Klimaet i valgkampen

Diverse — Drokles on August 26, 2011 at 5:23 pm

Vi lever i en tid, hvor klimakommisær Connie Hedegaard annoncerer at debattens tid er forbi og handlingens tid er nu, hvor den amerikanske præsident Barak Husseeeeiiiinnnn Obama i et uironisk anfald af kong Knud markerer sin indtrædelse med at det var øjeblikket, hvor havene stoppede med at stige - Rul små bølger mine. Der er, når man ser bort fra enkelte Tidehvervsfolk og en tidligere finansminister der godt kunne lide at køre hjem til et tomt men fuldt oplyst hus, ingen tvivl blandt vores folkevalgte om at klimaet er vor tids største trussel. Og så alligevel. Dagpengereform, efterløn, skatter, afgifter, betalingsringe, økologisk mad i børnehaver, skolepolitik er alligevel vigtigere i denne globaliserede verden ingen kan lukke øjnene for.

Radikale Venstre stoler på udlændinge, lytter til økonomer og tror på lærerne, men klimaet rangerer ikke som en mærkesag. Alligevel tager Radikale Venstre i et megalomant anfald “ansvar for fremtidens klima“, hvilket naturligt følges af det ildevarslende udsagn

Vi ønsker et Danmark helt fri af fossile brændsler, og vi er villige til at iværksætte alle nødvendige tiltag.

Nu er Monokultur jo ikke Politiken og derfor vil vi ikke komme med allehånde Breivikinsinuationer i Radikale Venstre radikaliserede villighed “til at iværksætte alle nødvendige tiltag“. Men formuleringen bærer vidne om en alvorlighed, der står i skarp kontrast til sin nedprioritering i forhold til mærkesagerne Folkeskole, økonomi og indvandring.

Radikale Venstre vil gøre op med 10 års klima-nøl” hedder det videre uden tanke på at klimaet har nølet i snart 15 år og endda ser ud til at gå helt kold. “alle nye investeringer i energi [skal] allerede nu være grønne frem for sorte” og Radikale Venstre “vil satse massivt på vind, biomasse og biogas for at nå i mål” og “udbygge vindmølleparker både til lands og vands“.

Radikale Venstre tager ansvar for samfundsøkonomien. Vi mener, at klimarevolutionen baner vejen for et grønt eksporteventyr, hvor danske virksomheder leverer klimaløsninger til resten af verden. Omstillingen til vedvarende energi vil skabe omkring 10.000 nye grønne jobs årligt og et stærkt innovationsmiljø i Danmark.

Radikale Venstre vil videreudvikle nuværende styrkepositioner som fx vind og biomasse, men også udvikle nye perspektivrige teknologier såsom bølgekraft og solceller. Vi vil etablere et samlet system, hvor der ydes prisstøtte til teknologiudviklingen, indtil produkterne kan bære igennem på markedet.

Socialistisk Folkeparti, der ifølge eget udsagn “knokler for bedre velfærd“, knokler også for miljøet (som de knokler for mange tiltag, der skal sikre de dovne deres uproduktive adfærd), mens klimaet er henvist til “øvrige politikeområder“. Og det til trods for det faktum at the ice is smelting on the poles.

Klimaforandringerne påvirker vores tilværelse på alle tænkelige – og utænkelige – måder: De påvirker vores forsikringspolicer, når vores kældre oversvømmes, fordi kloakkerne ikke kan klare ekstremt vejr. De påvirker antallet af flygtninge, krige og konflikter i verden. De påvirker priserne på fødevarer, de påvirker vores natur. Og de påvirker, hvordan vi skal leve i fremtiden.

Måske er klimapolitikken lagt ned til de øvrige politikområder fordi det er umuligt ud fra disse platituder at afgøre om det er godt eller skidt. Men problemer er der

Den gennemsnitlige temperaturstigning skal holdes på maksimalt 2° C i dette århundrede, hvis vi skal undgå faretruende global opvarmning.

I Danmark svingede temperaturen mellem minus 23 grader og plus 33,7 grader i 2010. Det er en temperaturstigning på 56 grader på blot et halvt år. Se det er klimaforandringer! Socialistisk Folkeparti mener både at “de rige lande må gå forrest“, at “Danmark skal være forbillede” og at “EU skal påtage sig lederskab og gå foran“, men først og fremmest at vi må “begynde med os selv“, “så Danmark kan inspirere andre lande.” Men ellers er der i modsætning til Radikale Venstre ikke nogle konkrete tiltag.

En satsning på vedvarende energi og bæredygtig produktion vil desuden give Danmark en stærk position på det stadigt voksende marked for klimavenlige og miljørigtige energi- og produktionsløsninger. På den måde vil vi forene grøn omtanke og økonomisk vækst- og jobskabelse.

Og hvis vi alle sammen går 12 minutter tidligere i seng forbruger vi det mindre energi.

Socialdemokratiet satser på Fair Løsning, som er

…en samlet plan for Danmark, som får styr på økonomien igen, skaber nye job og udvikler vores velfærd. Væksten er lav, og 180.000 private job er forsvundet. Der bliver sparet på skoler. De unge står uden praktikpladser. Der mangler penge til vores sygehuse. Danmark er gået i stå.

Det er altså vor tids største udfordring, som ser således ud

billede-19

Scrollbarren under Villy og Helle, hvor der i de forskellige kasser står henholdsvis Fair Løsning 2020, Vækst, Nye Job, Sundhed, Uddannelse og Velfærd er det nærmeste man kommer en prioriteret liste om Socialdemokratiets politikområder. Et tryk på pileknappen til højre får de efterfølgende frem

billede-221

Økonomi, Efterløn, Folkeskole, Unge, Arbejde og Fattigdom. Et ekstra tryk

billede-23

Og så er den hjemme. Klimaet ind, som nummer 13, efter Fair Løsning 2020, Vækst, Nye Job, Sundhed, Uddannelse, Velfærd, Økonomi, Efterløn, Folkeskole, Unge, Arbejde og Fattigdom. Socialdemokratiet linker til en detaljeret pdf fil, som i mindre opskruet sprog en Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti tegner det samme billede med den samme grønne vækst, som løsning.

Klimapolitik interesserer ikke ligefrem Liberal Alliance, som dog fornuftigt nok mener at “Miljøafgifter skal dokumentere en reel grøn effekt” og ser ellers energipolitik, som et sikkerhedspolitisk spørgsmål, hvorfor de går ind for at gøre Danmark fri af fossile brændstoffer. Hvad der gør fossile brændstoffer til et sikkerhedspolitisk spørgsmål forbliver smagfuldt usagt og underforstået.

Venstre har tilsyneladende slet ikke nogen klimapolitik, men vil efterlade “Bedre natur til næste generation” og “arbejder på at skabe 75.000 hektar ny natur“, mens Konservative under deres miljøpolitik tapper på barometeret, mens de henkastet bemærker at de har “opmærksomhed på klimaforandringerne“.

Dansk Folkeparti, hvor “Dyrene har en stemme” - et slogan partiets argeste fjender måske med nogen effekt kunne bruge imod dem - har som de andre borgerlige partier heller ingen særskilt klimapolitik, men en filosofisk og principiel miljøpolitik for “Et renere Danmark” - et slogan der ikke burde begrænses til miljøpolitiken i denne skrivers optik - som vil sikre at “den måde hvorpå vi omgås klodens ressourcer, bærer præg af omtanke og ansvarlighed“. Og dette syn giver sig også udslag i en afventende realisme i forhold til klimaet

I disse år gøres der et stort arbejde for at udrede årsagerne til den globale opvarmning, som af stort set alle anerkendes som en kendsgerning. Selv om årsagerne hertil ikke synes entydigt fastlagte, tyder meget på, at menneskets aktiviteter på jorden bidrager til den globale opvarmning, og set i et internationalt perspektiv er en imødegåelse af klodens opvarmning således et anliggende for alle jordens nationer, ikke kun Europa eller USA. For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at også højvækstlande som Kina og Indien inddrages fuldt ud i en global klimapolitik. Uden disse landes medvirken vil miljømæssige tiltag med henblik på en reduktion af CO2-udledningen være langt mindre virkningsfulde.

Det er altså tydeligt at klimaet trods de store ord ikke interesserer nogen politiske partier. Obama må selv stoppe havspejlet og den øjeblikkelige og påkrævede handling må andre tage sig af. De danske politikere har på deres egen indolente facon gjort deres til ikke at fortsætte debatten. Blå blok har kun pligtskyldige strøtanker for at få en flanke dækket af og rød blok nøjes med højstemt retorik for at dække over nedprioriteringen af klodens største udfordring.

Og dog, der er et vedholdende parti, som stadig holder fanen højt lang tid efter at der er gået bajere i den for resten af holdet. Som med den sejt nølende erkendelse af Murens fald har Enhedslisten stadig klimapolitikken øverst på dagsordenen. Klimapolitikken, der ses i snæver sammenhæng med energipolitikken, skal være “solidarisk” (???) og “al dansk landbrug skal omlægges til økologisk landbrug, den kollektive trafik skal udbygges, og der skal indføres flere afgifter på privatbilisme

Danmark er et af verdens rigeste lande og blandt de lande, der udleder allermest CO2 per indbygger. Derfor har Danmark en særlig forpligtelse til at gå foran og vise, at det er muligt at opretholde en høj velfærd og samtidig nedbringe CO2-udslippet. Fremtidens udfordring bliver at skabe en økonomi for velstand uden vækst, hvor vi anerkender, at det vigtigste mål for økonomien ikke er at vokse, men at udvikle sig inden for de grænser, jorden sætter.

Velstand uden vækst er ganske vist en så tidsbegrænset politik at den nærmer sig det selvmodsigelige, men i det mindste tager Enhedslisten deres egen idiotiske retorik alvorligt.

2 Kommentarer »

  1. “I hope we once again have reminded people that man is not free unless government is limited. There’s a clear cause and effect here that is as neat and predictable as a law of physics: As government expands, liberty contracts.”
    Ronald Reagan

    Comment by PBr — August 29, 2011 @ 10:13 pm
  2. [...] 2011 var der ganske vist resterne af bevingede ord, men ingen partier havde klimaet som slagnummer, skrev jeg dengang. Radikale Venstre, der ville “gøre op med 10 års klima-nøl” og var “villige til at [...]

    Pingback by Monokultur » Klimaet i valgkampen 2 — June 9, 2015 @ 1:29 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress