Glimrende kronik i Berlingeren

Diverse — Drokles on June 24, 2007 at 5:25 am

Meget lærerig og dannende kronik i Berlingske Tidende om den amerikanske demokratifilosof og founding father James Madison (1751-1836).

Under debatten om den amerikanske forfatning bemærkede Madison engang, at hvis mennesker var engle, ville det ikke være nødvendigt med regeringer til at sætte grænser for dem. Men da mennesker som bekendt ikke er engle, er regeringer og stater nødvendige for at beskytte borgerne mod hinanden. Han konkluderede, at dette måtte være et formål for den forfatning, de var samlet for at skrive.

Der kunne derfor ikke blive tale om at bruge det antikke demokrati som model. Det ville blot skabe »ustabilitet, uretfærdighed og forvirring«, skrev han i det berømte 10. nummer af Federalist Papers. Udfordringen bestod i at sikre det offentlige vel og den enkelte borgers private rettigheder imod »flertallets tyranni«, men uden at ofre den »ånd«, der havde svævet over det antikke demokrati: forestillingen om at al politisk autoritet stammer fra folket.

(…)

Måske ville han også have stillet sig skeptisk over for vor egen demokratiprofet Hal Koch, som efter krigen definerede »demokratiets væsen« som »samtalen« og dens krav om gensidig »forståelse og respekt«. For Madison anså først og fremmest den styreform, han var med til at sætte i verden, for at være en praktisk procedure. Denne procedure skulle gøre det muligt at styre et samfund præget af betydelige regionale og økonomiske forskelle ved at tvinge de forskellige samfundsgrupper til at anerkende behovet for fælles spilleregler og institutioner og derved forhindre deres indbyrdes modsætningsforhold i at udarte til voldelige konflikter.

Og til sidst: Da han som sagt ikke betragtede mennesker som engle, så ville han utvivlsomt også have stillet sig tvivlende over for tendensen i dag i visse »multikulturalistiske« kredse til at gå et skridt videre end Koch ved at tro, at man kan løse det multikulturelle samfunds dybeste værdikonflikter ved blot at udvise forståelse og respekt for kulturel forskellighed. Her fæstede Madison lid til den stærke stat. Og det gør vi nok også bedst i.

Vores egen Knud Ejler Løgstrup var også i opposition til Hal Koch. Løgstrup mente nemlig, at der altid er uenighed mellem mennesker og derfor er samtalen i sig selv ikke et mål, men en process. I sidste ende skal man stemme om det og respektere nederlag demokrati handlede for Løgstrup om en skikkelig måde at være uenige på og det er jo typisk dansk.

6 Kommentarer »

  1. Hvis mennesker ikke er engle, hvordan tør man så betro dem en statsmagt? Er forudsætningen for at turde det ikke en helt forskruet idé om, at nogle mennesker faktisk er semiengle, hvis blot de udvælges på den helt rigtige måde? Hvem vogter vogterne, også dem fra “flertallet”?

    Comment by Bøllebob — June 24, 2007 @ 7:00 am
  2. Mennesker med betroet magt er ikke engle eller semiengle. De er lige som os. De er bare mennesker.

    Man tør betro dem magt fordi man underlægger dem loven, magtens tredeling, gensidig kontrol og et rum der hæmmer magtfordrejning. Man betror dem netop ikke total magt, som i totalitære styrer, men betinget magt. Betinget af tid og betinget nytte for fællesskabet og begrænset i udfoldelse. Vi vogter hinanden i gensidig interesse. Forudsætningen for demokrati er netop erkendelsen af menneskets fejlbarlighed.

    Der er ingen engle, der er kun os. De der tror på engle får Stalin og Hitler og Mao og Svend Auken.

    Comment by Drokles — June 24, 2007 @ 8:06 am
  3. Hvilken lov begrænser flertallets magt i et demokrati? (og lad nu vær med at svare Grundloven …)

    Comment by Bøllebob — June 24, 2007 @ 3:32 pm
  4. Jo, Grundloven! Hvad ellers? For dokumentation, se Verdenhistorien.

    Comment by Drokles — June 24, 2007 @ 4:49 pm
  5. Men flertallet kan jo ændre Grundloven! Ingen over og ingen ved siden af flertallet. Så jeg spørger igen: Hvilken lov begrænser flertallets magt?

    Comment by Bøllebob — June 24, 2007 @ 7:20 pm
  6. Ja, selvfølgelig kan flertallet ændre Grundloven. Det er jo ikke nogen Guds-lov!! Og det omvendte ville jo være bizart.

    Din leg med ord er lidt interessant. Hvor jeg tænker på et flertal af borgere der udgøres i denne eller hin sammenhæng, taler du om flertallet som en fast form. Flertallet som en konspirativ gruppe med gruppens karakteriska. Et flertal er dog en gruppe af individer, der i den sammenhæng man taler om udgør et flertal. Altså det flertal der taler for ligestilling udgøres ikke nødvendigvis af de sammen mennesker der udgør det flertal der taler for fri abort. Dety er logik at der vil være gengangere, men også mennesker der er enig med det ene flertal og ikke det andet.

    Den erkendelse er i alles interesse, end dem der vil tyranisere. Derfor værner alle, andre end dem der vil tyranisere og dem der er for dumme til at forstå deres interesse, om mindretallets beskyttelse. Vi er nemlig alle i flertal og alle i mindretal.

    Som gruppe garanterer vi altså den lov vi som individer lyder. Derfor binder loven magten, selv om den udspringer af os selv.

    Comment by Drokles — June 24, 2007 @ 9:40 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress