Israels skyld det hele

Diverse — Drokles on June 22, 2007 at 2:59 pm

Den slidte løgn om social motivation for selvmordsterrorister og terrorister i det hele taget, får sig et skud for boven i en lille notits i Weekendavisen’s Ideer.

Selvmordsbombere er ved deres fulde fem, når de bevidst tager mange mennesker med sig i graven. Det er hverken psykisk syge eller psykisk svage personer, der udfører den slags missioner. I hovedsagen er der tale om mennesker, der har en stærk, meget rational personlighed, om end den ofte styres af en religiøs vision. Det rationelle element kommer til udtryk ved, at det er mennesker, som handler ud fra en form for cost/benefit analyse af, hvad der tjener dem bedst.

Det skriver Dr. David Stevens fra School of Politics and International Relations ved university of Nottingham. Efter at have studeres en stribe selvmordsbomberes personlige profiler, konstaterer han, at billedet af dem som “hjernevaskede religiøse fanatikere, sårbare på grund af ungdom og fattigdom ikke er præcist”. I stedet skulle man se dem som mennesker der vurderer, at ulemperne ved selvopofrelsen klart overskygges af fordelene ved at være med i en gruppe med et stort engagement, visioner, solidaritet og så videre. David Stevens hævder også, at ser man på de enkelte selvmordsbomberes sociale profil, så tegner der sig bestemt ikke noget billede af isolerede, fattige og dårligt uddannede mennesker, tværtimod. Det ville også være ulogisk, eftersom det ville være alt for farligt for en terroristorganisation, hvis den baserede sig på svage, derangerede og irrationelle medlemmer. Den er dybt afhængig af professionalisme og loyalitet.

Hvorfor man stadig hænger fast i den marxistiske ide om at man bliver ond af at tjene få penge må guderne vide. Det er deprimerende, at journalister ikke benhårdt konfronterer landets Mogens Lykketofter med det faktum og fremstiller ham som løgner og idiot i samme omfang han fremturer.

Og selv om det ikke ligefrem er en videnskablig slutning jeg her vil lave, så har Frontpage Magazine et lille økonomisk historieforløb fra Gaza

In the economic sphere, most of this . . . was the result of access to the . . . Israeli economy: the number of Palestinians working in Israel rose from zero in 1967 to 66,000 in 1975 and 109,000 by 1986, accounting for 35 percent of the employed population of the West Bank and 45 percent in Gaza. Close to 2,000 industrial plants, employing almost half of the work force, were established in the territories under Israeli rule.

During the 1970’s, the West Bank and Gaza constituted the fourth fastest-growing economy in the world—ahead of such “wonders”as Singapore, Hong Kong, and Korea, and substantially ahead of Israel itself. . . . GNP per capita grew somewhat more slowly, [but] expand[ed] tenfold between 1968 and 1991 from $165 to $1,715. . . . By 1999, Palestinian per-capita income was nearly double Syria’s, more than four times Yemen’s, and 10 percent higher than Jordan’s. . . . Only the oil-rich Gulf states and Lebanon were more affluent.

Og der opstod flere skoler, universiteter, børnedødeligheden faldt dramatisk og så videre. Så hvorfor er det endt, hvor det er endt?

But it all started to unravel—fast—as Israel, under the euphoric glow of the Oslo “peace process,” withdrew from Gaza and the Jericho area of the West Bank in May 1994, turning them over to Yasser Arafat’s rule. Gaza was especially hard hit.

Yassir Arafat var aldrig interesseret i sit folks lidelser, han var en ægte arabisk leder, korrupt, pervers og grådig. Det er hans arv det palæstinensiske folk lever i og venstrefløjen jubler og tilskynder til flere løgne af samme støbning. Intet skal læres.

Hvis man vil lære noget skal man klikke på dette link og lade de 8 minutter gå med fakta.

1 Kommentar »

  1. Selvmordsterrorister, der tager mange mennesker med sig i døden, pådrager sig en stor kollektiv skyld.

    Det er helt ude af dimensioner, når efterforskningen til sådanne handlinger indskrænker sig til relaterede medskyldige.

    De medskyldige er i virkeligheden trosfæller i det pågældende vestlige land, som bør pålægges en kollektiv skyld og lide en passende kollektiv straf.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — June 23, 2007 @ 3:51 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress