal. Man kan kalde deres fremfærd kynisk; men sådan er politik vel også. Man kan kalde den et hidtil uset udslag af opportunisme. Magt for magtens skyld, ligegyldigt hvad: Ikke nok med at den populistiske millionærskat er væk. Også de berygtede 12 minutter er fortid. Boligpakken er væk. Efterlønnen bliver rettet til, bankerne beskattes alligevel ikke hårdere, og der er udsigt til regulære lettelser i personskatten i forbindelse med en kommende skattereform. Alle S og SF’s mærkesager fra valgkampen - alt det, der skulle gøre en forskel i forhold til VKO - er pakket sammen igen. Den økonomiske politik bliver på flere felter mere borgerlig end under VK-regeringen. Det er naturligvis godt for Danmark, danskerne og samfundsøkonomien, men det udstiller S og SF’s kollaps i forhold til De Radikale.

Og så hæfter lederen sig bl.a. ved at Villy klamrer sig til “den luftige klimaindsats” da han mere end nogen ikke holder sine valgløfter. Villy skal rigtig nok skynde sig, hvis han skal have noget ud af det døende klimaparadigme inden dets endelige kollaps, men det når han nu også. For venstrefløjen er ingen forældet og forkert ide for lille til ikke at kunne bruges som anledning til at udskrive ekstra skatter og afgifter. Problemet er blot at de rammer social skævt i forhold til venstrefløjens traditionelle anskuelse, hvor de fattige har brug for samme mængde energi til at drive deres fladskærme som den rige. Eller som Lars Nielsen beskriver det mere nøgternt på sin blog i Jyllands-Posten

Hver eneste gang, man sænker indkomstskatten, begunstiger det dem med arbejde, og hvad angår topskatten de højst lønnede. Hver eneste gang, man hæver afgifterne, rammer man de lavest lønnede hårdest, fordi deres forbrug udgør en relativt større del af deres samlede indtægter end de højere lønnede.

Og lidt overraskende er vores meget unge skatteminister blevet så benovet over udsigten til sin første lønseddel at han prøver at bevare så meget som muligt af dens top.

På sin første dag i jobbet lover SFs nye skatteminister, Thor Möger Pedersen, at topskatten skal lempes: De danskere, der tjener nok til at betale topskat, kan i 2014 samlet set se frem til at slippe 1,7 milliarder kroner billigere i topskat.

Thor Möger Pedersen vil konkret hæve beløbsgrænsen for, hvornår man skal betale topskatten med godt 20.000 kroner, skriver Berlingske.

Dermed overtager den nye regering den topskattelettelse, som VKO-partierne tidligere har udskudt og frosset ned for at tø op igen i 2014.

Møger Pedersen har altså aldrig før haft et arbejde, har ikke færdiggjort et studie og er enddog heller ikke blev stemt ind i Folketinget med et folkeligt mandat, hvilket ifølge BT skurer lidt i baglandet.

- Det er fuldstændig uhørt og meget specielt, sagt på jysk. Jeg kender ikke til fortilfælde. hvor man udnævner en minister, der har fået prøvet sit mandat ved folket og er blevet valgt fra. Normalt når man vælger en minister ude fra, er de helt ude af det centrale partipolitiske arbejde og har en anden forudsætning, der taler for deres rolle som minister, siger Pernille Frahm, der stillede op i samme kreds og fik 2.715 personlige stemmer. Næsten fire gange så mange som Thor Möger Pedersen.

Men til gengæld har han valgt at kalde sin datter for Bjørk kan man se på Wikipedia. Det er selvfølgelig fair nok, men så gider jeg heller ikke have nogen løftede øjenbryn når jeg døber min søn Ike Turner eller Jerry Lee Lewis. Men for at vende tilbage til sporet er det alligevel overraskende, hvor let det virker for rød blok at bryde deres principper for det de indtil valget med Villys egne ord mente var “dybt uansvarligt” og “i virkeligheden lidt chokerende”. Og sossernes Morten Bødskov konstaterede at “toppen af Danmark kan skåle i endnu dyrere rødvin, mens hjemmehjælperen, pædagogerne og pensionisterne ser frem til endnu flere velfærdsforringelser“. Om Møger er gammel nok til at drikke ved vi ikke. Men måske prøver Villy ved de unge uprøvede og uvalgte talenter som ministre at lave en Ritt - at omgive sig med folk, hvis hele politiske eksistens er fuldstændigt afhængigt af formandens velbefindende og som derfor vil være en loyal og på den indre oppositions bekostning magtberiget garde, der kan stå Villy bi ved eventuelle indre oprør?