Muslimerne jager kristne ud af Irak

Multikultur, islam — Drokles on June 26, 2007 at 5:28 pm

Fra Kristeligt Dagblad, der strengt taget burde have en mere intens dækning af kristenforfølgelse.

 Danske kirkeledere ser med bekymring på situationen for de kristne i Irak, som i stigende grad udsættes for forfølgelse og får kirker ødelagt. Kirkelederne opfordrer nu til, at der gøres nye forsøg på at finde fredelige løsninger på konflikten, som anslås at have sendt op til 700.000 irakiske kristne på flugt.

Problemet, som jeg ser det, er, at et område, hvor den kristne vugge stod, er ved at blive afkristnet, siger sekretariatschef i Det Mellemkirkelige Råd, Jørgen Skov Sørensen.

Og hvad gør man så ved det?

Han oplyser, at det kirkelige råd har bistået i planlægningen af en tværreligiøs konference om Irak, som skal holdes i Danmark senere på sommeren. Her skal irakiske kristne og muslimske ledere mødes og drøfte fredelige løsninger på konflikten.

De kristne kirker i området skal kunne mærke, at der er nogen, der bekymrer sig for dem. Samtidig skal der arbejdes for at opbygge en tillid mellem kristne og muslimer, siger Jørgen Skov Sørensen.

En konference! Hurrah. Ja lad os få en konference, hvor man bygger tillid op for det er der hunden ligger begravet. Pludselig så man ud af den blå luft et fald i tilliden. Tilliden er en af andre faktorer komplet uafhængig størrelse, som uden nogen grund kan falde og så skal man såmænd bare bygge den op igen. Hvad med nogle fald og gribeøvelser?

Forfølgelser af kristne er et perspektiv, som vi i Vesten er nødt til at lægge på hele Mellemøsten. Man kan nævne Irak og Palæstina, men man kunne også nævne Egypten. Her har medlemmer af den koptiske kirke meget vanskelige kår. Når vi taler så meget om religionsdialog, må der stilles nogle meget tydelige krav til de muslimske lande i Mellemøsten om deres behandling af de kristne mindretal, samtidig med at vi også skal være opmærksomme på, hvordan vores egne mindretal har det, siger Anders Gadegaard.

FNs Flygtningehøjkommissariat anslår, at 44 procent af alle flygtninge fra Irak er kristne, selvom de kun udgjorde tre procent af den samlede befolkning. I dag er halvdelen af den kristne befolkning forsvundet.

Andrew White er præst i den anglikanske Skt. Georgs Kirke i den irakiske hovedstad Bagdad, og han er rystet:

Det har aldrig været værre. I sidste uge blev 27 medlemmer af kirken kidnappet, fortæller Andrew White, som i slutningen af marts besøgte Danmark. Dengang så han mere optimistisk på situationen for landets kristne irakere end han gør i dag, hvor kristne i langt større udstrækning bliver udsat for kidnapninger, sekterisk vold og almindelig kriminalitet.

Det er selvfølgelig ikke kun Kristeligt Dagblad, der  burde bruge flere ressourcer på kristenforfølgelse, men det er mere bemærkelsesværdigt når de ikke gør det.

3 Kommentarer »

  1. Jeg er fuldkommen enig med dig. Det er for sløvt af bemeldte avis.

    Comment by Universalgeni — June 26, 2007 @ 6:31 pm
  2. Hvad kan vi i Vesten gøre andet end nøjagtig det samme?

    falkeøje

    Comment by falkeøje — June 26, 2007 @ 9:45 pm
  3. Men til gengæld har den altså en muslimsk brevkasse, hvor man kan få svar på hvad der er så dejligt ved islam.

    Comment by Drokles — June 27, 2007 @ 2:11 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress