Dagen derpå i aftenlandet

Folketingsvalget 2011, Politik — Sobieski on September 16, 2011 at 9:28 am

Der er grund til at fejre valghandlingen, og der er grund til at begræde den.
I Danmark kan vi glæde os over at folk gider stemme, kan gøre det uden at fuske eller slås, og at vi anerkender valgets resultat. Dette tager vi for givet; den hemmelige stemmeafgivning og partiernes lige muligheder for at blive vejet og fundet for lette af det dansk folk. Et blik ud i verdenen viser at dette billede ikke er normalen - faktisk er det en afvigelse. Så da amerikanere i 2008 valgte Obama som præsident, blev det fejret, både på venstre- OG højrefløjen. Hvilken glæde over at eksercere de umistelige rettigheder, som det amerikanske folk havde kæmpet så hårdt for. Det viser en bevidsthed fra de politisk aktive amerikaneres side om det unikke og exceptionelle i det amerikanske demokrati. Bliv ved med at stå fast på det kære USA.

Det begrædelige i valget er, ud over at vi får en rød-kulturradikal regering, at kun ét parti kærede sig om de fundamentale problemer i det danske samfund, problemer som danskerne deler med mange andre europæiske lande. Kort sagt: Danskerne er for dumme, for dovne, og for gamle. (Satans til Clemens Kjærsgaard for at komme først med den, æv!) Ja, det er Liberal Alliance der turde angribe den tilsyneladende umættelige offentlige sektor, den umættelige trang til offentlige ydelser og den umættelige trang til “tryghed” (et begreb som forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen tog i sin mund mere end en gang for meget). Disse temaer står i modsætning til begrebet frihed, og hvor nemt er det ikke at glemme hvad det betyder at være fri. For man kan ikke være fri, hvis staten beslaglægger halvdelen, med stigende tendens, af din indkomst. Man kan ikke være fri, hvis staten altid sidder inde med den “bedste” løsning - dvs. den eneste løsning. Man kan ikke være fri, hvis staten sidder inde med sandheden. Det er nemlig det, man kalder socialisme, men det blev ikke noget valgtema. Og hvordan kunne det også det for en regering som i 10 år har sovset sig ind i Big Government. Derfor er Liberal Alliance et nødvendigt parti, ligesom Dansk Folkeparti var det, og er det.

Når danskerne er for dumme, for dovne og for gamle, handler det om at vi er dumme, fordi vi falder bagud i undervisnings- og uddannelsesniveau sammenlignet med de nationer vi er i konkurrence med. Vi er for dovne, fordi en dansk arbejder har en alt for høj løn i forhold til den ydelse der leveres, og vi er for gamle fordi… ja, hvad med demografien? Den var ikke et tema. Man burde tilføje et fjerde punkt: Danskerne er for offentlige, dvs. at siden 1951 er der kun kommet 4000 flere ansatte i det private arbejdsmarked, mens der er kommet 683.000 flere offentligt ansatte. Der er nu 2 private pr. 1 offentlig. Hvis man tager dem som er i et ansat i et uformelt ledelsesforhold til det offentlige og dem som er på overførselsindkomst, så nærmer vi os 1 til 1 forholdet. Hvis folket har mulighed for at stemme penge hjem til sig selv…Tyg lidt på den.

Igen, det drejer sig om fundamentale problemer, problemer vi ikke kan komme ud af “the Lykketoft way” ved at dreje på nogle knapper og hive i et håndtag, så vi lige omfordeler lidt mere. Nej, problemerne er systemiske. In this present crisis, government is not the solution to our problem; government is the problem. Igen kunne sige det som Ronald Reagan, og venstrefløjen hadede ham for det, fordi han forstod hvad frihed vil sige. Spørgsmålet er om “det offentligt ansatte Danmark” har viljen til at sadle om, eller om vi skal gå stille ind i den lange nat.

Det leder os ad omveje til ikke-nationen Belgien, som nu i 15 måneder ikke har haft en regering. Belgien, som i erhvervsmæssig sammenhæng på ingen måde er exceptionel eller spektakulær, har EU’s højeste vækstrate. 15 måneder, hvor Big Government ikke har stukket næsen i det belgiske folks liv og arbejde. Overladt til sig selv, har et civiliseret folk en tendens til at virke produktivt. Hvad var det Reagan sagde om staten?

