For lighedens egen skyld

Diverse — Drokles on September 27, 2011 at 3:11 pm

Martin Krasnik har i denne uges Weekendavisen et interview med landets unge kommunistkomet Johanne Schmidt-Nielsen. Han funderer over om Schmidt-Nielsens store popularitet - udover hendes retoriske evner - bunder i at en stor gruppe på venstrefløjen helst vil pleje deres æstetiske sans, hvor magtens konsekvenser passer dårligt ind. Mon ikke, for man skal være ualmindelig dum, hvis man tillægger Enhedslistens politik mening og værdi. Jeg vil her hive en lille modstilling af to bemærkninger fra Krasniks interview af Johanne Schmidt-Nielsen for at vise fladpandetheden. Den sociale indignation fylder selvsagt meget og om dagpengereform hedder det

Det er [en katastrofe] for dem, der falder ud af systemet og måske står til at få nul kroner i kontanthjælp fordi deres ægtefælle har et arbejde. Nul kroner. Vismændene siger, at mere pisk vil medføre faldende lønninger. Det kan de godt lide. det kan jeg ikke.

Om vismændene ligefrem kan lide mere er nok et gæt mere end at de blot peger på en sammenhæng mellem folks situation og deres motivation. Hvorom alting er kan vi forstå på Johanne at det ikke er ens egen ægtefælles ansvar at sørge for een i trange tider, men andres ægtefæller. Vi kan også forstå at det er en katastrofe for “dem, der falder ud af systemet” og deres arbejdende ægtefæller fordi man ikke har så mange penge.

Nogen vil måske sige at, hvis der er en indkomst i huset er der stadig en indkomst i huset og at man i så fald må sætte tæring efter næring. Et kilo gulerødder koster trods alt kun 10,- et regulært og endda sundt coin-offer så ingen dør vel af sult. Og hospitaler er stadig “gratis”. Så hvorved adskiller det ubekvemme sig fra det katastrofale i Enhedslistens kønne hoved? Hvad er med andre ord det katastrofale?

Jeg synes ikke, at kapitalismen er en god måde at indrette samfundet på. Alle ønsker konstant og evig øget vækst - det gør jeg ikke. Vi skal omfordele den rigdom, vi allerede har.

At rigdommen vi allerede har blev skabt af kapitalimen skal selvfølgelig ikke genere en god rød. Men det er alligevel værd at holde fast i ikke blot af historisk interesse og heller ikke blot for hoverende at skose Enhedslisten for at ville fordele det de ikke vil og kan producere. Men af en anden banal grund nemlig at denne moralske dyrkelse af nulvækst ikke handler om indignation over noget menneskes nød. For de, som falder ud af dagpengesystemet eller, hvad det nu er for et system det er katastrofalt at falde ud af og som må berede sig på deres ægtefælde at forsørge dem i al deres nød har takket være tidligere tiders ønsker om konstant og evig øget vækst langt mere rigdom end tidligere tiders husholdninger. Schmidt-Nielsens og Enhedslistens indignation handler altså ikke - som de påstår - om en katastrofe for dem, der falder ud af systemet. Deres indignation er alene at andre har mere. Det er den egentlige katastrofe.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress