Sejrherren Krarup IV

Diverse — Drokles on June 26, 2007 at 3:27 pm

Der har længe været debat om islam og islamisme, hvor man med begrebet islamisme har forsøgt at beskytte islams rennome. Flere er ved at opgive denne idiotiske skelne og endelig nu også Søren Espersen med helt rigtig kronik i Jyllands-Posten

For nogle år siden ville jeg, når talen faldt på islam og islamisme, pr. automatik og helt overbevist om argumentets rigtighed, sætte en uoverskridelig mur imellem begreberne: At islam var en stor verdensreligion på linje med jødedom og kristendom; at der netop var tale om en tro. Og - på den anden side - at islamisme var en politisk bevægelse med sharia som arbejdsprogram. Islamismen var det således legalt at tale midt imod og bekæmpe, mens angreb på islam var utidigt - for det var jo netop folks tro, man så krænkede.

Jeg er så småt ved at ændre opfattelse! Det bliver dag for dag vanskeligere for mig at argumentere for den ”uoverskridelige mur”. Jo mere jeg beskæftiger mig med problematikken, jo mindre mening giver det for mig at adskille islam og islamisme. Mere og mere bliver det meningsløst for mig fortsat at hævde forskellen.

Forfatteren Ayaan Hirsi Ali skelner ikke. I sin nyeste bog skriver hun ligeud, at den 11. septembers massemordere var islams krigere, og at deres gerning var islam i sin rendyrkede form. For Karen Blixen, som kendte islam, var der heller ingen skelnen. Det var selve religionen islam, hun sidestillede med nazismen - hvilket senere blev gentaget af forfatteren Henrik Norbrandt. Og for nobelpristageren og statsmanden Winston Churchill var det islam, han advarede imod.

Fint nok. Der sker et skred i erkendelsen af problemerne vi står overfor og Søren Espersen er nok ganske ærlig når han siger at han er inde i sådan fase. Kronikken er nemlig meget rodet og det kunne tyde på at Espersen ikke er helt afklaret med sin tankegang. De mange skænderier Dansk Folkepartis Folketingsgruppe har haft indbyrdes har haft en positiv afsmitning på søren Espersens tankegang. Krarup havde og har ret i sin meget præcise udfald mod islam og han var aldrig for langt ude, sådan som Espersen og resten af inderkredsen har beskyldt ham for ved flere lejligheder. Men i dag er det Søren Espersen store dag så lad os få lidt mere

»Når somalierne står overfor vejrkatastrofer, samles de alle og beder. Naturkastrofer er et tegn fra Allah for at straffe menneskene, fordi de ikke opfører sig ordentligt på jorden. Men hollænderne bebrejdede deres regering for ikke at have vedligeholdt digerne ordentligt - og gik så straks i gang med at udbedre digerne. Det lod ikke til, at der var nogen, der bad.«

Citatet er fra Ayaan Hirsi Alis bog, ”Opbrud og Oprør”, hvor hun beskriver sit opgør med islam - ved netop at sammenligne det velstående, tolerante, ordentlige og velorganiserede Holland, hun kom til, med det elendige, tilbagestående land, Somalia, hun havde forladt.

(…)

Det forfærdelige traume er, at islam ikke kan vente med Paradis til efter døden.
Islam vil have Paradis indført her og nu. Og når man har det mål for et samfunds indretning, ender det med tyranni. Det kender historien smertelige eksempler på.

Forleden lavede et institut en undersøgelse af danskernes forhold til islam. Det viser sig, at de negative holdninger overfor islam efter Muhammed-krisen er stærkt stigende, og at tilliden til islam i almindelighed er faldende. Det er ikke overraskende, at det forholder sig således. Det giver god mening.

(….)

I de 20 lande i Den Arabiske Liga sker der intet. Produktionen er ikke vokset de sidste 30 år - faktisk er produktionen faldet. Bare lige for at sætte det i relief: Spanien alene har et større bruttonationalprodukt end samtlige arabiske stater tilsammen.

(….)

Den personlige frihed er begrænset. Styreformerne er islamiske diktaturer med censur - bøger er ofte bandlyste. Oversættelser finder stort set ikke sted. Igen til Spanien: Der oversættes ligeså mange bøger til spansk på et år, som der har været oversat til arabisk i de sidste 1.000 år.

Karen Jespersen blev frosset ud af sit parti fordi hun gik imod koncensus. Hun havde ret i sin kritik af sit parti’s tilgang til integretion og indvandring. Oven i købet var hendes kritik funderet ganske logisk i den socialkostruktivistiske forståelse hele Socialdemokratiet hviler på. Derfor var det uundgåeligt at Socialdemokratiet ville ændre kurs. Men de mennesker der ændrede kurs ændrede ikke deres opfattelse af Karen Jespersen og har aldrig sagt undskyld for at de skosede hende, da de tog fejl og hun havde ret.
Søren Espersen du er ikke en lusepuster med kulturadikale tendenser så husk lige at slå et smut forbi Krarups kontor og sig at han havde ret og du tog fejl, de gange du var med til at skose ham for udtalelser som du troede var kontroversielle. Karen Jespersens følsomme gemyt har nok haft det svært med den uretfærdighed hun er blevet udsat for, men der er nok ingen grund til at tro at Krarup ligefrem har grædt sig i søvn. Men ret skal være ret. Det er også en del af den erkendelse man kommer til, at man var uretfærdig da man tog fejl. Og husk også at ringe til Camre.