Til sidst vil jeg tillade mig en afskedssalut til Konservativt Folkeparti. Nu har DF lagt stemmer til VK regeringen og givet de konservative ministerposter i 10 år, og dermed fed hyre og ministerpension for life. Det belønnede de konservative regeringens støtteparti ved at stikke dem en kniv i ryggen og krybe i seng med det radikale venstre. Nu er Konservativt Folkeparti blevet tingets mindste parti. Hvor har I dog godt af det! Hvor har I dog godt af det!

4 Kommentarer »

  1. [...] Icke-nationen Belgien har Europas högsta ekonomiska tillväxt därför att de i 15 månader inte haft någon regering! [...]

  2. Som deltidsansat i det offentlige er det sørgeligt for mig at se at opfordringer om støtte til liberal økonomisk politik blandt repræsentanter fra DF foreløbig i det politiske vist kun har affødt- Liberal Alliance, problemerne er ikke udelukkende den offentlige sektors størrelse. Det er ydermere borgerligt sindedes manglende evne til uafhængigt af statshjælp og statsmidler, at flere privat financierede foretagner lykkes at tage en større del af det umiddlebare offentlige finansieringsbehov væk fra utallige dele af samfundsøkonomien.
    Det er desuden manglende erkendelse af at der måske er noget om vi er for mange, betalingsring, flere metroer, nye former for trafikmetoder, forurening/renselsesproblematik, kloakproblematik, det absurde boligmarked med videre.

    Comment by Peter Buch — September 17, 2011 @ 7:06 am
  3. Hej Peter Buch,

    Tak fordi du nævnte boligmarkedet. “Cheap credit creates moral hazard” - jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere det på dansk, men boligmarkedet har været ude af trit med de økonomiske realiteter i mange år, bl.a. fordi politikerne har holdt hånden under det ved fastfrysning af ejendomsværdiskatten (helt ærligt, hvorfor?), og ved at tvinge renten ned, og som sidst, på den mest skændige måde, forsøge at spille plat på boligejernes økonomiske situation ved at udstede fuldstændig uholdbare garantier desangående.

    Ang. private aktører på det ‘offentlige marked’, så er det da ærgerligt, at det ikke sker oftere, men det er nu svært at blande stat og privat. Er man gået den offentlige vej en gang, så er det som om alting langsomt bliver suget ned i dette sorte hul.

    Comment by Sobieski — September 17, 2011 @ 8:43 pm
  4. Sobieski

    Jeg er mod ejendomsskat, indkomsskat, selskabsskat og andre skatter. Vel på sæt og vis konservativ før de konservative var tænkt på, jvf ( klip fra en egen kommentar på Uriasposten):
    En del af DF-vælgerne formoder jeg var tidligere vælgere af Fremskridtspartiet, med 28 mandater i 1973 en overraskelse for de fleste, et af Fremskridtspartiets hovedpunkterne var og er- indkomstskattens http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Direkte_skatter/indkomstskat fjernelse. Konservativ holdning fra før de konservative var tænkt på, indkomsskat først brugt permanent som middel for politikere fra 1903, herfra anskuet- beklageligvis stadig eksisterende.
    da.wikipedia.org/wiki/Fremskridtspartiet

    I virkelighedens verden er priserne- generelt- ude af kontakt med virkeligheden, boliger og ejendommes pris som sådan en sær følge af den stadige stavnsbindings nødvendighed, stats interesse i høje priser, da det giver flere midler som staten kan disponere over og en del andre perspektiver som blandt andet hvilket efterspørgselspres der forventes med den og den førte ankomst-, opholds-, og indvandringspolitik.

    Er man af opfattelsen, som undertegnede, at vi allerede er for mange i Danmark, kunne følgen være at der blev ført en meget selektiv politik på befolkningsområdet, og at et faldende antal personers efterspørgsel efter et stykke tid fik priser ned, da der kunne være langt flere der skal af med noget, end personer der skal have noget.

    Comment by Peter Buch — September 17, 2011 @ 9:39 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress