Ny Alliance fortsætter med mærkværdigheder
Det er nu ikke fordi jeg vil forfølge Ny Alliance, men at partiet gør tingene på en anden måde er ingen hemmelighed og det virker ind imellem ganske morsomt for en gammeldags tænkende som mig. Fra Jyllands-Posten
Ny Alliance lover i et nyt debatoplæg mere velstand, en marginalskat på 40 pct. og bedre velfærdsservice til alle. Nu skal partiets medlemmer hjælpe med at få regnestykket til at gå op.
Ny Alliance garanterer i et nyt debatoplæg, at partiets skattereform, der vil sænke marginalskatten til 40 pct., ikke vil medføre nedskæringer i »velfærdsservicen på sygehusene, i institutionerne eller på plejehjemmene«.
Oplægget, som i dag sendes ud til partiets ca. 20.000 medlemmer, skal sætte en proces i gang, som ender med et endeligt politisk udspil til august.
Støt os for vi har en ide om at i andre kan komme med løsningen, synes devisen at være. Ideen bygger på at økonomisk vækst over tid vil betale et umiddelbart underskud på finanserne og det møder selvsagt kritik fra alle andre. Og så skal sproget ellers udhules med dette guldkorn.
»Vi er det eneste parti, der har en klar vision om en procentsats. Ingen aner f.eks., hvilken sats Thorning-Schmidt eller Fogh Rasmussen ønsker,« siger Naser Khader.
En vision? Jeg har en vision om at jeg skal skifte sengetøj på onsdag.
1 Kommentar »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Jeg er nogen gang mistænksom over for folk der har visioner. Jeg vil anbefale at opsøge en øjenlæge.