7 Kommentarer »

  1. Ang. Karen Jespersen.Det var et af hendes helt store fejlgreb at hun gik ind i Venstre istedet for Dansk Folkeparti, som hun helt åbenlyst er ideologisk tættere forbundet med end Venstre.
    Det vil sandsynligvis også fremgå , hvis hun nogensinde skal skrive sine erindringer, og være ærlig.

    Comment by PB — June 26, 2007 @ 3:52 pm
  2. Synes også det var lidt ærgerligt, at Karen Jespersen ikke tonede rent flag og meldte sig ind i DF.

    Baggrunden kan der kun gisnes om – men mon ikke, hun mener, at DF er for politisk ukorrekt ?

    Det er stadig ikke god tone, at tilkendegive offentligt, at man er DF’er, og selv de folk der holdningsmæssigt matcher DF, gør opmærksom på, at de ”ikke har noget med DF at gøre” (fx Lise Egholm, Rådmandsgade Skole).

    Der mangler stadig, det sidste stykke vej, før end det er accepteret fuldt ud, at være DF’er og Islam-kritiker.

    Comment by LML — June 26, 2007 @ 7:56 pm
  3. Fordelen ved Karen Jespersens indtræden i Venstre er at det styrker partiets sociale profil og sikrer at de kan spille på “hele banen”.

    Den anden fordel er at hun stiller op mod Svend Auken, hvilket vil blive en uskøn valgkamp, til skade for Helle Thorning Schmidt. Auken vil tænke på at markere sig selv og lægge så stor afstand til Karen Jespersen, som muligt og det vil betyde at han kommer til at stå i opposition til Socialdemokratiets nye linie, med skattestop og stram indvandring.

    Karen Jespersen skal såmænd bare skade oppositionen, så er jeg tilfreds. Det er vigtigere af VKO samlet beholder flertallet, end at lave en Svend Auken - stor personlig succes og ingen indflydelse.

    Comment by Drokles — June 27, 2007 @ 2:18 pm
  4. For Venstre er det en stor gevinst at Karen Jespersen er indtrådt – ingen tvivl om det!

    Imidlertid er jeg enig med PB, der skriver, at Karen Jespersen ”helt åbenlyst er ideologisk tættere forbundet med DF end Venstre”.

    Jeg har aldrig hørt, Karen Jespersen udtale sig om baggrunden for valget - Venstre frem for DF - hvilket kunne være interessant.

    Drokles, hvad mener du hendes motiv har været?

    Comment by LML — June 27, 2007 @ 7:51 pm
  5. Jeg tør ikke rigtig udtale mig om Karen Jespersens motiver. Jeg tror det er en afvejning mellem hendes holdninger og hendes ambitioner. Jeg tror for så vidt at hun er ærlig når hun mener sig tættere på Venstre end på noget andet parti. Venstre har gennemgående en mere udviklet og voksen politik end Dansk Folkeparti, både hvad angår det sociale og især uddannelse. Deres syn på den individuelle frihed i forhold til fællesskabet er også stærkere formuleret i Venstre end den er i Dansk Folkeparti, som langt hen ad vejen definerer sig i opposition til eksisterende partier, især venstrefløjen.

    Undskyld det sene svar LML.

    Comment by Drokles — July 3, 2007 @ 4:57 am
  6. [...] Det er rigtigt at udsagnet om at Blixen ikke skelnede mellem islam og islamisme til dels er meningsløst fordi Blixen ikke kendte begrebet islamisme, men deri ligger der jo alligevel en pointe. Blixen sidestiller ikke islamisme med nazisme, hun sidestiller islam med nazisme. Det gør hun fordi hun i nazismens essens ser de totalitære træk der kendetegner islam. Det nyligt opfunde ord islamisme er altså overflødigt for at forstå det totalitære. Espersen skriver bare ikke særlig godt og er måske lidt sjusket, hvad jeg ikke skal klandre ham for (og som jeg også her påpeget i posteringen Sejrherren Krarup IV, der blev døbt således for at give min lille “serie” numerisk vægt, hvori jeg mener, at Espersen til tider sjuskede stil skyldes, at han befinder sig midt i et erkendelses-skred). Men han har fuldkommen ret i modsætning til den mere velformulerede Rune Engelbrecht Larsen (man kan ane lærerens “fin orden” i den lille Rune Engelbrechts skoleopgaver), der bare vrøvler. [...]

  7. [...] det citat af Søren Espersen vakte minder, minder og minder fra hans 2007 kronik “Hvor islam går frem, breder ørkenen sig” i [...]

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress