Sir Sally vækker vrede

Globalisering, Londonistan, Multikultur, Pressen, islam — Drokles on June 23, 2007 at 1:52 am

Mens Pakistan og Iran stadig fyrer op under kedlerne i sagen om Salman Rushdies adling, så er britiske muslimer også begyndt at røre på sig. Fra Politiken et argument imod at bygge moskeer i Danmark

»Rushdie er et hadet menneske i hele den muslimske verden på grund af hans fornærmelser mod islam. Adlingen vil få konsekvenser verden over. Blair kunne have standset adlingen, vel vidende at den vil fornærme muslimer over alt«, sagde Anjem Choudray ved en demonstration i dag ved Londons Regent Park-moské.

Sikke noget. I Danmark derimod er der roligt. Jyllands-Posten bringer bl.a. disse udtalelser

»Hædringen af Salman Rushdie giver skyts til dem, der ikke argumenterer med blyant og mund. Det er aldrig godt, da ingen ønsker at se et nyt drab, som det vi så med mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh. Jeg vil fortælle unge muslimer, at vold intet løser, og at Storbritannien er et frit land, som kan adle, hvem som helst det ønsker,« siger Mostafa Chendid.

(…)

»Denne sag er ligegyldig for danske muslimer. Ingen hidser sig op over, at nogen bliver klappet på skulderen med den flade side af et sværd,« siger Abdul Wahid Pedersen.

Og det ser jo lyst ud, men islam er jo et tankesæt der ikke tillader sig krænkelser og under den pæne overflade eksisterer konflikten, selv om den endnu ikke har et udtryk. Hvorfor ellers fokusere på eventuelle konflikter med noget der er et rent engelsk anliggende?

»Vi er vant til Vestens provokationer og konfrontatoriske linje. Både militært og kulturpolitisk. Storbritannien blåstempler en kritiker af islam, men vi negligerer provokationen, for vi ønsker ingen konfrontationer,« siger talsmand Kasem Ahmad.

Talsmanden for Islamisk Trossamfund befinder sig altså i en konflikt, som han af lutter overbærenhed lader passere. Eller er det overbærenhed?

»For det første kulminerede retorikken om Salman Rushdie for mange år siden. Den vil ikke nå op på samme toneleje igen. For det andet er det næsten kun Iran og særligt Pakistan som af politiske grunde udtaler sig skarpt i sagen. Modsat karikatur-sagen bliver Rushdie ikke den dråbe, der får bægeret til at flyde over. Både fordi den er substansløs og gammel, og fordi tiden ikke er til det,« siger Zubair Butt Hussain.

Det er nok mere præcist, tiden er ikke til det. Muhammedkrisen var et PR nederlag for islam i Danmark (gys! islam i Danmark, hvilket skrækkeligt udtryk) og det ville være et endnu større selvmål at skabe sig åndsvag over noget der foregår i Danmark. Ikke engang Tøger Seidenfaden ville kunne hjælpe. Argumentet med at vi må være lydhøre overfor den store globale verdens følelser falder med et til jorden, for her er det den store globale verden der er i konflikt. England er jo ikke os, vel? Sagen kan altså ikke handle om et lille intolerant land, med provensielle holdninger og derfor udkrystalliserer konflikten sig da også så tydeligt at selv den engelske presse fatter det. Fra Jyllands-Posten

Trods en generel opbakning til fri ytringsfrihed var britiske medier under Muhammed-krisen forbeholdne i deres støtte til Danmark og nægtede i modsætning til flere andre europæiske lande at trykke de kontroversielle tegninger. I denne uge har britiske aviser imidlertid været enige om, at det vil være en krænkelse af ytringsfriheden, hvis Pakistan eller Iran får lov at diktere, hvem den britiske regering adler.

De sædvanlige argumenter hives klædeligt frem, men bedst er Daily Telegraph

»Tilsvarende har vi al ret til at udtrykke vores vrede over den dybt krænkende reaktion fra Pakistans religionsminister Mohammed Ijaz ul-Haq. Han påkaldte sig opmærksomheden fra verdens 1,5 mia. muslimer, da han sagde, at selvmordsbomber kunne retfærdiggøres, hvis de beskytter profeten Muhammeds ære. (..) Men hvis Pakistan er så krænket, er der én hæderlig måde at reagere på. Sidste år forhøjede Tony Blair (..) bistanden til Pakistan fra 2,6 til 5,3 mia. kr. Hvis pengene er blodplettede, kan de jo returneres.«

På den anden side skal man heller ikke reklamere med at man giver den slags forbryderregimer penge.

Mange hæfter sig skødesløst ved, at der er forskellige omstændigheder i de politiske situationer, der ikke ligner Muhammed-krisen og så kan man sove trygt. Men det er ikke i orden. Vi skal ikke være afhængige af allehånde interne trakasserier den kaotiske del verden man kender som den muslimske. Denne krænkelsesmentalitet ligger som en konstant trussel og venter bare på at tiden er inde. Vi skal stå på vores ukrænkelige ret til at være herrer i eget hus og skulle der opstå et problem kan de få med jernnæven!

4 Kommentarer »

  1. 5,3 Milliarder til Pakistan, plus hvad muslimerne så koster at forsørge i England.
    Og hvordan går det i DK? Hvor mange penge sender vi til muslimistan? Plus det det koster at forsørge de lokale repressentanter for fredens religion.
    Det er nu den aktive modstand mod bla. flere moskeer i DK burde manifestere sig, med underskriftindsamlinger, demonstrationer osv osv, men når mennesker i DK i 2007 stadig kan skrive læserbreve som dette fra JP,d. 22 Juni, ja så tror jeg det er en ekstrem langsom opvågning der foregår:

    Hvad gør at man vælger at blive racist? Jeg tror at det handler om frygt. Jeg tror at racister er bange for at acceptere mennesker der ikke er 100 pct. ligesom dem selv.
    Der er ingen, der er mere værd end andre i denne verden.
    Gule, sorte, brune,hvide.Alle ,der har hjerter der slår, skal behandles ens.Med håbet om en bedre verden.
    Therese P. Kjær
    Rødby.

    Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at den kære lille Therese ville hvine, Raciiist efter de fleste der læser denne blog og dem der henvises til i højre side.

    Comment by PB — June 23, 2007 @ 6:22 am
  2. Det er helt sikkert at folk som Therese har meget store problemer med at skille menneskers kultur og tro fra deres hudfarve. Og det er jo ironisk for det er præcis sammenkoblingen mellem farve og egenskaber, som kultur på sin vis er et udtryk for, der jo er racisternes problem.

    Comment by Drokles — June 23, 2007 @ 8:01 am
  3. Det er en anelse trættende med denne relativering, som Therese lægger for dagen .

    Men den er typisk for folk der ikke har orket / gidet sætte sig ind i hvad sagen drejer sig om .

    Samtidig får disse mennesker fortalt alle andre om deres selvopfattelse som tilhørende de progressive, gode mennesker - hvilket implicit betyder de er Stuerene .

    Det enkelte menneske kan, uanset farve og kulturbaggrund i mødet med et andet menneske, været præcist så OK som ethver andet .

    Der hvor relativeringen automatisk stopper, for nogle af os, er når vi befatter os med de forskellige kulturer .

    Der åbenbares hvor megen agtelse og respekt de enkelte kulturer har krav på fra andre af denne verdens kulturer.

    En kultur som den Islamiske har åbenbaret sig som en plage for resten af verden .

    Den er infantil i sin adfærd og megalomane selvopfattelse, i sine krav til omverdenen .

    Man opfatter Verden som Allahs - og indtil denne er underlagt Islam finder man det helt på sin plads at de Vantro, som de Dhimmier de enten allerede er eller vil blive, sender milliarder af Dollars og Euros til samtlige af de ikke-olie producerende Islamiske lande.

    Den Islamiske del af verden er så ynkelig, at den påkalder medlidenhed .

    Den er dens egen værste fjende - og anskuelsesundervisning i dette kan findes hos Mellemøstens Arabere, også kaldet Palæstinenserne, foruden hos Iraqerne og Afghanerne .

    Lad os stoppe med at forsøge at gøre de Islamiske lande til tålelige “naboere” og samarbejdspartnere.

    Tillad dem dog at agterudsejle sig selv .

    Lad os beskytte os selv mod denne afsindige ideologi, som ikke bringer noget som helst positivt eller konstruktivt med sig.

    Det eneste denne kan finde ud af er skabe elendigheder en masse .

    Comment by Vivi Andersen (Islamofob) — June 23, 2007 @ 10:18 am
  4. Hvis de så bare kunne forsørge sig selv og ikke ligge os til byrde, så gjorde det ikke så meget, at de snakkede.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — June 23, 2007 @ 9:21 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress